DF: Lad danskerne stemme om epidemiloven

0
1427
Borgere står i kø til vaccinationscenteret i Snekkersten Idrætscenter i Helsingør i mandags, hvor 100.000 danskere blev vaccineret mod covid-19. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti vil have en vejledende folkeafstemning om epidemiloven, som Folketinget vedtog den 23. februar. DF mener, at loven svækker borgernes retssikkerhed

Manglende mindretalsbeskyttelse, udvidede beføjelser til politiet, manglende erstatningsmuligheder.

Den nye epidemilov, som et flertal i Folketinget vedtog den 23. februar, rummer en stribe tiltag, som kan svække borgernes retssikkerhed. Derfor skal danskerne have mulighed for at give deres mening til kende om loven ved en vejledende folkeafstemning.

Det mener Dansk Folkeparti, som nu har fremsat et beslutningsforslag, der – hvis det bliver vedtaget – pålægger regeringen af gennemføre en vejledende folkeafstemning inden årets udgang.

”Selv om der har været en vis folkelig interesse for loven, er det forslagsstillernes opfattelse, at den store og brede befolkning slet ikke har opdaget, hvilken lovgivning der er vedtaget med epidemiloven, og at denne på mange måder kan være problematisk i forhold til retssikkerheden,” skriver DF i beslutningsforslaget.

Ekspert: Risiko for misbrug

Flere eksperter har kritiseret tilblivelsen af loven og anbefalet, at den blev udskudt. Juraprofessor Kristian Lauta har eksempelvis advaret om, at der er risiko for, at loven vil kunne misbruges i fremtiden, og at vi ”potentielt får sænket retssikkerheden for den enkelte borger”. Det er også kommet frem, at Sundhedsstyrelsen har undsagt flere af lovens tiltag, bl.a. muligheden for at indføre besøgsforbud på plejehjem.

Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt har kaldt loven “meget, meget voldsom” og et historisk indgreb i den personlige frihed.

Her svækkes retssikkerheden

I beslutningsforslaget udpeger DF bl.a. disse problemer ved loven:

  • loven giver politiet ret til under anvendelse af den fornødne magt at sikre, at påbud efter loven gennemføres og opretholdes (§ 22),
  • der mangler en mindretalsbeskyttelse, der indebærer, at to femtedele af Folketinget (mindst 72 medlemmer) kan modsætte sig en ministers forslag om udmøntning af en bemyndigelse i loven,
  • der ikke alene mangler en parlamentarisk kontrol med udmøntningen af visse bemyndigelsesbestemmelser i loven, men også med individuelle påbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele om indlæggelse (§ 14) og behandling (§ 18),
  • der mangler en erstatningsmulighed for foranstaltninger, der ikke er ekspropriative (der burde være mulighed for at yde erstatning, hvis f.eks. en person har lidt et dokumenteret tab som følge af en foranstaltning efter loven), og
  • der mangler en automatisk domstolsprøvelse i tilfælde, hvor borgere er blevet påbudt tvangsundersøgelse (§ 13) og/eller tvangsbehandling (§ 18), hvilket kan foregå ved en magtanvendelse.

Tag danskerne med på råd

DF mener, at regeringen og Folketinget bør lytte til eksperternes bekymring, og derfor giver det mening at spørge, hvad danskerne synes:

”(…) ikke fordi forslagsstillerne bestrider, at Folketinget selvfølgelig er i sin gode, legitime ret til at tromle loven igennem Folketinget med endog ganske komfortable flertal, men simpelthen for at sikre, at man blandt danskerne har en følelse af at være blevet taget med på råd,” skriver DF i beslutningsforslaget.

Kun vejledende

Hvis der gennemføres en vejledende folkeafstemning, så vil den, som navnet siger, kun være vejledende. Folketinget er ikke forpligtet til at følge vælgernes afgørelse.

Sidst hele landet var til en vejledende folkeafstemning var i 1986. Dengang stemte et flertal sagde ja til, at Danmark skulle tiltræde EF-pakken.

DFs beslutningsforslag kan læses her