”Det er nu, vi skal forsvare vores kultur og livsform i Danmark”

SERIE: NATIONALKONSERVATISME / Familien, fædrelandet og den kristne tro er de vigtigste politiske pejlemærker for præsten og debattøren Katrine Winkel Holm. Hun mener, at Danmark står i midt i en afgørende kamp for sin kultur og livsform, men mange danskere er ikke særlig godt rustet til at føre kampen. Derfor opfordrer hun danskerne til at tage deres tro og Danmarkshistorie mere alvorligt

Tekst & fotos: Steen Trolle

”Dansk middelalderhistorie er jo ren Game Of Thrones. Det er så spændende, og det er foregået lige her. Det handler om vores eget land. Men danske børn kender det ikke. For 68-generationen sagde ’ud med gamle lort’. Så i dag er der ingen, der interesserer sig for Danmarkshistorie. Det er gammelt og der ikke penge i skidtet. Men jeg synes det er et overgreb på børnene, at vi ikke længere fortæller dem deres lands historie”.

Vi sidder i en stue midt i Ringsted i august 2019. Her bor præsten og debattøren Katrine Winkel Holm med sin familie. De er næsten lige flyttet hertil fra Haslev, og den store, lyse stue bærer stadig præg af indflytning. Men Katrine Winkel Holm har mere end bare et par måneders historie at fortælle om villaen i Ringsted, der ligger en halv times kørsel fra Borup, hvor hun er sognepræst. For haven har været en del af Ringsted Kloster, og ham, der gav jord til klosteret, var Svend Grathe, der var konge af Danmark 1146-1158 – en dramatisk periode i Danmarkshistorien, med tronstridigheder og borgerkrig.

På den måde bliver haven i Ringsted et nærmest perfekt afsæt til interviewet med Katrine Winkel Holm. For som nationalkonservativ er Gud, Konge og Fædreland omdrejningspunktet for hendes politiske anskuelse. Og Fædreland er ikke bare det Danmark anno 2019, som denne sensommerdag ligger badet i sollys fra Ringsted til Skagen. Det er noget meget større. Det er tusinder af års historie og et folk, der er bundet sammen fra generation til generation.

”Det historiske perspektiv er utrolig vigtigt. Det må aldrig kun handle om næste valgperiode og næste regnskabsår. Vores demokrati er meget større end danskerne i dag. Det tæller også alle de døde, og alle fremtidige generationer. Der er en generationskontrakt mellem dem, der var her før og dem, der kommer efter. Om det er EU eller folketingsvalg, vi stemmer til, så er der nogle forfædre vi ikke må glemme, ligesom vi skal tænke på, hvad det er for et land, vi efterlader til vores efterkommere,” siger Katrine Winkel Holm.

“Vores demokrati er meget større end danskerne i dag. Det tæller også alle de døde, og alle fremtidige generationer”

Vær stolt af historien

Men det historiske perspektiv forsømmes, mener hun. Og når Danmarkshistorien fortælles, sker det ofte med et selvhad og på en måde, ”hvor man slår syv kors for sig for at understrege, at man ikke er nationalist”. Desværre. For danskerne skal være stolte af deres historie:

”Vi har faktisk en ret harmonisk historie. Vi har ikke slået jøder ihjel, vi har ikke erobret Indien og undertrykt dem osv. Vi er en lille sammenhængende nation, der har holdt sammen siden Gorm den Gamles dage, og det perspektiv er vigtigt. Der giver en ydmyghed og en dybere dimension. Den dybeste brønd giver som bekendt den dybeste klang”.

Det bør de nationalkonservative minde danskerne om. Derfor skal de også sige fra, når andre blæser på historien. Når eksempelvis sangbogsudvalget bag Højskolesangbogen overvejer at tage en muslimsk sang, Isam B´s ”Ramadan i København”, med i næste udgave:

”For mig er det en enorm vigtig kamp. Højskolesangbogen er Danmark i sangbogsformat, og hvis du fylder den op med ramadansange og popsange og smider salmer og fædrelandssange ud, har du slet ikke forstået højskolen eller højskolesangbogen. Højskolen skal være en bastion for dansk kultur, for frihed, for historie og for kristen tro. Derfor er det selvfølgelig ikke lige meget, om man fejrer ramadan eller påske. Men desværre er højskolen på flugt fra det, der var dens opdrag. Man passer ikke på arvesølvet – behandler det som om det var plastikbestik. Så måske skal vi andre bare konstatere, at højskolesangbogen er ikke længere det, den var, og så lave vores eget alternativ,” siger Katrine Winkel Holm.

“Måske skal vi andre bare konstatere, at højskolesangbogen er ikke længere det, den var, og så lave vores eget alternativ”

Angsten for at kritisere islam

Hun konstaterer, at sangbogsudvalget såvel som dele af folkekirken er bange for at kritisere islam:

”De har den her tro på, at hvis bare vi tager imamerne i hånden, bliver alting godt. Men som kristne og teologer er det vigtigt at kunne skelne og sige, at der er forskel – at der er religioner, der er farlige, fordi de har et politisk indhold, mens andre passer bedre til et sekulært, liberalt og demokratisk land som det danske. Men det tør man ikke. Derfor ser vi skoler, der dropper juleafslutninger eller fravælger salmer til jul. I stedet for at stå fast og sige, at det er vores tradition, og sådan gør vi her i landet,” siger Katrine Winkel Holm.

Så man er mere optaget af ikke at støde en anden religion end at stå fast på sin egen?

”Ja, og jeg ved ikke engang om det så meget er muslimerne, man støder. Jeg tror mere det er nogle halalliberale hippier, der sidder rundt omkring i bestyrelser osv. og er bange for at nogle bliver krænkede”.

Så hvad burde de gøre i stedet?

”Sige det som det er: At det ikke bare et spørgsmål religion kontra ikke-religion. Det er kristendom kontra islam. Og her har kristendommen en særstatus i Danmark. Vi har en grundlovsbaseret kirke, som vi støtter. Vi går i kirke – vi går ikke moskeen, i synagogen eller buddhatemplet. Vi læser Bibelen – ikke Koranen. Religioner er lige så forskellige som politiske partier. Du siger jo heller ikke, at fordi du interesserer dig for politik, så er Zenia Stampe og Pia Kjærsgaard nogenlunde det samme. Men mange har den her forestilling om, at fordi kristendom og islam begge er religioner, så må de have en masse til fælles”.

Det skyldes vel også, at mange ikke længere tror på noget og derfor mener, at den ene religion kan være lige så god den anden?

”Ja, men en ting er at tro, noget andet er at forstå hvad de enkelte religioner betyder for et samfund. Islam er et system, en pakkeløsning, der har et svar på alt. Sådan en religion passer rigtig dårligt til et moderne samfund. Heroverfor står kristendommen, hvor Gud siger at ”mit rige er ikke af denne verden” og Jesus siger ”betal kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Guds er”. Det betyder, at dit hjerte skal være hos Gud, men at det er ikke et politisk program, du skal følge, når du går i Brugsen, i skole osv. Du går ikke rundt med en plakat, hvor der står at du er kristen. Det er et inderligt, personligt budskab. Ikke-troende kan så mene, at det er åndsvagt at tro. Men for dem er det trods alt nemmere at have med sådan en religion at gøre, end en religion, der har en løsning på det hele”.

“Islam er et system, en pakkeløsning, der har et svar på alt. Sådan en religion passer rigtig dårligt til et moderne samfund”

Kristendommen er afgørende

Dermed er vi godt i gang i gang med Katrine Winkel Holms anden nationalkonservative grundpille: Gud. For hende er kristendommen afgørende. Som hun siger: Uden kristendom bliver nationalkonservatisme noget snavs. Det bliver stammekrig.

”Det afgørende er, at når man ser en muslim, skal man altid huske, at det er et menneske skabt i Guds billede som en selv. Man må aldrig dæmonisere personen. Det er ideologien, man kan dæmonisere. Det er det, kristendommen hele tiden minder én om”.

Katrine Winkel Holm er ikke bange for at tale om religionskrig, når hun taler om kristendom versus islam. En åndelig krig, forstås.

”Vi har ikke tidligere skullet forsvare vores kultur og livsform, men det skal vi nu. Og det er ikke gjort med at  sige ’hold nu kæft og spis jeres flæskesvær’. Vi skal have en dybere dimension med. For eksempel ved at vide, at når vi spiser svinekød, selv om der står i Det Gamle Testamente, at det er urent, så er det fordi Jesus har sagt, at der ikke er forskel på rent og urent. Kristendommen er jo født ud af et opgør med jødedommens renhed og urenhed og dermed også islams halal og haram. Jesus siger, at det urene er ikke det, der kommer ind i munden, det er det, der kommer ud af hjertet. Jesus gør også op med steningsstraffe. De optræder i Det Gamle Testamente, men Jesus siger, at ”lad den, der er ren, kaste den første sten”. Det er der jo ingen der er, og dermed dør steningsstraffe”.

”Faktisk er dele af Det Nye Testamente ren islamkritik. Der står eksempelvis at ’du skal ikke gøre som hyklerne, der går rundt beder, så alle kan se dem. Du skal gå ind i dit lønkammer, hvor kun Gud kan se dig, dér kan du bede’. Det er en kritik af islam, som har en meget overfladisk ide om det religiøse, hvor det handler meget om at spise, at gøre, at vise sig frem, at dominere”.

Sjælen skal plejes

Men danskerne er dårligt rustede til religionskampen. For den kristne tro fylder meget lidt. Vi går sjældent i kirke, vi beder sjældent fadervor, de færreste læser i Bibelen.

”Man skal passe på sin krop, men man skal også passe på sin sjæl ved at fylde noget på den. En gudstjeneste er lige så god for sjælen, som en løbetur for kroppen. Sjælen skal også fyldes op,” siger Katrine Winkel Holm.

“En gudstjeneste er lige så god for sjælen, som en løbetur for kroppen”

Hun glæder sig over, at hun som præst mærker stigende interesse for minikonfirmandundervisning, dvs. undervisning i kristendom for børn i 3. og 4. klasse. Der er en sult efter at vide mere, mener hun. Men hun må samtidig konstatere, at mange børn i dag ved forsvindende lidt om kristendom. De færreste har f.eks. lært at bede fadervor.

”Minikonfirmanderne er virkelig sjove at have med at gøre. For de er enormt interesserede. Men det er jo ikke kun præsternes opgave at lære dem om kristendommen. Det er også noget man skal gøre som familie. Man skal ikke kun læse lektier og servere sund mand. Man skal også give sin børn noget levende indhold, læse nogle historier for dem, læse i billedbibelen og i Danmarkshistorien”.

Styrk familien

Dermed rammer vi endnu et vigtigt hjørne i Katrine Winkel Holm nationalkonservatisme: Familien. For hende er en styrkelse af familiens position helt afgørende. Katrine Winkel Holm har i mange år været en markant familiepolitisk debattør. Hun valgte at gå hjemme med sine børn, da de var små, og har opfordret andre til at gøre det samme, og senest har hun været med i den idepolitiske arbejdsgruppe i Dansk Folkeparti, der henover sommeren har formuleret bud på en moderne, nationalkonservativ politik. Her har hun blandt andet været med til at udforme forslaget om, at familier skal kunne få et større tilskud for at passe egne børn. Et forslag, der omgående har fået bl.a. Det Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen til at beskylde DF for at ville sende kvinderne tilbage til kødgryderne.

Dét synspunkt har Katrine Winkel Holm hørt talrige gange. Men hun fornemmer, at tidsånden har flyttet sig. At stadig flere familier ønsker noget andet end at skulle aflevere 10 måneder gamle børn i institution.

”Min egen oplevelse er, at det er guld værd for en familie at have den ekstra tid med barnet, fremfor for at skulle gå og rive hovederne af hinanden for at få hverdagen til at hænge sammen med to fuldtidsjob. Jeg oplever også, at der er kommet en ny generation af mødre, der vil noget andet. Jeg holder som præst legestue én gang om måneden for børn på 1-3 år. Her møder jeg en gruppe forældre, der er blevet enormt glade for at gå hjemme. De troede på forhånd, at det ville blive forfærdeligt, men det viser sig at være en stor glæde, og de er jo ikke alene. Der foregår rigtig mange ting, hvor man kan netværke med andre”.

”Min egen oplevelse er, at det er guld værd for en familie at have den ekstra tid med barnet”

Men hjemmegående forældre skal også jævnligt forsvare deres beslutning. Derfor bør de bakkes mere op, mener Katrine Winkel Holm:

”Jeg husker selv, at det var hårdt hele tiden at skulle forsvare sig. For man bliver beskyldt for bare at holde fri og nasse på samfundet. Derfor er det her en vigtig dagsorden for et nationalkonservativt parti. Kristendemokraterne ramte noget i valgkampen med deres fokus på familien, og det bør DF følge op”.

I forslaget fra arbejdsgruppen er der indarbejdet en række krav, som vil gøre det svært for indvandrerfamilier at gøre brug af ordningen. Man skal have boet i Danmark i mindst 20 år, man må ikke være på kontanthjælp og man må ikke være omfattet af ghettopakkens krav om at børn i udsatte boligområder skal i institution som 1-årig for at lære dansk.

”Problemet har jo været, at et tilskud til at gå hjemme har været den perfekte måde at funde den muslimske storfamilie. Så for at forhindre det, har man ikke gjort noget ved ordningen i årevis. Men vi kan jo ikke dræne de danske familier af hensyn til kampen mod islam. Derfor er det godt, at den flanke nu er lukket,” siger Katrine Winkel Holm.

Aggressiv lighedsideologi

At styrke familien handler for Katrine Winkel Holm også om at styrke ægteskabet mellem mand og kvinde. Fint nok at folk vil leve på andre måder, men for Katrine Winkel Holm er det på tide, at der bliver sagt fra overfor det hun opfatter som en nedbrydning af ægteskabet og familien.

”Den her aggressive lighedsideologi, hvor der ikke må være forskel på noget, for så er det undertrykkende og ekskluderende, den er utrolig farlig, synes jeg. Familien, som vi kender den, er kristent kulturgods. Så når man nedbryder den kristne definition på ægteskabet, så nedbryder man også vores egen kultur. Det er da fint nok, at vi alle sammen er lige osv., men hvis man ikke må sige, at der er forskel, så er der ikke længere nogle pejlemærker, og så bliver det hele én stor grød”.

“Når man nedbryder den kristne definition på ægteskabet, så nedbryder man også vores egen kultur”

Interviewet finder sted på et tidspunkt, hvor det diskuteres, om børn ned til syv år skal have lov at skifte køn juridisk. Katrine Winkel Holm ryster på hovedet af debatten og mener, at det er regulær børnemishandling at give børn sådan et valg:

”Det bliver jo frihedens forbandelse. Børnene bliver jo skrup forvirrede af at få at vide, at ’der er 1000 køn og Erna på syv år kan blive til Brian, hvis hun vil’. Det er børnemishandling, når man ikke sætte en ramme op og siger til børn, at ’det er sådan her det er’. Så kan børnene senere gøre oprør og synes deres forældre er idiotiske. Men når de er børn, har de brug for at vide, hvordan tingene hænger sammen og at alting ikke er lige fedt,” siger Katrine Winkel Holm, som trods det store valgnederlag til Dansk Folkeparti ikke er så bekymret for fremtiden for nationalkonservatismen i Danmark.

”Det bølger frem og tilbage. Jeg har været med i debatten i mange år, og der var engang, hvor man var meget alene. Hvor det var som at råbe i en ørken. Men nu synes jeg, at der er mange flere stemmer i debatten, også blandt de yngre generationer. Jo, der er da modvind på cykelstien lige i øjeblikket, men Dannebrog er som bekendt smukkest i modvind, og tingene høres nogle gange tydeligst i modvind,” siger Katrine Winkel Holm – og tilføjer: ”Det giver også styrke at stå op imod noget”.

TRE BOGANBEFALINGER FRA KATRINE WINKEL HOLM

Vi har bedt Katrine Winkel Holm komme med tre bogforslag til læsere, der interesserer sig for nationalkonservatismen:

Jordan B. Peterson: 12 regler for livet – en modvægt til kaos. (20018) Den canadiske psykologiprofessor, der er blevet en global succes på You Tube, giver her læseren en konkret anvisning til, hvordan man modgår tomhed og nihilisme i sin egen tilværelse.

Thomas Østergaard Aallmann: Løvehjerter. Med panserinfanteristerne i Helmand. (2009) Letlæst og levende beretning om en feltpræsts oplevelser med udsendte danske soldater i Afghanistan og overvejelser om krig og kristendom og hvorfor det er forkert at være pacifist, hvis man er kristen

Søren Krarup: Dansk kultur (1993). Et tværsnit af 200 års åndshistorie med portrætter af skelsættende repræsentanter for vor nationale kultur bl.a. Grundtvig og Kierkegaard. Bogen er et opgør med det kulturradikale Danmark og en skildring af den danske, etiske linje i vores åndshistorie. En bog om hvad det vil sige at være dansk.

FAKTA: KATRINE WINKEL HOLM

• 49 år. Født i Seem i Jylland, datter af Elisabeth og Søren Krarup.
• Mor til tre og gift med speciallæge Jonas Winkel Holm. Bor i Ringsted.
• Uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 1997.
• Sognepræst i Borup, Kimmerslev, Nørre Dalby pastorat.
• Medlem af Danmarks Radios bestyrelse siden 2006.
• Tidl. formand for Trykkefrihedsselskabet, tilknyttet Tidehverv.

Tidligere bragt i serien om nationalkonservatisme:

Jesper Bacher: ”Hvis vi ikke kan sige ’vi’ om hinanden, går nationen i opløsning”