Af Cheanne Nielsen og Finn Rudaizky, kandidater til Københavns Borgerrepræsentation, og begge fra Dansk Folkeparti
Socialdemokratiet i København tror ikke på deres egne argumenter. Det må være konklusionen, når spidskandidat Sophie Hæstorp Andersen sammen med resten af partiet nægter at fortælle, hvilke politiske værktøjer de vil anvende efter valget for at nå deres mål.
Byens største parti har ikke tillid til, at deres egen politik vækker genklang hos københavnerne. Derfor holder de sig til overordnede fraser som billigere boliger. Det siger ikke noget som helst om socialdemokraterne, for alle partier i Borgerrepræsentationen taler for billige boliger.
Socialdemokratiet holder sig til nogle store dyre bannere hængt op rundt omkring i byen, hvor Sophie Hæstorp Andersen er citeret for de billige boliger men ikke for noget konkret.
Det er præcis den foragt for demokrati, dialog og medbestemmelse som skaber sager som byggeriet på Amager Fælled. I den sag fik vi ikke de oplysninger, vi skulle bruge. Konsekvenserne af byggeriet blev ikke lagt frem, og hvad angår juraen blev vi lullet i søvn af forsikringerne om, at alt var i den skønneste orden.
Det var det så ikke i hvert fald ifølge to uafhængige klagenævn og Københavns Byret. Derfor trak vi i Dansk Folkeparti vores støtte til byggeriet.
Dårligt belyste sager, jura der ikke holder og politikere der ikke vil fortælle, hvordan de vil arbejde konkret i byen i næste valgperiode, er den sikre vej til politikerlede. Kun ca. 61 procent af københavnerne stemmer, når der er kommunalvalg. Det siger alt om troen på medindflydelse og det lokale demokrati. På Frederiksberg er det over 70 procent der sætter et kryds i valglokalet hver fjerde år.
I Dansk Folkeparti har vi et forslag til, hvordan vi får beslutningerne tættere på borgerne: Hold møderne i Borgerrepræsentationen i de enkelte bydele og indfør fri spørgetid før hvert møde, så de lokale københavnere kan komme i dialog med deres politikere i respekt for hinanden og i øjenhøjde. Tør Socialdemokratiet være med på det forslag – eller gemmer de mon deres holdning til efter valget?
