Af Martin Henriksen, medlem af Hovedbestyrelsen
Vejen frem for Dansk Folkeparti er, efter min opfattelse, en benhård udlændingepolitik hvor vi målrettet går efter at tilbageerobre den værdipolitiske og udlændingepolitiske dagsorden fra Nye Borgerlige, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Vi skal ikke længere acceptere, at andre partier løber med vores politik, for når det kommer til stykket, så mener de det overhovedet ikke.
For hvis de virkelig mente det, så ville der sker langt mere på udlændingepolitikken, og hvis der virkelig eksisterede et bredt strammer-flertal på Christiansborg, jamen, så var der for længst indført asylstop, mere grænsekontrol og en effektiv hjemsendelsespolitik. Men det sker ikke, og det er fordi at det brede strammer-flertal er en myte. Ganske enkelt.
Det budskab bliver vi – som parti – nødt til at gentage igen og igen. En stram værdi- og udlændingepolitik, herunder en ny hjemsendelsespolitik, skal være den vigtigste politiske mærkesag for Dansk Folkeparti.
Vi skal også være det parti, der siger tydeligst fra overfor islam. Her kan danskerne ikke regne med de øvrige partier. Statsminister Mette Frederiksen (S) og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker rask væk god ramadan og kirkeminister Joy Mogensen (S) stod i forreste række, da en ny Erdogan-moske så dagens lys i Roskilde osv. osv. Og selvom der indlysende er forskel på eksempelvis Socialdemokratiets og Nye Borgerliges udlændingepolitik, så er det heller ikke meget, man hører til Nye Borgerliges kamp mod Danmarks vel nok største trussel.
Islam er en aggressiv religion, der fylder mere og mere og som ikke stopper, før den bliver stoppet, hvilket kræver politisk og folkeligt modspil. Det modspil er svært at få øje på hos det brede flertal af partier. Desværre. Dansk Folkeparti må aldrig opgive den for danskerne så afgørende kamp for Danmarks sjæl og identitet. Der står meget på spil, ikke bare for vores parti, men også for vores land.
Ældrepolitik
Jeg mener, at det kunne være en ide, at vores parti begyndte at regne på og foreslå at eksempelvis folkepensionens grundbeløb eller at pensionstillæggene blev skattefrie eller forhøjet. Det kunne også være noget i forbindelse med ældrechecken. Vi kan markere os højlydt som det parti der taler pensionisterne sag og ønsker at varetage deres interesser på Christiansborg.
Som finansiering kunne man passende koble udlændingepolitik og ældrepolitik sammen, og henvise til at ikke-vestlig indvandring ifølge finansministeriet koster i omegnen af 33milliarder kroner om året. Her kan man også med fordel tale om de korte og langsigtede økonomiske gevinster, der er forbundet med hjemsendelser af uintegrebare flygtninge, indvandrere og efterkommere. Man kan selvfølgelig diskuterer de forskellige modeller.
Jeg mener også, at vi skylder at gøre det bedre for de ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen, og det er ikke “kun” for de ældres skyld, men også for de pårørende og personalets skyld. Der er mange kommuner, der er presset på økonomien og mangel på nok hænder i ældreomsorgen, men alligevel er der ingen andre der for alvor løfter den dagsorden på landsplan, hvilket er en mulighed for vores parti.
Fokus på udlændingepolitik udelukker ikke andre politikområder
At jeg mener, at Dansk Folkeparti skal skrue op for retorikken samt skærpe vores politiske linje på især udlændingedelen og ældreområdet betyder ikke at vi ikke skal have politik på alle mulige andre områder som f.eks. retspolitik, landbrugspolitik, sundhed, dyrevelfærd, børne- og ungepolitik mm.
Jeg ønsker selv at prioritere familiepolitikken, ligesom jeg også gerne ser at vi signalere åbenhed overfor skattelettelser, hvilket vi sagtens kan gøre uden at vi begynder at tale om skattelettelser i samme størrelsesorden som eksempelvis LA og NB gør det. Over 100 milliarder i skattelettelser, som NB foreslår forleden dag er urealistisk og vil uundgåeligt ramme nogle af de mest udsatte grupper. Der skal være råd til politi, forsvar og naturligvis også en værdig socialpolitik overfor de mest sårbare og udsatte danskere. Den balance har vi før formået at kunne ramme, og det kan vi gøre igen. Det tror jeg på.
Vi er ikke liberalister eller socialister. Vi er og skal være et borgerligt nationalkonservativt parti med fædreland, folk, kristendom, national selvstændighed, historie og dansk kultur solidt placeret lige midt i den politiske kamp. Vi skal med det som vores udgangspunkt målrettet formulere vores politik på de nævnte områder.
Stop for partiskadelig adfærd og styrket sammenhold
Jeg mener herudover, at vejen tilbage er en styrkelse af vores egen partikultur med intern sammenhold, med stop for de skadelige anonyme læks fra interne møder og så med kant og skarphed især hvad angår den udlændingepolitiske og værdipolitiske dagsorden.
Det er vigtigt at diskuterer behovet for fornyelse, og det gør jeg rigtig gerne. Det vil jeg gerne understrege. Men det skal ikke være fornyelse for enhver pris. Det skal give mening, så vi værner om partiets grundlæggende principper.
Jeg synes også, at vi – udover fornyelse – skal turde diskutere at vende tilbage til nogle af de ting, som historisk har fungeret for vores parti, og som har været rimelige overfor de danskere der igennem et helt liv har bidraget til fællesskabet.
Men vigtigst af alt, så har Danmark brug for et stærkt Dansk Folkeparti, så vi kan give et ordentligt samfund videre til vores efterkommere.
Jeg tror oprigtigt, at såfremt vi formår at genopbygge partiet, at så er Dansk Folkeparti klart det bedste bud i forhold til at kunne levere de nødvendige langsigtede løsninger.
Debatindlæg om borgerlige-nationale emner kan sendes til redaktion@ditoverblik.dk
