BT-journalisten Søren Ishøy blev mandag idømt 10 dagbøder á 500 kr. for at bringe fortrolige oplysninger om terroristen Omar el-Husseins familie. Oplysningerne havde han fra DF-politikeren Finn Rudaizky, der kalder dommen grotesk og sammenligner sagen med Erdogans Tyrkiet
”Det er en helt grotesk dom. Man går målrettet efter dem, som afslører myndighedernes svigt”.
Sådan siger Dansk Folkepartis medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Finn Rudaizky, efter at BT-journalisten Søren Ishøy mandag blev idømt 10 dagbøder á 500 kroner for i BT at have bragt fortrolige oplysninger om terroristen Omar El-Husseins familie.
Det var Omar El-Hussein, der i februar 2015 stod bag angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i København, der kostede Finn Nørgaard og Dan Uzan livet.
“Som Erdogans Tyrkiet”
BT fik oplysningerne fra Finn Rudaizky, som havde fået dem via en aktindsigt hos kommunen. Finn Rudaizky blev i 2016 idømt dagbøder i sagen, og han blev i sidste valgperiode smidt ud af både Borgerrepræsentationen og Regionsrådet, fordi han efter dommen blev erklæret ikke-valgbar. Han mener, at kommunen har svigtet, fordi den havde kendskab til Omar El-Hussein og hans familie, før han begik sin udåd. Præcis hvad kommunen vidste, er aldrig kommet frem. I stedet har kommunen kørt retssager mod ham selv og BT, og det finder Finn Rudaizky grotesk:
”Det er jo som om man er i Erdogans Tyrkiet, hvor myndighederne også gør hvad de kan for at lægge bånd på de journalister, som afslører myndighedernes svigt,” siger Finn Rudaizky.
DF-politikeren mener, at der tegner sig ”et kedeligt mønster”:
”Man går efter de, der afslører kommunens svigt. Mens de, som har stået for svigtene de hverken bliver retsforfulgt, bliver fyret, får påtaler eller lignende. Jeg er heller ikke bekendt med, at Københavns Kommune har ændret politik”, siger Finn Rudaizky.
”Man går efter de, der afslører kommunens svigt. Mens de, som har stået for svigtene de hverken bliver retsforfulgt, bliver fyret, får påtaler eller lignende”
Finn Rudaizky, medlem af Borgerrepræsentationen (DF)
Propagandamateriale fra IS
Af de papirer, som Finn Rudaizky fik fremskaffet via en aktindsigt, fremgik det, at kommunen kendte til både Omar el-Hussein og hans familie. Det er kommet frem, at det lykkedes Omar El-Hussein flere gange at undslå sig et kriminalpræventivt møde mellem kommunen og ham og hans familie. Det er også kommet frem, Omar el-Hussein henvendte sig til kommunen efter et fængselsophold og at han på det tidspunkt var kommet på en ”bekymringsliste” hos PET, blandt andet fordi han havde indsmuglet propagandamateriale fra IS i fængslet. Men hvad kommunen gjorde med disse oplysninger, er ikke kommet frem.
”Terrorangrebet ryddede alle forsider. Vi havde brug for at vide hvem terroristen var, hvem hans omgangskreds var – og ikke mindst om han havde medskyldige. Og vi har brug for at vide hvad myndighederne vidste, om vi kunne have forhindret noget – og hvad vi har ændret siden dengang”, siger Finn Rudaizky.
Anklager: Familiens situation kommer ikke offentligheden ved
Senioranklager Søren Harbo siger til Mediawatch, at det er oplysningerne om familien, der er det afgørende. BT har blandt andet skrevet om sociale problemer i Omar el-Husseins familie:
”Det er åbenbart, at samfundet har en interesse i at vide, hvem Omar el-Hussein var i tiden, efter at han havde begået et terrorangreb. Men det er ikke på samme måde åbenbart, at samfundet har krav på eller har en interesse i at vide alt om hans familie. Det kommer ikke offentligheden ved, hvad de har bakset med gennem årene,” siger han.
BT har besluttet at anke dommen. BTs chefredaktør Michael Dyrby siger til Mediawatch, at det er relevant at kende til Omar el-Husseins baggrund og se på, om myndighederne har haft mulighed for at gribe ind:
”Vi synes det er vigtigt, når man skal bedømme, hvorfor en terrorist bliver skabt i København. Der kan man ikke bare nøjes med at se på en ung mand og hans gerninger. Der hører familien med til det fulde billede,” siger chefredaktøren.
