Af Rune Oliver Christensen, nr. 3 på listen til kommunalvalget i Helsingør og lokalformand for Dansk Folkeparti
Forestil dig lige, at et tæt familiemedlem er utrolig syg med en psykisk sygdom. Det kan være en svær forestilling, men for flere danskere er det faktisk virkelighed. Den anden dag deltog jeg i et lyttemøde for en bedre psykiatri her i Helsingør Kommune. En af de ting jeg blev præsenteret for var fortællinger om familiemedlemmer med vrangforestillinger – nogen, der isolerer sig fra omverdenen – er utilregnelige – har selvmordstanker – skader sig selv og endda selvmedicinerer sig med et misbrug af eksempelvis alkohol eller hårde stoffer.
For mig stod det derefter ganske klart, at der er brug for en pårørenderådgiver, hvis opgave skal være at vejlede, koordinere og støtte. Der er også et stort behov for en fokuseret indsat, hvor man behandler individuelt og kan håndtere både misbrug og psykisk sygdom. Derudover, så skal samarbejdet mellem kommune og region være stærkt og sætte borgeren i centrum. Sidst, men ikke mindst, så skal vi blive langt bedre til at se på andre kommuner, hvor der er løsninger og initiativer, som virker.
Og her er akuttilbuddet fra Greve Kommune, hvor det er muligt for mennesker med psykisk sygdom og pårørende at få hjælp, rådgivning og støtte, jo en oplagt løsning. Akuttilbuddet fungerer altså som et sikkerhedsnet og en en forebyggende indsats, der kan sikre tidlig behandling, hvilket er et stort behov, også her i Helsingør Kommune.
Det smertede mig enormt at høre de skæbner, der blev præsenteret på lyttemødet og jeg ved at fortællingerne langt fra står alene. Derfor har jeg også en dyb respekt for det enorme overskud de pårørende fandt frem den aften, trods en kaotisk og uoverskuelig hverdag.
Det glæder mig, at Dansk Folkeparti stillede forslag om en lokal psykiatriplan, så vi kan skabe en bedre psykiatri lokalt. Vi skal omfavne de syge og deres pårørende mere end i dag. Vi skylder dem, at de bliver hørt og taget seriøst. Og så skal vi fokusere på den enkeltes individuelle ressourcer og huske os selv på; at se mennesket fremfor sygdommen.
