Af Christian Langballe, fhv. folketingsmedlem, medlem af Dansk Folkeparti
Forleden sad jeg overfor en ældre herre til en sammenkomst, og da talen gik på en konservativ politiker, udbrød han halvsurt: Ja, han er ordentligt menneske – ikke ligesom jer andre (underforstået mig). Da han efterfølgende forsøgte at glatte ud og kaldte mig fremskridtsmand, måtte jeg ligesom erkende, at ethvert forsøg på et sagligt svar var spildte Guds ord på Balle-Lars. Det drejede sig for den ældre herre nemlig om småborgerlig pænhed og intet andet.
Det mærkelige er, at de konservative nu er begyndt at sige lidt af det samme, som vi andre har sagt i mange år og i nogle forhold har overtaget vores politik. For ikke mange år siden var de konservative lige så sure og forargede over, hvad vi sagde i DF, som de radikale, men det er glemt nu. Rollefordelingen er dog stadig den samme. De konservative er stadig ordentlige menneske, mens jeg og andre DF’ere stadig er dem, som ingen vil lege med.
Misforstå mig ikke: Jeg befinder mig umådelig godt i den sidste kategori. Intet byder mig mere imod end småborgerlig pænhed og politisk korrekthed. Det er altså Danmark, som det handler om.
Det, som interesserer mig, er virkelig ordentlighed. Det er politisk ordentlighed at være ærlig over danskerne og sige, at den massive indvandring, som er foregået til Danmark, kommer til at ødelægge landet, hvis der ikke gøres noget. De etablerede partier – inklusiv de konservative – er ansvarlige for ulykken, og skal disse partier råde bod på deres egen uansvarlighed, så kræver det en hel anden tilgang til indvandringen, nemlig et asylstop og virkelige hjemsendelser. Det er ikke sket!
Det er politisk ordentlighed at være ærlig over danskerne og sige, at den massive indvandring, som er foregået til Danmark, kommer til at ødelægge landet, hvis der ikke gøres noget
Det hører til ordentlighed, at man analyserer virkeligheden, sådan som den er – i stedet for at hengive sig til en sentimental humanistisk utopi, der vil frelse verden, og hvor religiøs, kulturel og historisk forankring intet betyder. I virkelighedens verden betyder religiøs, kulturel og historisk forankring alt. Vi ser det alle steder i forhold til den mislykkede integration, hvor navnlig islam er en stopklods.
Når jeg har rejst rundt i Europa og har set indvandringens og flygtningestrømmens følger, har jeg kunnet konstatere, at vi så sandelig har lukket barbariet ind i Europa. Det kommer vi og kommende generationer til at betale en meget dyr pris for. Det hører til politisk ordentlighed at tale ærligt om dette – i stedet for en småborgerlig pænhed og politisk korrekthed, der stikker hovedet i busken og bare lader stå til.
Indlægget har også været bragt i Avisen Danmark.
