Dansk Folkepartis ældreordfører Karina Adsbøl er dybt skuffet over, at resten af Folketinget ikke vil være med til at indføre en ældrelov med bl.a. minimumsnormeringer på plejehjem og ret til omsorg. ”Det er sort dag for de ældre,” siger Karina Adsbøl
Det bliver ikke i denne omgang, at landets ældre får en ældrelov, der vil sikre dem en række lovfæstede rettigheder, såsom nationale standarder i ældreplejen, minimumsnormeringer på plejehjem og krav på værdig behandling.
Tirsdag var et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om en ældrelov til afstemning i Folketinget, men det var kun DF selv, der stemte for. Nye Borgerlige undlod at stemme og alle øvrige partier stemte imod.
Det skuffer DFs ældre- og socialordfører Karina Adsbøl, der har stået bag forslaget, som blev fremsat i efteråret 2020 i kølvandet på TV2s ”Plejehjem bag facaden”. En chokerende dokumentarudsendelse, der med skjult kamera afslørede massive omsorgssvigt af beboere på plejehjem i Randers og Aarhus kommuner.
”Det er synd for de ældre, at der ikke flertal i Folketinget for bl.a. at indføre minimumsnormeringer i ældreplejen og for at få klippekortsordningen skrevet ind i loven. Jeg synes det er sort dag for landets ældre. Det her kunne have været med til at sikre dem en bedre velfærd,” siger Karina Adsbøl.
“Det her kunne have været med til at sikre dem en bedre velfærd”
Karina Adsbøl, ældre- og socialordfører, DF
Frygter flere vil miste klippekortet
Hun frygter bl.a. at flere ældre nu mister den klippekortsordning, som blev indført på Dansk Folkepartis initiativ i 2017. Klippekortet giver svage ældre ret til ekstra hjælp efter eget valg, eksempelvis til et ekstra bad eller en tur til frisøren. Ordningen blev de første to år finansieret med et direkte tilskud på 380 millioner kroner årligt på finansloven. Men fra 2019 blev pengene bevilget via det almindelige bloktilskud, og det har fået flere kommuner til at skrotte ordningen.
”Hvis klippekortet skrives ind i loven som en rettighed, kan kommunerne ikke spare den væk. Jeg tror desværre, at endnu flere kommuner nu vil droppe ordningen. Dermed mister de ældre noget selvbestemmelse,” siger Karina Adsbøl.
Mere selvbestemmelse og ’omsorgsret’
Hvis Dansk Folkepartis forslag var blevet til virkelighed, havde ældre borgere fået lovfæstet ret til mere selvbestemmelse og mere frit valg, f.eks. til plejehjem eller i hjemmeplejen. Der var også blevet indført minimumskrav til bemandingen på plejehjem, ligesom det nuværende ældretilsyn, som er en del af en 4-årig forsøgsordning, ville være blevet permanent og styrket, bl.a. med flere uanmeldte besøg på plejehjem.
De ældre ville også have fået en ’omsorgs-ret’, så ældretilsynet kan gribe ind, hvis en ældre borger ikke får den omsorg, han/hun har krav. Endelig ville sosu-uddannelsen være blevet styrket, bl.a. med mere fokus på omsorg.
”Jeg forstår ikke, at regeringen gerne vil lave en barnets lov, men ikke er positiv overfor at lave en ældrelov. Jeg synes det her viser, at regeringen glemmer de ældre fuldstændig,” siger Karina Adsbøl.
“Det her viser, at regeringen glemmer de ældre fuldstændig”
Karina Adsbøl, ældre- og socialordfører, DF
S: Bureaukratisk og urealistisk
Socialdemokratiets ordfører Birgitte Vind sagde under 1. behandlingen, at krav om minimumsnormeringer vil føre til ”bureaukratisk overstyring” og ”en detailstyring, som virker fuldstændig urealistisk at praktisere i en højt specialiseret ældrepleje med mange kronisk syge borgere”.
Men det argument giver Karina Adsbøl ikke meget for.
”Jeg synes det er en meget dum undskyldning for ikke at stemme for. I bund og grund handler det bare om at sikre, at vi har personale nok på vores plejehjem og i hjemmeplejen, og at de ældre er sikret en god og værdig behandling. Der er da ikke nogen, der kan være uenig i, at der ikke skal være én nattevagt til 42 beboere, som vi har set eksempler på. Men det vil desværre fortsat være muligt nu,” siger Karina Adsbøl.
Finansieret med udlændingebesparelser
DF foreslog, at ældreloven skulle finansieres gennem besparelser på udlændingeområdet, bl.a. ved at genindføre deltagerbetaling for danskundervisning for udenlandske arbejdstagere.
Gjorde I ikke forslaget uspiseligt for nogle af de andre partier ved at kæde det sammen med besparelser på udlændingeområdet?
”Jeg synes man skal anvise finansiering, når man fremlægger et forslag, og eftersom udlændingeområdet koster os 36 milliarder kroner om året, så er der rigeligt med midler at tage af her. Så det synes jeg burde være fuldt spiseligt. Men partierne kunne jo bare kommet med andre finansieringsforslag, hvis de var uenige i vores,” siger Karina Adsbøl.
