Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har været på en omfattende tur rundt til partiets bagland for at høre, hvad DF har gjort galt de sidste fire år. Han har fyldt en rød notesbog med notater fra møder med de 98 lokalforeninger. En af konklusionerne er, at DF skal være meget bedre til at kommunikere sin politik ud til baglandet – og at partiet gerne må have mere kant
Tekst & fotos: Steen Trolle
Tre uger, 98 lokalforeninger, 30 møder og et utal af kopper kaffe.
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen har været på en meget omtalt ”baglandstur” til partiets lokalforeninger. Med sig har han haft to meget lyttende ører og en rød bog, og her har han nedskrevet alle de synspunkter, som lokale partifolk har haft om Dansk Folkepartis gøren og laden i den sidste folketingsperiode, der som bekendt endte med et stort valgnederlag.
”Overskriften for møderne har simpelt hen været: Hvad burde vi have gjort anderledes de sidste fire år,” fortæller Kristian Thulesen Dahl, da han skænker kaffe for ditOverbliks udsendte i ”Kongestuen” på Asminderød Kro ved 17-tiden en onsdag i starten af september.
Her skal han om lidt holde baglandsturens allersidste møde – med repræsentanter for Dansk Folkeparti i Allerød, Furesø, Rudersdal og Egedal. I forvejen har han holdt to møder samme dag med andre nordsjællandske foreninger, og dagen forinden var han på Damhuskroen for at mødes med repræsentanter for lokalforeninger i Københavnsområdet.
Men selv om det er blevet til tusindvis af kilometer og mange timers lytten, siden den første kop kaffe blev skænket på Tylstrup Kro i Vendsyssel den 15. august, så ligner DF-formanden bestemt ikke en mand, der glæder sig over, at det snart er slut. Heller ikke selv om – som han siger – der er kommet meget krads kritik frem på de ”skånselsløst åbenhjertige” møder. Tværtimod:
”Det er næsten helt vemodigt, at det snart er slut, for det har været en fantastisk tur,” siger han.
Brug for en grundig evaluering
DF-formanden annoncerede baglandsturen i sin tale efter folketingsvalget den 5. juni, hvor Dansk Folkeparti gik tilbage fra 21,1 til 8,7 procent af vælgerne og tabte hele 21 mandater. For nu var der brug for en grundig evaluering, som han sagde.
Men faktisk var ideen til turen allerede opstået inden folketingsvalget, fortæller Kristian Thulesen Dahl:
”Vi nærmer os DF’s 25 års-jubilæum (i 2020, red.), og vi var nået til et sted, hvor der var en vis metaltræthed nogle steder. Så jeg kunne godt se et behov for, at vi lavede en mere grundig evaluering af vores måde at arbejde på. Valgresultatet gjorde så bare, at jeg blev endnu mere sikker på, at denne evaluering skulle være grundig og seriøs,” siger han.
Og det er den blevet. Grundig. Hver forening er mødt op med to repræsentanter, og de er på forhånd blevet bedt om – i hovedprioriteter – at fortælle, hvad de synes der været galt. Og de har ikke holdt sig tilbage. En enkelt forenings repræsentanter talte efter sigende uafbrudt i fem kvarter.
Har du hørt noget undervejs, som du ikke selv havde tænkt på forhånd?
”Ja, det har jeg. Jeg havde måske nok en fornemmelse af tingene, men dybden af det, er kommet bag på mig og har overrasket mig. Og det har forvisset mig om, at denne rundtur var en nødvendighed. Som der var en der sagde til mig: ’Kristian, der er jo ikke noget, der er så dårligt, at det ikke er godt for noget’. Det satte tingene i relief. Jeg synes selvfølgelig ikke, det er godt, at vi gik så meget tilbage ved valget. Men hvis vi var landet på 13-14 procent af stemmerne, havde vi nok haft sådan en ’det går nok alt sammen’-stemning. Nu er vi gået så meget tilbage, at det bliver taget dybt alvorligt. Og det gode er, at selv om folk skånselsløst fortæller, hvad de synes er galt, så sker det i en ånd af at ’det er godt, vi får taget hånd om det, og sammen vil vi kæmpe vi os tilbage’,” siger Kristian Thulesen Dahl.
“Kristian, der er jo ikke noget, der er så dårligt, at det ikke er godt for noget”
Boblen på Christiansborg
Kritikken er faldet i to lejre – en politisk og en organisatorisk. Den politiske er nok dér, hvor partiformanden er blevet mindst overrasket. For de kritikpunkter, han har hørt, har været meget lig det han hørte på gader og stræder under valgkampen – om manglende regeringsdeltagelse efter valget i 2015, om Marrakech-aftalen som DF burde have taget et valg på, om enkeltsager som omfartsvejen i Mariager og om flirteri med Socialdemokratiet, som mange ikke forstod. Den del vender vi tilbage til. Men det, der har gjort størst indtryk på DF-formanden, det er den organisatoriske kritik. At mange DF-folk ikke føler, at de ved nok om, hvad partiet foretager sig på Christiansborg.
”Det er blevet klart for mig, at vi bliver opfattet som en del af boblen på Christiansborg. At vi har gået og nørklet med vores ting, og selv om folk egentlig har respekt for, at vi får en masse ting igennem, så har vi slet ikke har fået det kommunikeret ordentligt. Folk i vores egen organisation har ikke i tilstrækkeligt omfang været klar over, hvad vi har fået igennem politisk. Derfor har de ikke kunnet forklare det lokalt. Og hvis du ikke kan forklare det, kan du ikke forsvare det. Så vores tillidsfolk, der står ude og skal tage den første kugleregn, de har ikke kunnet forsvare sig,” siger Kristian Thulesen Dahl.
“Hvis du ikke kan forklare det, kan du ikke forsvare det”
Derfor skal partiledelsen og folketingsgruppen blive meget bedre til at kommunikere direkte til medlemmerne. For én ting står nu lysende klart for Kristian Thulesen Dahl: Det er slet ikke nok at forklare sin politik til journalisterne fra de store medier på Christiansborg.
”Vi har troet, at når vi kom ud efter en forhandling og forklarede vores ting, så satte den forklaring sig igennem. Men der må vi bare konstatere, at det giver simpelthen for lidt opmærksomhed i forhold til at det klæde vores bagland på,” siger DF-formanden – og konstaterer med et grin, at det jo er svært at få tid til at forklare sig ordentligt på TV ”for halvdelen af tiden går jo med, at journalister interviewer hinanden”.
Superloyalt bagland
Og DFs tillidsfolk vil gerne klædes på, så de kan slås for partiet, konstaterer formanden:
”Det jeg har mødt på denne rundtur, det er et bagland, som super gerne vil være gode ambassadører for Dansk Folkeparti. Derfor siger de til mig at ’Kristian, vi skal klædes ordentligt på. Vi skal vide hvad I laver og hvorfor. Så skal vi nok forklare det overfor danskerne’. At der er opbakning ser man jo også ved, at når journalister har ringet rundt for at høre, om ikke der er noget ballade i baglandet, når vi er gået så meget tilbage, så vender de slukørede tilbage til redaktionerne. For vi har et superloyalt bagland”.
Hvordan denne mere direkte kommunikation skal foregå, har partiformanden nogle ideer til, som der skal arbejdes med de kommende måneder. Det handler bl.a. om flere faste møder med baglandet. For det giver alverden at sidde rundt om bordet og tale sammen ansigt til ansigt:
”Folk har været glade for at mødes rent fysisk og snakke direkte om tingene. Nogen har sagt efter to en halv time at ’hvis vi havde vidst, det vi nu ved om, hvad I har lavet de sidste fire år, så havde vi kunnet deltage i valgkampen på et helt andet niveau’. Det er jo en øjenåbner”.
Men det er vel sin sag for en travl partiformand at få tid til 30 møder på tre uger?
”Nu må vi finde ud af, hvordan vi gør, men hvis det er det, der skal til, for at vi får fortalt vores del af historien, så vores tillidsfolk kan forklare og forsvare sig, så er det givet godt ud. Så er det hjælp til selvhjælp”.
“Du er for pæn, Kristian”
I den ”skånselsløst ærlige” snak på møderne er partiformandens egen rolle selvfølgelig også blev vendt. Og det gennemgående budskab ifølge Kristian Thulesen Dahl været at folk synes de har set for lidt til ham:
”De vil gerne have, at jeg kommer mere rundt og er mere synlig, og de vil gerne have, at jeg har mere kant. De synes jeg er for pæn. Det ser jeg som en utrolig positiv og konstruktiv kritik. For de vil faktisk gerne have, at vi får mere gennemslagskraft, og det kan jeg sagtens følge. Vi har haft fire år, hvor der er gået meget tid med at forsøge at få tingene til fungere i et meget vanskeligt politisk farvand, blandt andet med et Venstre, der med Lars Løkke Rasmussen sommetider er gået helt nye veje. Dér har de savnet, at vi har haft mere kant, og det ser jeg som positiv kritik. Budskabet er: Du skal være mere fremme i skoene, vi vil se mere til dig, og du må gerne have mere kant i forhold til de andre partier”.
Men at have kant er jo også noget med ens personlighed. Du er jo en anden type end f.eks. Pia Kjærsgaard?
”Når jeg går dem på klingen, synes de selvfølgelig ikke, at jeg skal lave om på mig selv. Men det handler for eksempel om, at når der er en sag som Marrakech, vil de kunne mærke, at vi er helt fremme i skoene”.
“Budskabet er: Du skal være mere fremme i skoene, vi vil se mere til dig, og du må gerne have mere kant”
Marrakechaftalen
Dermed er vi fremme ved det politiske, hvor sagen om Marrakech-aftalen – den store FN-migrant-aftale med afrikanske lande, som frygtes at øge indvandringen til Europa – er blevet nævnt mange gange undervejs på baglandsturen. Dansk Folkeparti var modstander af aftalen, kritiserede den igen og igen, kaldte ministre i samråd og foranstaltede en forespørgselsdebat med statsministeren. Men det endte med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i december 2018 rejste til Marokko og tiltrådte aftalen.
”Det er et eksempel på, at tingene opleves forskelligt, på og uden for Christiansborg. At vi går i den dér boble, som jeg taler om. For en ting er, hvad der sker i forhandlingslokaler og i folketingssalen, men noget andet er, hvad folk derude oplever. Og oplevelsen var, at vi ikke for alvor satte Lars Løkke Rasmussen stolen for døren. Ganske vist sagde vi, at han ikke skulle underskrive, men han tog til Marokko og skrev under”.
Så synspunktet blandt tillidsfolkene er, at I burde have taget et valg på det?
”Ja, for eksempel. Så mit mål fremover vil være at sikre, at der skal være en større overensstemmelse mellem de ting, vi laver politisk, og det folk oplever, at vi gør. Og der bliver vi nødt til at kommunikere på en anden måde. Vi kan ikke længere regne med, at tingene bare bliver kanaliseret ud af de almindelige medier. Vi må ud og forklare vores sag, og heldigvis er Danmark ikke større, end at man sagtens kan komme rundt”.
“Vi må ud og forklare vores sag, og heldigvis er Danmark ikke større, end at man sagtens kan komme rundt
At det kan være svært at få sine budskaber ud via korte tv-indslag og skarptskårne citater i aviserne, er sidste års finanslovsaftale for Kristian Thulesen Dahl eksemplet på. Dansk Folkeparti fik sikret, at folkepensionen fremover følger den øvrige pris- og lønudvikling, efter at en del af stigningen i mere end 20 år er gået i satspuljens kasse. Men en nyhed i TV-avisen om, at aftalen kun vil give folkepensionister sølle 17 kroner om måneden, satte sig fast:
”Vi lavede en finanslov, som måske er den sagligt set bedste på ældreområdet nogensinde, og så ender vi med at tabe vælgere blandt pensionister, fordi de føler sig snydt. Dér fik vi ikke skabt en situation, hvor folk var klar over, hvad vi gik efter – hvad vores succeskriterium var,” siger Kristian Thulesen Dahl.
Enkeltsager fyldte for meget
Det er nu ikke fordi medierne ikke har beskæftiget sig med Dansk Folkeparti. Tværtimod. Dansk Folkeparti fik en ordentlig tur i vridemaskinen i foråret efter den store trafikaftale med regeringen, hvor der blev sat penge af til en omfartsvej i Mariager og en togforbindelse til lufthavnen i Billund. Disse sager har formanden selv sagt hørt meget om på sin rundtur:
”Stort set alle steder er det blevet nævnt, at enkeltsager fik lov at fylde uforholdsmæssigt meget i løbet af foråret og gennem valgkampen. Og omfartsvejen ved Mariager har været en gennemgående størrelse. Folk ved jo godt, at det ikke bare var DFs projekt, at der er et byråd i Mariager, der står bag, og at Socialdemokratiet også har haft omfartsvejen på dagsordenen. Men de er irriterede over, at det kom til at fylde så meget. For det gjorde det – og det sled på folks tillid til partiet”.
…klimapolitik fyldte for lidt
I den røde bog står der også klima på mange sider. For folketingsvalget blev et klimavalg, og det kom tydeligvis bag på Dansk Folkeparti, der – synes mange rundt i DF-baglandet – burde have været mere offensive på dét spørgsmål:
”Det gode er, at der er opbakning til vores linje i klimapolitikken. Der er ikke noget ønske om, at vi skulle gå med på den overbudspolitik, som prægede valgkampen. Men folk synes, at vi skulle være trængt mere igennem med vores synspunkter. Desværre var det enormt svært. For der var jo et kapløb mellem andre partier om at sætte højere og højere CO2-reduktionsmål, mens vi holdt fast i de mål, som vi har forpligtet os til gennem EU. Det positive er så, at der er noget at arbejde med. Vi står politisk det rigtige sted på klimaområdet. Og nu har vi en god position til at stille de kritiske spørgsmål”.
DF er borgerlige!
”Forholdet til Socialdemokratiet” er et andet stort tema i den røde bog. Det vakte opsigt, at Kristian Thulesen Dahl i 2017 medvirkede i et stort dobbeltinterview i 3Fs Fagbladet med S-formanden Mette Frederiksen. Og sætningen ”Du kender mit nummer, Mette” fra DF-formandens årsmødetale sidste år er også blevet brugt til at skabe tvivl om Dansk Folkepartis position. Selv om budskabet til Mette Frederiksen var det ret oplagte, at hvis hun blev træt af at skulle føre udlændingepolitik med de radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, så kunne hun altid ringe. Men det skabte forvirring, og derfor har Dansk Folkeparti siden valget haft travlt med at sætte en tyk streg under sin position som borgerligt parti. Blandt andet ved i nogen sammenhænge at kalde sig nationalkonservativt.
”Vi jo ikke selv været i tvivl om, hvor vi synes Dansk Folkeparti stod. At vi er et borgerligt, nationalsindet parti – et nationalkonservativt parti. Vi synes, der er en masse borgerlige dyder og tanker, som Dansk Folkeparti er gennemsyret af. Så hos os har der ikke været nogen forvirring om vores position. Men fordi vi har haft denne måde at lave politik på, hvor vi har set at Socialdemokratiet har flyttet sig på udlændingeområdet og vi derfor har kunnet bruge dem til at få mere af vores politik igennem overfor regeringen, så har det skabt en forvirring om, hvorvidt vi er borgerligt parti,” siger Kristian Thulesen Dahl.
“Vi synes, der er en masse borgerlige dyder og tanker, som Dansk Folkeparti er gennemsyret af”
Han konstaterer at DF burde have gjort mere for at italesætte sig som borgerlige:
”Vi har fået skabt en forvirring, som ikke har været god for os. Folk har sagt: Er Dansk Folkeparti et borgerligt parti? Eller er de i virkeligheden et halvsocialististisk parti, og skal vi så stemme på nogle andre? Derfor er der brug for, at vi nu går ud og betrygger danskerne i, at vi er et borgerligt, nationalsindet parti”.
En streg i sandet
Kristian Thulesen Dahl holder lørdag formiddag sin tale på årsmødet i Herning. Her vil han fortælle om baglandsturen og nogle af konklusionerne fra de mange kaffemøder. Men når den 50-årige partiformand på søndag ruller hjem fra årsmødet med kurs mod en ny politisk sæson i Folketinget, er det slut med at evaluere offentligt på valgresultatet. Så skal der ses fremad.
”På årsmødet trækker vi en streg sandet. Nu er vi færdige med den udadvendte dialog omkring evalueringen, for mange danskere er jo langt videre i forhold til folketingsvalget. Og derefter vil vi så arbejde videre internt med en masse justeringer,” siger Kristian Thulesen Dahl – inden han gør klar til det det allersidste møde med baglandet. I denne omgang.
