En stor sejr for demokratiet, siger Danske Handicaporganisationer om lovforslag fra regeringen, der vil give personer under værgemål mulighed for at stemme til folketingsvalg. Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl, der har kæmpet for lovændringen, glæder sig: Det er et vigtigt lovforslag
1850 voksne danskere har været udelukket fra at stemme, når resten af Danmark er gået til folketingsvalg. De 1850 er blevet umyndiggjorte efter værgeloven, fordi de på grund af et psykisk handicap ikke kan styre deres økonomi. Derfor har de ifølge Grundloven ikke haft lov at stemme til folketingsvalg. Men det får de nu. Med et nyt lovforslag vil regeringen give personer, der er umyndiggjorte, adgang til stemmeboksen.
Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl glæder sig over lovforslaget. Hun har længe presset på for at få ændret loven, uden at de 1850 personer mister den beskyttelse, som de får ved at være underlagt værgeloven. Derfor er hun tilfreds med det lovforslag, som justitsministeren nu fremsætter.
Her bliver der nemlig mulighed for, at man fremover kan få frataget sin retlige handleevne delvist, ikke fuldkomment. Dermed vil man stadig have stemmeret til folketingsvalg og folkeafstemninger. I forvejen kan umyndiggjorte stemme til kommunal- og regionsrådsvalg, menighedsrådsvalg og valg til EU-parlamentet.
”Lovforslaget er skræddersyet til de udfordringer, som disse ca. 1850 danskere har. De er stadig beskyttet i forhold til deres økonomi, men de får nu mulighed for at stemme til folketinget på en måde, så det er fuldstændig i overensstemmelse med Grundloven, hvilket har været vigtigt for Dansk Folkeparti,” siger Karina Adsbøl.
”Det er vigtigt at huske, at værgeloven er en beskyttelseslov. Man skal stadig kunne nyde den nødvendige beskyttelse, men man skal have mulighed for at kunne deltage i demokratiet,” tilføjer hun.
“De er stadig beskyttet i forhold til deres økonomi, men de får nu mulighed for at stemme til folketinget”
Karina Adsbøl, handicapordfører, Dansk Folkeparti
Tabte sag i Højesteret
Karina Adsbøl rejste sagen overfor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ved en forespørgselsdebat i januar. Det skete efter at fire personer med psykiske handicap gik forgæves til Højesteret for at få lov at stemme. Højesteret fastslog, at det hverken var i strid med Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN’s Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.
Hos Danske Handicaporganisationer vækker den kommende lovændring selvsagt glæde:
”Det er en stor sejr for demokratiet. Mennesker med handicap vil leve et liv ligesom alle andre og være en del af fællesskabet. Det kræver, at man har en stemme i demokratiet,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), i en pressemeddelelse.
”Det er mennesker, der har valgt at få hjælp til at styre deres privatøkonomi. Men vi tager ikke stemmeretten fra deltagerne i tv-programmet ’Luksusfælden’. Eller borgere i RKI. Eller nyuddannede med høj studiegæld. Eller mennesker som er teknisk insolvente boligejere. De har alle deres stemme i demokratiet. Og sådan skal det være for alle,” siger han.
“Mennesker med handicap vil leve et liv ligesom alle andre og være en del af fællesskabet. Det kræver, at man har en stemme i demokratiet”
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
