Charlotte Hougaard Larsen, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Hvidovre, forstår ikke udelukkelsen af Sverigedemokraterne og opfordrer svenske politikere til at lære af eksempelvis Hvidovre, hvor der samarbejdes bredt
Af Charlotte Hougaard Larsen, kommunalbestyrelsesmedlem (DF) i Hvidovre
Jeg har været med i Dansk Folkeparti siden jeg var ganske ung. Jeg har igennem årene oplevet den udvikling, der er sket i partiet – og ikke mindst hvordan andre partier i det danske folketing igennem årene har ændret deres syn på os i Dansk Folkeparti.
Det har heller ikke altid været nemt af være medlem af Dansk Folkeparti. Derfor kan jeg tydeligt genkende den situation Sverigesdemokraterna står i i dag.
I Hvidovre på den Københavnske Vestegn, har jeg siddet som byrådsmedlem de seneste 5 år. I Hvidovre er det helt legalt at være medlem af Dansk Folkeparti og der er stor respekt omkring vores arbejde og holdninger.
I 90 år har Hvidovre kommune haft et socialdemokratisk styre. Men i 2013 ville vælgerne noget andet og noget mere.
Dansk Folkeparti fik en gevaldig fremgang, og Socialdemokraterne lyttede til vælgerne og konstituerede sig herefter med Dansk Folkeparti.
I vores byråd samarbejder næsten alle med os i Dansk Folkeparti. Alle kan fremlægge deres politiske holdninger og for det meste har vi et byråd præget af gensidig respekt.
Jeg kan godt huske den situation som Sverigedemokraterna sidder i nu, og jeg kan godt huske den manglende respekt for ens holdning. Den manglende respekt for ens person.
Men heldigvis var partierne i det danske Folketing hurtige til at respektere den store del af befolkningen der stemte på Dansk Folkeparti.
Moderaterne og Socialdemokraterne bør have langt mere respekt for demokratiet i Sverige.
Jeg ved at Sverigesdemokraternes Jimmie Åkesson allerede har besøgt Hvidovre – måske flere af de andre partier skulle gøre det samme. Det virker som om de har markant mere brug for et studiebesøg i Hvidovre end Åkesson havde. Her kan de jo passende søge viden hos SD.
Læs også: Sverigedemokraterne: Sidste chance for borgerlig regering
Heldigvis var partierne i det danske Folketing hurtige til at respektere den store del af befolkningen der stemte på Dansk Folkeparti.