Analyse: Lavere beløbsgrænse for udlændinge åbner for dumping

0
1008
Indenfor industrien er der ca. 42.000 fuldtidslønnede, der tjener mellem 330.000 og 418.000 kroner årligt.

380.000 danskere kan få konkurrence fra billigere udenlandsk arbejdskraft, hvis regeringens forslag om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 418.000 til 330.000 kroner gennemføre. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). Dansk Industri afviser analysen

380.000 danskere tjener årligt mellem 330.000 og 418.000 kroner. Står det til regeringen, skal beløbsgrænsen for udlændinge, der vil arbejde i Danmark, sænkes fra minimum 418.000 til 330.000 kroner. Dermed risikerer en meget stor gruppe danskere at skulle kæmpe med lavere lønnede udlændinge om de samme job.

Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). Rådet har i en ny analyse undersøgt, hvem og hvor mange danskere, der vil blive berørt, hvis regeringens forslag om en ny beløbsgrænse bliver gennemført.

I følge analysen har 70 pct. af de fuldtidsbeskæftigede ufaglærte og 85 pct. af de fuldtidsbeskæftigede faglærte på det danske arbejdsmarked en årsløn, der er højere end forslaget til den nye beløbsgrænse. Når man ser på intervallet 330.000-418.000 kroner, er det omkring en tredjedel af de ansatte indenfor brancher som rengøring, restaurationer samt sundhed og socialvæsen, der har en lønindkomst i dette interval.

Alene indenfor sundhed og socialvæsen er det næsten 90.000 personer, der har et fuldtidsjob til en løn mellem 330.000 kr. og 418.000 kroner. I industrien er det 42.315 personer. Hvis beløbsgrænsen for udlændinge sænkes til minimum 330.000 kroner, kan disse grupper få konkurrence fra udlændinge, som skal have en mindre løn.

“Regeringen sælger den nye beløbsgrænse som en effektiv måde at hente specialiserede arbejdere ind fra udlandet. Men sænker man grænsen, åbner man for arbejdskraft, der kan gå ind og tage langt flere forskellige typer af job. Og dermed ikke kun de jobstillinger, der kræver medarbejdere med særlige kompetencer,” siger Lars Andersen, direktør for AE-rådet, til Fagbladet 3F.

Så mange lønmodtagere fra udvalgte brancher tjener mellem 330.000 og 418.000 kroner årligt. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet). Se analysen her.

S: Alle advarselslamper blinker

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er sammen de øvrige partier i rød blok modstander af at sænke beløbsgrænsen. Matias Tesfaye, udlændingeordfører hos Socialdemokratiet, mener, at analysen bekræfter, at en sænket beløbsgrænse vil åbne for social dumping.

“Alle advarselslamper blinker hos os. Det her forslag åbner jo døren på vid gab for, at udlændinge kan komme ind i lavtlønnede job i Danmark. Det er derfor, vi afviser det,” siger han til Fagbladet 3F.

Dansk Industri afviser overfor Fagbladet analysen som vildledende:

“Vores mål er at tiltrække faglærte – ikke ufaglærte. Ifølge vores egne tal, vil den nye beløbsgrænse ikke være lav nok til, at ufaglærte fra tredjelande vil kunne søge om arbejdstilladelse i Danmark,” siger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.

“Det her forslag åbner jo døren på vid gab for, at udlændinge kan komme ind i lavtlønnede job i Danmark”

Mattias Tesfaye, udlændingeordfører (S), til avisen.dk

AE-rådet: Mange ledige

AE-Rådet mener, at Dansk Industri overdriver behovet for at skaffe arbejdskraft fra lande udenfor EU. I følge rådet er der stadig mange ledige i Danmark. Der er 50.000 arbejdsløse, som ikke er registreret som arbejdsløse, bl.a. fordi de ikke modtager dagpenge og kontanthjælp, og tal fra LO viser, at 196.000 lønmodtagere gerne vil arbejde flere timer, hvis de får mulighed for det. Der er også 10.000 unge, som ikke kan få en læreplads i en virksomhed, og derudover er der ca. 17 mio. ledige i EU, hvoraf langt over halvdelen har en gymnasial, faglært eller videregående uddannelse.

“Disse personer er ikke omfattet af beløbsordningen og kan frit tage et job i Danmark,” skriver AE-rådet i analysen.

Aanalyse fra AE-rådet kan læses her.