Dansk Folkeblad lander i din postkasse i denne uge. Med bladet får du et stort tema om Europa-Parlamentsvalget den 9. juni. Læs om alle EP-valgets vigtige emner og bliv klædt på til de kommende ugers valgkamp for Dansk Folkeparti
Så er det nyeste nummer af Dansk Folkeblad på vej til din postkasse. Bladet omdeles onsdag og torsdag i denne uge, men allerede nu kan du læse bladet her: Dansk Folkeblad nummer 2 2024
Nedtællingen til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni er i fuld gang og det præger selvfølgelig Dansk Folkeblad, der har stort tema om DF og EU. Læs blandt andet:
- Anders Vistisen: “Vi er det eneste alternativ til mere EU”
- Millioner af migranter er på vej – igen
- Majbritt Birkholm træt af EU-løgnene: Retsforbeholdet er en klar fordel for Danmark
- Nyt flertal kan stoppe EU’s vilde klimaplaner
- Pia Kjærsgaard: EU bliver værre og værre
- Kom med til Danmarks største valgfest i Ejstrupholm
Du får selvfølgelig også nyheder fra Christiansborg og fra DFs lokalforeninger. Læs bl.a. om tre nye priser, som DF indstifter: Pia Kjærsgaard-prisen, Årets DF’er og Årets lokalforening.
Dansk Folkeblad omdeles som nævnt onsdag og torsdag af vores distributør, FK Distribution. Hvis du har “Ja tak” til reklamer på din postkasse, kommer bladet sammen med reklamerne. Ellers får du bladet i en lille folder fra FK. Hvis du ikke har modtaget bladet fredag den 3. maj, kan du udfylde dette reklamationslink: FK Reklamation – så sørger FK for, at bladet efterdækkes.
Hvis du fremover vil du nøjes med at modtage Dansk Folkeblad som pdf, dvs.
som digitalt magasin – altså uden at få den trykte udgave af bladet leveret i din postkasse – så skriv til til df@df.dk. Vi skal bruge navn, medlemsnummer og emailadresse.