Danmark mangler en nationaldag, mener EU-parlamentsmedlem og folketingskandidat Morten Messerschmidt (DF). Han foreslår, at Valdemarsdag den 15. juni, hvor Dannebrog fejres, gøres til ny nationaldag. Og årets 800 årsjubilæum for Dannebrog er en oplagt anledning, mener Messerschmidt
Danmark har ingen nationaldag, hvor nationen, flaget og vores fælles historie fejres. Det bør der laves om på, mener Morten Messerschmidt, EU-parlamentsmedlem og folketingskandidat for Dansk Folkeparti. Han foreslår, at Valdemarsdag den 15. juni, dagen hvor Dannebrog fejres, gøres til ny, dansk nationaldag.
”Ligeså naturligt det er, at vi nu i folketingssalen og heldigvis også i stadigt flere byrådssale har Dannebrog som et fælles, samlende symbol, ja, ligeså naturligt bør det selvsagt være, at vi én dag om året kan samles for at fejre og glædes over det, der binder os sammen. Og hvad kunne være mere naturligt end i 800-året for Dannebrogs himmelflugt at gøre netop 15. juni – Valdemarsdag – til vores alle sammens nationaldag?,” skriver Morten Messerschmidt i et indlæg i Berlingske Søndag.
Grundlovdag er for politisk
Den 15. juni 2019 er det ifølge myten 800 år siden, at Dannebrog i 1219 faldt ned fra himmelen som et tegn fra Gud om, at danskerne ville sejre ved slaget i Lyndanisse i Estland. Morten Messerschmidt mener, at dagen er mere oplagt som ny nationaldag end Grundlovsdag den 5. juni.
”I et gammelt kongerige som Danmark kan grundlovsdag selvsagt ikke gøre sig ud for en nationaldag. Den handler jo om politik. Tænk blot på de mange grundlovstaler, hvor repræsentanter fra hele det politiske landskab får lejlighed til at fremlægge, hvorfor netop deres program er det bedste for Danmark,” skriver Messerschmidt og fortsætter:
”Men Danmark er så langt mere end politik og demokrati – alt det, vi kan kives og strides politisk om. Danmark er ikke politik, det er en hjertesag, vi alle er fælles om. Danmark vil vi dø for. Fordi det er vores pligt. Og derfor fortjener Danmark naturligvis også en mærkedag, hvor vi fejrer det land, der er vort, og mindes den historie, som er vor fælles, takker dem, der gik bort i Danmarks navn og forsikrer hinanden om, at vi uafhængig af politiske, religiøse og kulturelle uenigheder kan stå sammen om dette ene – vort fædreland”.
“Hvad kunne være mere naturligt end i 800-året for Dannebrogs himmelflugt at gøre netop 15. juni – Valdemarsdag – til vores alle sammens nationaldag?”
Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europaparlamentet og folketingskandidat
De andre nordiske lande har nationaldage
Morten Messerschmidt peger på, at andre nordiske lande har nationaldage. Svenskerne markerer den 6. juni Kalmarunionens ophør og Gustav Vasas kroning. Norge fejrer årsdagen for Eidvoll-forfatningen den 17. maj, og Island har sin nationaldag den 17. juni, hvor republikkens grundlæggelse efter folkeafstemningen i 1944 fejres. Grønland og Færøerne har også sine nationaldage.
”Naturligvis skal vi da ikke stå tilbage for vore nordiske broderfolk. Også vi danskere fortjener en dag, hvor vi kan samles om denne lille plet af Guds grønne jord, der er vor. Og hvad kunne være mere oplagt end netop at markere dette ved fejringen af Dannebrog, hvis levende kraft som en historiens dybe stemme fra sagaernes og myternes tid taler til os med myndig alvor om det, som velfærdssamfundet og den moderne politiker-staffage netop ikke kan sige. Taler om pligt og om at sætte sig selv til side for det større folkelige og historiske fællesskab, vi er født ind i, det, vi har fået i dåbsgave: Danmark,” skriver Morten Messerschmidt.
“Også vi danskere fortjener en dag, hvor vi kan samles om denne lille plet af Guds grønne jord, der er vor”
Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europaparlamentet og folketingskandidat
Da Dannebrog faldt ned fra hilmen:
800 året for Dannebrog fejres den 15. juni 2019. På Danmarkssamfundets hjemmeside kan du læse Dannebrogs historie, bl.a. med denne fortælling om dengang det rødhvide flag i 1219 faldt ned fra himlen ved slaget i Lyndanisse:
”….Carl knælede, han tog med skælvende hænder det lille korsbanner frem, løftede det mod himlen og bad, først med svag, så med stigende stemme: ”Herre Krist – du korsets høvding – tag dette dit korsbanner – og giv os det igen, velsignet til sejrens tegn!” Han slap det lille flag. Det var, som det blev taget ud af hans hånd. Stormen greb det og løftede det opad – det steg og steg – og det blev større – større. Der kom en mægtig rift i skyerne, solen brød igennem, det gyldne lys lagde sine ringe over det. De så det overalt – korsbanneret – strålende, hvidt og rødt. De hørte gennem stormens brusen en stemme: “Løft korsflaget højt – og du skal sejre!”. Bag ham knælede Johannitteren med kongebanneret. Carl så ham ikke. Han rejste sig. Da var det, som flaget, der havde løftet sig højt over den danske hær, nu vendte og blidt dalede ned mod den ranke, lyshårede yngling og svøbte sig om ham. Danskerne brød sejrende gennem al modstand…”.
Læs mere om Dannebrog på Danmarks Samfundets hjemmeside her.
