MORGEN: Regeringen vil halvere Rigspolitiet | DFU med til at stifte ny Kina-kritisk forening

0
1679
Statsminister Mette Frederiksen på gåtur i Aalborg med lokale politifolk efter besøget hos Nordjyllands Politi på politigården i Aalborg, 16. januar 2020. Regeringen vil flytte 660 årsværk fra Rigspolitiet og etablere 20 nærpolitistationer. Det skriver Ritzau. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Partier kritiserer regeringen for planer om halvering af Rigspolitiet

Regeringen vil fjerne ca. 900 stillinger fra Rigspolitiet. Peter Skaarup: Politiet skal have flere penge

POLITI | Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til en halvering af Rigspolitiet forud for de kommende politiforhandlinger. De omkring 900 stillinger, der skal fjernes, skal frigive ressourcer til bl.a. 20 nye nærpolitistationer, lyder forslaget. Men blandt regeringens støttepartier og i oppositionen giver forslaget panderynker.

“Det lyder voldsomt, men nu må vi se regeringens analyser, der ligger til grund for en halvering. Forhandlingerne skal nødvendigvis ende med, at både det nære og det svære prioriteres. Der skal være tale om reel tryghed i det nære, men med et både mere komplekst og forrået kriminalitetsbillede skal det svære også på plads, og der har vi nogle specialenheder. Man kan ikke løse både det nære og det svære, uden at der kommer flere penge til området. Regeringen bliver nødt til at tage den her opgave alvorligt,” siger Inger Støjberg (V).

Peter Skaarup (DF) bakker op:

“Vi skal have flere betjente, og når vi ved, at vi har behov for flere folk i alle dele af politiet, er der kun én ting at gøre, og det er at give området en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ellers skal man flytte nogen, der sidder og laver ingenting, men det er mit indtryk, at de er svære at finde,” siger Peter Skaarup til Berlingske.

Finn Borch Andersen, chef for Politiets Efterretningstjeneste, orienterede mandag eftermiddag om spionagesagen på et pressemøde. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Spionsigtede iranere i Danmark har forbindelse til terrorsigtet mand i Holland

Iraner i Holland, der sigtes for at planlægge terrorangreb i Iran, var aktiv i samme bevægelse, som spionsigtede eksiliranere i Danmark

SPIONAGE | Spionsagen fra Danmark, hvor tre eksiliranere tirsdag blev varetægtsfængslet ved retten i Holbæk, knyttes nu sammen med en sag fra Holland, hvor en 40-årig iransk mand er blevet anholdt og sigtes for at planlægge et eller flere terrorangreb i Iran. I følge Jyllands-Posten er alle iranerne medlemmer af den iranske modstandsbevægelse ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz), og den 40-årige arbejder for ASMLAs tv-station, som de tre eksil-iranere i Danmark sidder i bestyrelsen for.

De tre eksiliranere sigtes for i seks år at have arbejdet som spioner for Saudi-Arabien, hvor de har spioneret mod andre iranere i Danmark. De er desuden sigtet for at have billiget et terrorangreb mod Irans Revolutionsgarde i 2018, der kostede 25 mennesker livet.

Den 40-årige, som blev anholdt mandag i Holland, skulle i følge hollandsk politi have været i gang med “sammen med andre at foretage forberedende handlinger til et eller flere terrorangreb i Iran,” som det hedder i en pressemeddelelse fra hollandsk politi.

Det var en gren af ASMLA, der tog ansvaret for terrorangrebet på revolutionsgarden i 2018.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp kalder sagen meget usædvanlig:

“Jeg kan ikke komme i tanke om mange fortilfælde. En gruppe kommer her ud af ingenting, og pludselig anholder politiet folk og overvejer at kriminalisere den,« siger han til Jyllands-Posten.

DFUs formand Chris Bjerknæs.

DFU med til at stifte ny Kina-kritisk forening

Ungdomspolitiske foreninger går sammen om Dansk Kina-Kritisk Selskab, som vil tage kampen op mod Kinas stigende pres på Danmark

KINA | “Dansk Kina-Kritisk Selskab” er navnet på en ny forening, som skal stiftes torsdag aften på Christiansborg. Bag foreningen står en række ungdomspolitiske foreninger, bl.a. SF og Dansk Folkepartis Ungdom. Målet er i følge Jyllands-Posten at bekæmpe, hvad foreningerne ser som Kinas stigende, negative indflydelse i Danmark.

“Kina er blevet mere dominerende og presser på på alle mulige leder og kanter. Det ønsker jeg at få sat en stopper for og vil gerne være med til at oplyse danskerne om,” siger DFUs formand Chris Bjerknæs til Jyllands-Posten.

“Kina er blevet mere dominerende og presser på på alle mulige leder og kanter”

Chris Bjræknæs, DFU-formand, til Jyllands-Posten

Primus motor på initiativet er Thomas Rohden fra Radikal Ungdom. Han nævnes i Jyllands-Posten som en mulig kommende formand:

“Uanset om man er politisk aktiv på venstre-eller højrefløjen i Danmark, så er der nogle ting, som vi er fælles om. For eksempel at der skal være mulighed for at ytre sig, og at der ikke er noget land, der skal kunne bestemme, hvem eller hvad vi i Danmark kritiserer. Det er noget, vi har oplevet, at vores moderpartier ikke har taget seriøst nok,” siger Thomas Rohden.

Den nye forening er åben for alle aldre. Det stiftende møde finder sted i et lokale, som Dansk Folkeparti har skaffet.

Morten Messerschmidt, klima- energi og EU-ordfører, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Messerschmidt: Anti-zionisme er antisemitisme

DFs Morten Messerschmidt kritiserer venstrefløjen for ikke at ville tage afstand fra anti-zionisme

ANTISEMITISME | Mens man på venstrefløjen gerne kalder til kamp mod antisemitisme, så har mange socialister svært ved at tage afstand fra antizionisme. Men der er klar sammenhæng mellem antisemitisme og modstand mod staten Israel. Det gør DFs Morten Messerschmidt klart i et indlæg i Nordjyske under overskriften “Anti-zionisme er antisemitisme”.

“Da jødeforfølgelser i bl. a Rusland i begyndelsen af det 20. århundrede tog til, satte det derfor for alvor gang i den jødiske udvandring til det, der senere skulle blive til Israel, og som med briternes erobring af Jerusalem i 1917 endelig førte til oprettelsen af et jødisk hjemland (Balfours erklæring). Jødernes ret til deres eget land synes således helt elementært berettiget. Følgelig kan det ikke kræve megen eftertanke at sætte lighedstegn mellem antizionisme og antisemitisme. Mener man ikke, at jøderne har ret til deres eget land, bevæger man sig – mildest talt – i en tvivlsom gråzone,” skriver Messerschmidt.

“Mener man ikke, at jøderne har ret til deres eget land, bevæger man sig – mildest talt – i en tvivlsom gråzone”

Morten Messerschmidt i Nordjyske

Han nævner flere eksempler fra den danske venstrefløj på anti-zionismen, ikke mindst bogen “Zionismens Israel” af SFeren Anne Grethe Holmsgaard, der udråbte Israel som “imperialister”.

“Hvorfor vil de socialistiske partier ikke tage afstand herfra? Antisemitismen er ond, men antizionismen comme il faut? Nej, for de to ting kan ikke skilles ad. Det er lige så absurd som at sige, at man er imod at Danmark skal have lov til at eksistere, men at man elsker danskerne,” skriver Morten Messerschmidt.

TWITTER & FACEBOOK

Morten Messerschmidt på Twitter om Ida Aukens (R) svar til komikeren Jan Gintberg, der forleden beskrev hvor bøvlet livet er som elbilist:

Peter Skaarup byder på Twitter Malene Ravn Neumann velkommen som nyt byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Haderslev:

Pia Kjærsgaard på Facebook om Kinas forsøge på at presse Danmark – senest demonstreret med den kinesiske ambassades forsøg på at få fjernet kunstneren Jens Galschiøts skulptur foran Christiansborg. Skulpturen er en støtte til demonstranterne i Hong Kong:

POLITISK KALENDER – onsdag den 5. februar 2020

Folketingssalen. Foto: Christoffer Regild

Kl. 13.00: Møde i Folketingssalen – spørgsmål til ministrene, bl.a. disse:

1) Til justitsministeren af Pia Kjærsgaard (DF): Er ministeren enig i Europarådets Torturkomités kritik af forholdene på Udlændingecenter Ellebæk, og agter ministeren at rette ind som ønsket af delegationen?

2) Til social- og indenrigsministeren af Mette Hjermind Dencker (DF): Hvornår regner ministeren med at være i mål med den fulde trafikale ligestilling af øerne, og hvilke initiativer agter ministeren at tage i nær fremtid for at komme den trafikale ligestilling nærmere?

3) Til social- og indenrigsministeren af Karina Adsbøl (DF): Vil ministeren redegøre for, hvor mange flere tvangsfjernelser og bortadoptioner regeringen ønsker?

4) Til social- og indenrigsministeren af Karina Adsbøl (DF): Hvad er ministerens holdning til de bekymringer vedrørende tvangsfjernelse af børn med autisme, som psykologer og Landsforeningen Autisme giver udtryk for i artiklen »Psykologer i opråb til kommuner: »I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme«« på dr.dk , og er ministeren enig i, at efter statsministerens nytårstale vil flere familier undlade at kontakte kommunen, såfremt de føler, at de har behov for hjælp med deres barn, herunder hvis det lider af skolevægring eller andet?

11) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af Pia Kjærsgaard (DF): Hvilke tanker gør ministeren sig om den mangelfulde kontrol af lange grisetransporter, som medfører stor risiko for, at grisene er kommet til skade eller er påført lidelse under transporten, samt den manglende sanktionering af transportører, der gentagne gange forbryder sig mod reglerne?

12) Til kulturministeren af Morten Messerschmidt (DF): Er ministeren enig i, at skilte i Danmark naturligvis skal være affattet på dansk, og at Europarådets kritik af, at der ikke er opstillet byskilte på tysk ved fire sønderjyske kommuner, derfor er både utidig, ahistorisk og upassende?

13) Til kirkeministeren af Morten Messerschmidt (DF): Er ministeren enig i, at det politiske virke, som udgår fra Folkekirkens Nødhjælp, er uforeneligt med i sit navn at kunne knyttes til folkekirken, der jo netop skal være hele det danske folks kirke – uanset hvad man stemmer – vil ministeren i det lys tage skridt til både formelt og reelt at få adskilt den danske folkekirke fra Folkekirkens Nødhjælp?