MORGEN: Regeringen kritiseres igen for at være egenrådig | DF’s ældreordfører går ind i sag om omsorgssvigt på plejehjem

0
2083
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) deltog tirsdag i et EU-ministermøde på video om grænsekontrol. Han gav ikke en forhåndsorientering til Europaudvalget. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Regeringen kritiseres igen for at være egenrådig: Undlod at orientere Folketinget før EU-møde om grænsekontrol

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye deltog i EU-møde om grænsekontrol, uden at give Europaudvalget en forhåndsorientering

KRITIK | Regeringen bliver igen beskyldt for at optræde egenrådigt og for ikke at inddrage Folketinget tilstrækkeligt under coronakrisen. Denne gang er det udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som i Jyllands-Posten får kritik, fordi han ikke orienterede Folketinget forud for et EU-ministermøde tirsdag om grænsekontrol og migranter. Mødet var et såkaldt “uformelt møde”, der blev holdt på video, og Europaudvalget havde på forhånd bedt om en orientering. Men Mattias Tesfaye mødte ikke op, og det er “stærkt kritisabelt”, siger Euroapaudvalgets formand, Eva Kjer Hansen (V), til Jyllands-Posten.

“Vi har hverken fået en mundtlig eller skriftlig orientering om mødet, selv om vi kunne se, at det var en omfattende dagsorden. Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde før ikke har fået et notat om, hvad der skal drøftes, og hvad regeringens linje er,” siger formanden.

Radikale og Enhedslistens EU-ordførere er også stærkt kritiske, og DFs EU-ordfører Morten Messerschmidt slutter sig til kritikken:

“Der er ingen tvivl om, at vi har oplevet en meget, meget egenrådig regering, som hellere ville køre tingene selv,” siger han til avisen.

“Vi har oplevet en meget, meget egenrådig regering, som hellere ville køre tingene selv”

Morten Messerschmidt, EU-ordfører (DF), til Jyllands-Posten

Regeringen forsvarer sig med, at det var et uformelt møde og at der ikke blev truffet beslutninger.

Læs mere i Jyllands-Posten her

Social- handicap og ligestillingsordfører Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

DF’s ældreordfører går ind i sag om omsorgssvigt på århusiansk plejehjem

Karina Adsbøl vil have ældreminister på banen i plejehjemssag fra Aarhus

SVIGT | En sag om pleje- og omsorgssvigt på plejehjemmet Kongsgården i Viby ved Aarhus har den seneste tid skabt overskrifter og fået flere lokalpolitikere til at kritisere forholdene på plejehjemmet. Historien er nu nået Christiansborg, hvor Dansk Folkepartis ældreordfører, Karina Adsbøl, har bedt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) om at redegøre for sagen.

”Det er vigtigt, at sagen bliver grundigt undersøgt. Jeg vil gerne vide, om beboere på Kongsgården har været udsat for omsorgssvigt – og i givet fald på hvilke måder og i hvilket omfang. Og jeg vil gerne vide, hvilke konsekvenser det har fået,” siger Karina Adsbøl til Aarhus Stiftstidende.

”Jeg vil også gerne vide, hvor tilsynet har været og hvilke resultater, det er kommet frem til. Og hvor har ledelsen været henne, for det virker i omtalerne, som om al etik og moral er skredet for medarbejderne. Det virker, som om der har været en kultur, der ikke er særlig sund,” lyder det fra Karina Adsbøl, der selv er uddannet social- og sundhedshjælper.

Læs mere i Aarhus Stiftstidende her

Sveriges tilgang til coronaepidemien kan være en fremtidig model, mener WHO. Foto: TT NEWS AGENCY/Ritzau Scanpix

Liselott Blixt om WHO: For tidligt at rose Sverige for coronastrategi

Verdenssundhedsorganisationen WHO roser Sverige for håndtering af coronakrisen, men på Christiansborg mener man, at WHO er for tidligt ude

CORONA | Eksperter og statsledere har den seneste tid kigget mod Sverige med lige dele nysgerrighed og bekymring. Svenskerne har som bekendt ført en noget mere liberal coronastrategi end resten af Europa, og i går kunne svenskerne høste ros fra Verdenssundhedsorganisationen WHO for deres håndtering af krisen. Rosen kom fra Michael Ryan, chef for WHO’s akutberedskab, der mener, at Sverige ligger inde med opskriften på en ”fremtidig model” for håndtering af verdensomspændende epidemier.

”Hvis vi ønsker at vende tilbage til et samfund uden lukninger, skal samfundet tilpasse sig i en potentielt lang periode, hvor vores fysiske og sociale forhold skal tilpasse sig virussen,” lød det fra Michael Ryan.

Herhjemme er flere folketingspolitikere imidlertid mere tilbageholdende med at rose den svenske kurs.

“Jeg forstår ikke, at WHO går ud og roser sådan noget. Det er for tidligt,” siger DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt, til Politiken. Hun mener, at det er for tidligt at evaluere på forløbet og sammenligne landenes strategier, når pandemien stadig raser.

“Jeg forstår ikke, at WHO går ud og roser sådan noget. Det er for tidligt”

Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF), til Politiken

”Det er underligt, og specielt for WHO, at man sammenligner noget, der er i gang. Vi aner ikke, hvad det ender med. Vi aner ikke, om vi lukker op i Danmark, og så ser vi rigtig mange indlagte og smittede og døde. Eller om vi ser, at Sverige har lige så mange dødsfald hele tiden, og vi faktisk kan formå at holde det nede. Det kan vi altså først se om et år eller sådan noget,« understreger Liselott Blixt.

Læs mere i Politiken her 

Tyskland forbyder Hizbollah: Det er en terrororganisation

Tyskland betegner den shiamuslimske bevægelse som en terrororganisation. Peter Skaarup mener, at Danmark skal følge det tyske eksempel

FORBUD | Torsdag morgen gennemførte tysk politi en række razziaer mod shiamuslimske moskeer. Det skete som led i et nationalt forbud mod den shiamuslimske bevægelse Hizbollah, som Tyskland nu stempler som en terrororganisation. Forbuddet betyder, at Hizbollahs symboler ikke må bruges, og at tilhængerne ikke må forsamles. Den tyske efterretningstjeneste skønner, at der i Tyskland findes 1.050 potentielle ekstremister med tilknytning til Hizbollah, der er Libanons største politiske bevægelse.

USA og Israel har længe presset på, for at få Tyskland til at forbyde Hizbollah, og den israelske regering  roser det tyske forbud, som kaldes »et vigtigt skridt i den globale kamp mod terrorisme«. Israels udenrigsminister Israel Katz opfordrer i følge nyhedsbureauet DPA alle europæiske lande til at følge det tyske eksempel.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup mener, at Danmark skal skride til et lignende forbud. På Twitter skriver Skaarup i en kommentar:

“Stor respekt for, at Tyskland har forbudt og slået ned på terrororganisationen Hizbollah. Danmark bør straks følge efter”.

Lars Løkke Rasmussen under et møde i Folketinget i tirsdags. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Lars Løkke skriver om magtkampen i Venstre i ny bog

Den tidligere statsminister udgiver ny bog til august, der bl.a. indeholder hans version af formandsopgøret i 2014 og det skæbnesvangre hovedbestyrelsesmøde i 2019

NY BOG | Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er på vej med en ny bog, som bl.a. indeholder hans udlægning af formandsopgøret i Venstre i 2014, hvor Løkke blev forsøgt væltet til fordel for næstformand Kristian Jensen. Bogen indeholder også Løkkes beskrivelse af det fatale hovedbestyrelsesmøde i Brejning i 2019, hvor han blev presset til at trække sig som formand.

Bogen får titlen “Om de fleste – og det meste” med tilføjelsen »Erindringer fra en hård hund og en blød mand”. Den udkommer til august og Politikens Forlag lader i en foromtale forstå, at Løkke ikke lægger fingrene imellem i sine beskrivelser af de magtkampe, han har været en del af:

“Endelig tager han (Løkke, red.) os med ind i de lukkede rum, hvor politik bliver skabt, og skæbner bliver afgjort: Han løfter sløret for, hvad der skete i den berømte kælder i Odense under formandskampen i 2014. Og hvad der blev sagt på det famøse hovedbestyrelsesmøde i august 2019, som satte en brat stopper for hans epoke som formand for Venstre,« står der om bogen, i følge Jyllands-Posten.

HELT KORT

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen afholder i år sin 1. maj-tale live på Facebook, transmitteret live fra Arbejdermuseet i København, fredag den 1. maj 2020. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DR: Mette Frederiksen i 1. maj-tale: Vil bruge 30 milliarder kroner på at renovere boliger

TV2: Regeringen klar med nye retningslinjer for butikker efter Ikea-kritik

Ekstra Bladet: Københavns Politi dropper opholdsforbud på Islands Brygge

Altinget: Venstre forlod forhandlinger om ældrehjælp torsdag aften

TWITTER & FACEBOOK

DFs ældreordfører Karina Adsbøl skriver på Twitter:

Pia Kjærsgaard kommenterer terroranholdelsen på Twitter:

Pia Kjærsgaard på Twitter.