MORGEN: Ministers nye valgkreds forgyldes i udligningsudspil | Børsen: Sådan vil regeringen hjælpe ‘Arne’

0
819
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). Foto: Claus Bech

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Køge er den store vinder i udligningsudspil – her er minister lige blevet folketingskandidat

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) blev i november opstillet i Køgekredsen. Køge står i følge Berlingske til at score hele 71,8 mio. kr. fra ny særordning for hovedstadskommuner

UDLIGNING | Køge står til at blive en af de store vindere i det udspil til udligningsreform, som regeringen har fremsat. Berlingske skriver, at den sjællandske købstad vil score hele 71,8 millioner kroner fra en særordning, hvor der skal udlignes 400 millioner kroner mellem kommunerne i hovedstadsområdet. I følge Berlingske er det en særlig ‘finte’ i ordningen, som giver Køge den store andel. Regeringen har nemlig sat et loft på 198.578 kroner i beskatningsgrundlag pr. borger for at få del i ordningen, og den klemmer Køge sig lige under. Til gengæld kommer København ikke med. I landets største kommune er beskatningsgrundlaget 200.029 kroner, og dermed 229 kroner for højt.

Professor i offentlig økonomistyring Per Nikolaj Bukh siger til Berlingske, at loftet “slet ikke giver mening”, og Københavns overborgmester Frank Jensen siger, at “der må være en grænse for, hvad man byder København”.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (s) blev for nylig opstillet som folketingskandidat i Køgekredsen, hvor hun har afløst Socialdemokratiets tidligere gruppeformand Henrik Sass Larsen. Hun afviser dog i et skriftligt svar til Berlingske, at det har haft nogen betydning for den nye fordeling.

“Den spekulation kan jeg klart afvise. Jeg er også opstillet i Lejre, der skal bidrage mere til udligningen med vores udspil. Køge får tilskuddet, fordi kommunen lever op til kriterierne for udsatte hovedstadskommuner,” skriver hun.

Artiklen i Berlingske kan læses her (Kræver abonnement)

Statsminister Mette Frederiksen (S) taler med pressen efter tirsdagens spørgetime, hvor Socialdemokratiets hemmelige angrebsplan mod Venstre var et centralt tema. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringens inderkreds kendte til plan om at angribe Venstre

Mindst 20 personer indgik i følge Ekstra Bladet i den hemmelige socialdemokratiske plan om at angribe Venstre under udligningsforhandlingerne

MAIL-GATE | En særlig rådgiver i Statsministeriet kendte til den interne mail med planen om at angribe Venstre under udlignings-forhandlingerne, som en socialdemokratisk pressemedarbejder i fredags kom til at sende til Jyllands-Posten ved en fejl. Det kom frem tirsdag i statsministerens spørgetid, hvor statsminister Mette Frederiksen beklagede mailen og “hele ånden i den”. Statsministeren afviser selv, at hun kendte til mailen og til planen, før Jyllands-Posten afslørede den i søndags.

Men mange andre har kendt til planen, som bl.a. gik ud på at bruge Venstres spørgsmål under forhandlingerne til at angribe partiet i pressen og på de sociale medier. I følge Ekstra Bladet omfatter angrebsplanen mindst 20 navne – både ministre, pressemedarbejdere og folketingsmedlemmer. Tirsdag skrev BT, at statsministerens nærmeste rådgiver, stabschef Martin Rossen, var arkitekten bag. Men statsministeren afviser, at Rossen har haft kendskab til den. Men hvem det så er i Statsministeriet, vil hun ikke sige.

“Jeg har ikke noget behov for at sætte navn på enkelte medarbejdere,” sagde hun til pressen efter spørgetimen.

Statsministeren kalder sagen en fejl. Det fik Ekstra Bladets Brian Weichardt til at sige følgende til hende efter spørgetimen: ”Det er jo ikke en fejl. Det er et planlagt forløb” med henvisning til, at mindst 20 er involveret. Hertil svarede statsministeren:

”Du definerer fejl, og jeg gør det samme. Jeg har beklaget det arbejde, der er foregået”.

Læs også: Kristian Thulesen Dahl: Ikke nok at statsministeren beklager angrebs-mail

TV2s dækning af Socialdemokratiets pressemøde den 22. januar 2019. Screenshot fra TV2.dk

Børsen: Sådan vil regeringen hjælpe “Arne” og andre nedslidte

Anciennitet bliver det det bærende element i regeringens model for tidligere pension til nedslidte, skriver Børsens politiske kommentator Helle Ib

PENSION | Det bliver antallet af år, du har været på arbejdsmarkedet, der bliver afgørende for, om du kan få del i regeringens stort opslåede projekt om tidligere pension til nedslidte. Derimod kommer bestemte brancher ikke til at spille en direkte rolle. Det er vurderingen fra Børsens politiske kommentator Helle Ib, der skriver at “anciennitet” i følge Børsens oplysninger bliver det bærende element.

I følge Helle Ib skal datagrundlag fra ATP og Skat indgå, når det skal vurderes, om man kan få del i ordningen, og der skal indbygges mekanismer, så kvinder ikke stilles ringere på grund af f.eks. barselsorlov.

Beløbet man kan få bliver lidt højere end folkepensionens grundbeløb på 6.419 kr. kroner, og for at undgå, at ordningen “åbner en ladeport i stil med efterlønsordningen”, som Helle Ib skriver, bliver der modregningsregler, så en arbejdsmarkedspension skal modregnes. Det skal forhindre, at ordningen bliver attraktiv for eksempelvis personer fra den finansielle sektor.

I følge Helle Ib præsenteres udspillet i slutningen af april / starten af maj. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen lancerede forslaget om ret til tidligere pension på et pressemøde i januar 2019 under sloganet “Nu er det Arnes tur”. Som det fremgår af DFs hjemmeside www.arnestur.dk er det kl. 11 i dag præcis 400 dage siden, at Socialdemokratiet lancerede forslaget.

Helle Ibs analyse i Børsen kan læses her (Kræver abonnement)

Dennis Flydtkjær, skatteordfører (DF). Foto: Steen Brogaard

DF-ordfører bakker borgmestre op: Kommuner skal kunne inddrive gæld

Bred politisk opbakning i Berlingske til forslag fra borgmestre om at genindføre pantefogeder

GÆLDSINDDRIVELSE | Partier i både rød og blå blok ser positivt på flere borgmestres forslag om at genindføre pantefogeder og selv stå for inddrivelsen af borgernes gæld. Skatteminister Morten Bødskov (S) har afvist ideen, men i Berlingske er bl.a. Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær positiv:

“Vi kan som samfund ikke holde til at se på, at gælden bare stiger. Derfor er det oplagt at lade kommuner og andre ikke-statslige aktører stå for inddrivelsen i stedet for staten, hvor det åbenlyst ikke virker. Og kommunerne har gjort det supergodt med inddrivelsen af grundskyld,” siger Dennis Flydtkjær, mens Enhedslisten og Venstres ordfører er klar til at diskutere ideen.

“Vi kan som samfund ikke holde til at se på, at gælden bare stiger”

Dennis Flydtkjær, skatteordfører (DF), til Berlingske

I følge Berlingske er borgernes gæld til det offentlige på svimlende 123 milliarder kroner. Gælden er steget og steget, siden staten overtog ansvaret for gældsinddrivelsen i 2005.

“Regeringen bør erkende, at det er en opgave, den ikke har kunnet magte,” sagde Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen (K) mandag til Berlingske.

TWITTER & FACEBOOK

DFs gruppeformand Peter Skaarup kommenterer på Twitter sagen om Socialdemokratiets hemmelige angrebsplan mod Venstre, som statsministeren kalder “en fejl”:


DFs formand Kristian Thulesen Dahl kommenterer bankernes negative renter, som rammer stadig flere danskere:

POLITISK KALENDER – onsdag den 26. februar 2020:

Foto: Christoffer Regild

Kl. 13.00: Møde i folketingssalen – bl.a. disse sager:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72: Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen. Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

Spørgetid med ministrene – bl.a. disse spørgsmål:

1) Til finansministeren af Morten Messerschmidt (DF): Har regeringen i forhandlingerne om EU’s 7-årige budget meddelt EU’s chefforhandlere, at Danmark vil bruge sin vetoret, såfremt budgettet overskrider 1 pct. af bni og Danmark ikke viderefører sin rabat?

2) Til udenrigsministeren af Morten Messerschmidt (DF): Er udenrigsministeren enig i, at forfølgelsen af kristne rundtom i verden er så alvorlig, at det nærmer sig en karakter af folkemord, og hvilke initiativer vil regeringen da tage for at hjælpe de mange millioner forfulgte kristne?

3) Til social- og indenrigsministeren af Karina Adsbøl (DF): Mener ministeren, at det er acceptabelt, at det tager en kommune op til 40 uger at behandle en ansøgning om en ny kørestol, fordi man er vokset ud af sin gamle kørestol?

4) Til social- og indenrigsministeren af Karina Adsbøl (DF): Mener ministeren, at lovfastsatte sagsbehandlingsfrister er løsningen på problemet med sagsbehandlingstider på op til 40 uger ved behandling af ansøgninger om nye hjælpemidler?

Kl. 14.30: Åbent samråd om antisemitisk vold, chikane og mobning i undervisningssektoren

Åbent samråd med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S). Udvalget har bedt om ministrene redegøre for, hvad regeringen gør for at sætte ind mod antisemitisk vold, chikane og mobning i undervisningssektoren, samt hvordan vold og grov mobning blandt børn og unge på baggrund af religiøs overbevisning hhv. efterforskes og retsforfølges i det juridiske system og følges op på i det forvaltningsmæssige system på undervisningsområdet?

Vil ministrene samtidig redegøre for, hvordan udviklingen i antisemitisk og anden religiøst funderet vold, chikane og mobning af børn og unge har udviklet sig de seneste fem år, samt om der er en bekymring for, om antisemitisk vold og mobning i Danmark er organiseret og systematiseret?

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V)