MORGEN: Millionstøtte fra Saudi-Arabien til moské på Nørrebro | Mimrekort får indtil videre lov at blive

0
2394
Arkivfoto

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Saudi-Arabien har støttet terrordømtes favorit-moské med millioner

Taiba-moskéen på Nørrebro har fået 4,9 millioner kroner i støtte fra Saudi-Arabien. Moskéen har været base for den terrordømte Said-Mansour og terroristen Omar el-Hussein, skriver Berlingske

MOSKÉER | Taiba-moskéen på Nørrebro, der er blevet benyttet af en række terrordømte islamister, har fået en donation på 4,9 millioner kroner fra Saudi-Arabien. Det fremgår af moskéens årsrapport, der er blevet offentliggjort på kirkeministeriets hjemmeside, skriver Berlingske. Det er første gang, der findes dokumentation for, at Saudi-Arabien støtter en moské i Danmark økonomisk.

Den saudiske støtte har gjort det muligt at købe den bygning på Titangade 15, hvor moskéen holder til, og hvor der nu også er planer om at udvide med en daginstitution og kollegieværelser.

Taiba-moskéen lå tidligere i Heimdalsgade, hvor den i følge Berlingske blev benyttet af nogle af landets mest ekstreme islamister, bl.a. den terrordømte boghandler fra Brønshøj Said Mansour, den yderliggående prædikant Abu Ahmed og Omar el-Hussein, manden bag terrorangrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i 2015.

Taiba-moskéen betragtes som en af de mest konservative moskéer herhjemme. Det stemmer godt overens med støtten fra Saudi-Arabien, der arbejde aktivt på at udbrede de ekstreme islamistiske retninger wahabismen og salafismen.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp kalder støtten bekymrende. Han er overbevist om, at Saudi-Arabien ønsker indflydelse for pengene.

“De vil bestemme, hvem der sidder i bestyrelsen, hvilken imam de skal bruge og hvordan man organiserer og indretter moskéen,” siger han til Berlingske.

Læs artiklen i Berlingske her (NB: Kræver abonnement)

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl på vej til tirsdagens partilederdebat i Folketingssalen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere partier vil have regeringen til at ændre dagpengesystem

DF-formand bakker op om beslutningsforslag fra Enhedslisten om dagpenge

DAGPENGE | Enhedslisten vil have regeringen til at stoppe udhulingen af dagpengesatsen. Derfor har partiet fremsat et beslutningsforslag, der møder opbakning hos både SF og Radikale Venstre. Støttepartiernes pres på regeringen kommer efter, at fagbevægelsen har advaret mod en udhuling af velfærdsmodellen, hvis dagpengesatsen fortsætter med at falde.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) siger, at regeringen er villig til at se på problemet, men at der på nuværende tidspunkt hverken er penge eller konkrete planer på bordet, der kan forbedre dagpengesystemet. Han pointerer også, at der ikke tidligere har været politisk opbakning til at kigge på udfordringerne i systemet.

Det ser dog ud til at have ændret sig nu, skriver Politiken.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, bakker op om Enhedslistens forslag.

»Socialdemokratiet kører et dobbeltspil, hvor de på den ene side siger til befolkningen, at det er en rigtig god ide at stoppe udhulingen, men på den anden side siger de, at de ikke engang vil forhandle om det. Det dobbeltspil bliver nødt til at blive afsløret, og det er jeg glad for, at Enhedslisten med det her forslag kan være med til«, siger han.

DFs transportordfører Hans Kristian Skibby (DF). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mimrekort får indtil videre lov at blive

DF’s transportordfører Hans Kristian Skibby glæder sig over kovending fra trafikselskaber

MIMREKORT | Den varslede udfasning af det såkaldte mimrekort ser nu ud til at være sat på standby. Afviklingen af kortet har den seneste tid mødt massiv kritik, fordi pensionister især i hovedstadsområdet og i Nordsjælland kunne se frem til store prisstigninger på den offentlige transport. I går meldte trafikselskaberne bag kortet (Movia, DSB og Metro) så ud, at de har taget kritikken til efterretning og nu vil undersøge, om man kan lave en model, der er mere spiselig.

DF’s transportordfører, Hans Kristian Skibby, glæder sig over udmeldingen. Han håber, at trafikselskaberne med en ny model vil sikre pensionistkortets overlevelse.

“Det er selvfølgelig vigtigt, at der ikke kommer voldsomme prisstigninger på en gang. Men det er faktisk endnu vigtigere, at papkortet består. Ældre skal ikke være tvunget til at bippe ind og bippe ud. De skal fortsat have muligheden for at købe et kort til den offentlige trafik i Brugsen eller i 7-Eleven på stationen, siger han til Sjællandske.

Morten Messerschmidt, klima- energi og EU-ordfører, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Messerschmidt angreb Folkekirkens Nødhjælp

Debat om kirkens samfundsengagement på Christiansborg udløste hård kritik af Folkekirkens Nødhjælp for at drive politik

KIRKE| “Det første, jeg vil anbefale, er, at man kapper alle bånd til Folkekirkens Nødhjælp”. Sådan lød det i følge Kristeligt Dagblad fra DFs Morten Messerschmidt, da han tirsdag var en af fire oplægsholder på en høring, som det Det Mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Videns-og Uddannelsescenter holdt på Christiansborg.

Høringen handlede om kirkens samfundsengagement og blandt oplægsholderne var Birthe Juel fra Folkekirkens Nødhjælp. Hun sagde bl.a. at “kristne organisationer kunne stå for fællesskab og håb som en modvægt til den afmagt og vrede, der fylder især de klimabekymrede unge”.

Men da Morten Messerschmidt fik ordet, gik han direkte til angreb på Folkekirkens Nødhjælp:

“Jeg kan ikke forestille mig noget mere ødelæggende for kirken end at blive spændt for det politiske projekt, som Folkekirkens Nødhjælp står for,” sagde Messerschmidt, som mente, at kirken skal præsentere Guds ord for alle mennesker, uanset politisk standpunkt, fremfor at have holdninger til mellemøstkonflikten eller klimadebatten.

TWITTER & FACEBOOK

Pia Kjærsgaard skriver på Twitter om Regeringens forgæves forsøg på at oprette modtagecentre for asylansøgere i lande udenfor EU:

Morten Messerschmidt om dagens Berlingske-historie om Saudi-Arabiens støtte til Taiba-moskéen på Nørrebro (se omtale ovenfor):

DFs socialordfører Karina Adsbøl kommenterer tirsdagens partilederdebat i Folketinget:

POLITISK KALENDER – onsdag den 22. januar 2020

10.00: Åbent samråd om ministrenes holdning til børn og unges mistrivsel

Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har indkaldt børne- og undervisningsministeren og sundheds- og ældreministeren i åbent samråd om, at op mod hvert femte barn og ung mistrives og har tegn på psykisk sygdom i deres opvækst.

Folketingssalen. Foto: Christoffer Regild

13.00: Møde i salen – spørgsmål til ministrene, bl.a. disse:

Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af Fatma Øktem (V): Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de muslimske kvinder, der er fastholdt i et ægteskab mod deres vilje, jf. VIVE’s nye rapport »Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser«?

Til sundheds- og ældreministeren af Liselott Blixt (DF): Mener ministeren, at vi har en sygekørsel, som fungerer, når mange oplever, at de ikke kan få en ambulance, når det er nødvendigt?

Til sundheds- og ældreministeren af Liselott Blixt (DF): Synes ministeren, at det er værdigt at sende patienter hjem i badekåber og hjemmesko, eller at de sendes hjem, uden at man ved, om de har et sted at komme ind?

Til transportministeren af Hans Kristian Skibby (DF): Vil ministeren redegøre for, hvornår regeringen agter at præsentere en ny infrastrukturplan, samt redegøre for, hvorvidt regeringen er enig med Dansk Folkeparti i, at når man gentagne gange har skrottet allerede indgåede infrastrukturaftalers væsentlige delelementer, eksempelvis den tredje Limfjordsforbindelse, så opstår der unødige lokale bekymringer og forsinkelser af anlægsinvesteringerne?

Til transportministeren af Hans Kristian Skibby (DF): Vil ministeren give en garanti for, at der i forbindelse med en kommende infrastrukturplan indgår en plan for den tredje Limfjordsforbindelse?

Til børne- og undervisningsministeren af Marie Krarup (DF): Mener ministeren ikke, at man bør indføre tørklædeforbud i danske uddannelsesinstitutioner, sådan som man har gjort i Sverige for kort tid siden?

Til forsvarsministeren af Søren Espersen (DF): Vil ministeren i lyset af Flyvevåbnets åbenlyse mangel på kampfly, når F-35 efter planen helt skal erstatte F-16, overveje, som U.S. Air Force har gjort det, at forlænge levetiden på det nødvendige antal af de bedst fungerende F-16-fly?

Marie Krarup er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets indfødsretsudvalg. Foto: Steen Brogaard

Til udlændinge- og integrationsministeren af Marie Krarup (DF): Hvad vil ministeren gøre, for at islamisk lov, sharia, får mindre indflydelse i Danmark, for dermed at gøre det muligt at integrere muslimske udlændinge, så man undgår eksempler som dem omtalt i artiklen »Indvandrerkvinder fastholdes i voldelige ægteskaber« i Berlingske den 15. januar 2020?

Til udlændinge- og integrationsministeren af Morten Messerschmidt (DF): Da de fleste vist i dag er enige om, at det muslimske tørklæde er kvindeundertrykkende og sender et signal om, hvem der er ren og uren, hvilket er med til at fastholde millioner af unge piger over hele kloden i et fængsel, som de ikke selv har valgt, glæder spørgeren sig over, at man i en kommune i Skåne nu forbyder det muslimske tørklæde, hvilket er godt, og spørgeren vil i lyset af regeringens omsorg for børn og unge gerne have oplyst: Arbejder regeringen på et tilsvarende forbud her i Danmark – helst gældende for hele landet?

Til miljøministeren af Morten Messerschmidt (DF): Når man i sidste uge i Frederiksborg Amtsavis kunne læse, hvordan stadig flere områder er udsat for erosion fra vand og vind, som betyder, at flere ejendomme direkte er i fare for at styrte i fjorden, hvilket selvsagt er et kæmpe problem både for husejere og lodsejere, men også for resten af landet, vil spørgeren gerne have oplyst: Hvad vil regeringen gøre for de ramte hus- og lodsejere, og har man planer om en landsdækkende plan til sikring af de danske kyststrækninger, så det ikke overlades til kommunerne alene?