MORGEN: Migrantkrisen: Søren Espersen foreslår grænsehegn | Uro og social kontrol på gymnasier med mange indvandrere

0
2034
Migranter på vej mod den tyrkisk-græske grænse i Pazarkule i lørdags. Foto: BULENT KILIC / AFP / Scanpix

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Nyt pres på EU’s grænser får Søren Espersen til at foreslå grænsehegn

Regeringen er klar til at trække i asylnødbremsen, hvis presset på den danske grænse bliver for stort. DFs næstformand mener, at der skal etableres et grænsehegn

FLYGTNINGE |Tyrkiets præsident Erdogan besluttede i weekenden at åbne Tyrkiets grænser mod Europa. Det har hen over weekenden fået tusindvis af flygtninge til at søge mod Grækenland, og det vækker bekymring i EU og blandt danske politikere.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger til avisen Danmark, at regeringen er klar til at trække i den såkaldte asylnødbremse, hvis presset på de danske grænser bliver for stort.

Flere partier – heriblandt Dansk Folkeparti – efterspørger dog mere konkret handling fra regeringen, og på Twitter forslog DF-næstformand Søren Espersen i weekenden, at Danmark etablerer et grænsehegn for at udgå en migrantkrise som i 2015.

“Tak til de modige grænsebetjente, Grækenland har sat ind for at forsvare sig. Lige nu kæmper betjentene for at holde migrant-horderne væk. Disse har intet som helst at gøre i Grækenland. Herhjemme må Regeringen sætte gang i et effektivt grænsehegn. Spørg Ungarn, hvordan man gør,” skrev Søren Espersen.

“Herhjemme må Regeringen sætte gang i et effektivt grænsehegn”

Søren Espersen (DF) på Twitter
Bus og tog er nu gratis for alle i Luxembourg. Arkivfoto

Messerschmidt om gratis offentlig transport i Luxembourg: Jeg er meget inspireret

Luxembourg indfører gratis offentlig transport. En forsker tror ikke på en lignende model i Danmark, men DFs klimaordfører kalder ideen utroligt spændende

KLIMA | Indbyggerne i Luxembourg kan fremover rejse gratis med al offentlig transport. Det erklærede landets transportminister lørdag.

Dansk Folkepartis klimaordfører, Morten Messerschmidt, kalder i Jyllands-Posten tiltaget utroligt spændende. Han bad i 2019 transportminister Benny Engelbrecht (S) om at undersøge, hvilke gevinster og konsekvenser det ville få for miljøet og økonomien, hvis man gjorde det gratis for danskerne at anvende offentlig transport. Beregningerne fra DTU viser bl.a., at et sådant tiltag ville medføre 5 procent mindre bilkørsel, at det ville spare klimaet for 3 procent af den nuværende udledning fra transportsektoren og koste omkring 10 mia. i tabte billetindtægter.

Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi på Københavns Universitet, er meget skeptisk i forhold til at indføre Luxembourg-modellen i Danmark.

”Det vil koste flere hundrede milliarder kroner og give massiv trængsel, for mange steder er der ikke plads til flere passagerer. Metroens kapacitet i København skal eksempelvis fordobles. Det er nærmest absurd,” siger han til JP.

Fosgeraus forudsigelser får dog ikke Morten Messerschmidt til at ændre mening.

”Tallene viser, at det er ret dyrt, men det skal jo tænkes ind i hele den grønne omstilling, som vi står i. Jeg er meget inspireret af det, de gør i Luxembourg,« siger han.

Arkivfoto

Indvandrertunge gymnasier plages af uro, dårlig opførsel og social kontrol

Gymnasier med mange indvandrere har store problemer med uro og social kontrol. Der er elever, der ikke forstår almindelige danske ord, viser undersøgelse, som Berlingske omtaler

GYMNASIER | Social kontrol er et udbredt fænomen på gymnasier, hvor mere end 30 procent af eleverne har ikke-vestlig baggrund. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Berlingske omtaler.

“Eleverne sætter rammer for, hvordan andre elever fra samme kultur, familie eller fællesskab bør opføre sig (…) Kontrollen udøves af søskende eller kærester, når pigerne er på ekskursion  (…) Der er eksempler på at telefonerne bliver brugt til at overvåge, hvor pigerne befinder sig,” hedder det bl.a. i undersøgelsen, som omfatter 25 gymnasier og er lavet for den ekspertgruppe, som den forrige regering nedsatte for at kulegrave udfordringerne på etnisk opdelte gymnasier.

Undersøgelsen fra analysefirmaet Pluss viser også, at særligt indvandrertunge gymnasier oplever, at eleverne opfører sig dårligt, er umotiverede, forstyrrer og ikke er undervisningsparate. En lærer fortæller i undersøgelsen, hvordan “der er ufatteligt meget spildtid”, fordi det dagligt er nødvendigt at give de samme budskaber, såsom at man ikke må have fødderne på bordet eller sin telefon liggende fremme. Der er også problemer med, at elever ikke forstår almindelige danske ord eller undervisningssituationer som gruppearbejde.

“Når man er tosproget, er der nogle begreber, man ikke kender, og det giver nogle pædagogiske udfordringer,” siger en rektor i undersøgelsen.

Artiklen i Berlingske kan læses her (Kræver abonnement)

Fra hjemmesiden for Alsang 2020, www.alsang.dk

Domkirker vil fejre Befrielsen med klimasange

Kritik af domkirker for at blande klimakampen ind i de alsangs-arrangementer, som skal markere 75-året for Befrielsen

ALSANG | Der skal ikke kun synges om frihed og besætttelse, når landets domkirker i marts og april markerer 75-året for Befrielsen med alsangs-arrangementer. Kristeligt Dagblad skriver, at initiativtagerne også har valgt at inddrage klimakampen i “Alsang 2020”, som er et landsdækkende arrangement, som domkirkerne laver i samarbejde med kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

“Fred og demokrati er evig aktuelle emner, og særligt i disse år er fremtiden for vores jord noget, der optager mange børn og unge. Vi har taget den bekymring med,” lyder det på Facebook om et af arrangementerne.

Men at blande klimaet ind i fejringen af Befrielsen er en misforståelse, mener kritikere. Historikeren Michael Böss er med i projektgruppen bag Alsang 2020. Han mener ikke, at klimaforandringer har noget med Befrielsen at gøre.

“Mennesker bliver forfulgt, rettigheder bliver knægtet, og der er områder, der rent faktisk bliver besat ude i verden. Emner som disse ligger i mine øjne tættere på Befrielsens frihedsbudskab, end klimaet gør,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Michael Böss kritiserer tendensen med at inddrage ting, man bekymrer sig om i dag, i fejringen af historiske begivenheder:

“Jeg ville ønske, at man bare kunne holde fokus på begivenheden i sig selv,” siger han til avisen.

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad her. (Kræver abonnement)

HELT KORT

Pete Buttigieg annoncerer at han trækker sig.  Foto: Scott Olson/Getty Images/AFP/Scanpix

Pete Buttigieg opgiver at blive demokraternes præsidentkandidat

USA | Pete Buttigieg opgiver sit forsøg på at blive Demokraternes præsidentkandidat i USA. Det meddelte han søndag aften i en tale i South Bend i Indiana, hvor 38-årige Buttigieg har været borgmester. Beslutningen ses som en fordel for Joe Biden i kampen mod socialisten Bernie Sanders om præsidentkandidaturet. Læs mere på dr.dk her.

Sundhedsstyrelsen holder mandag morgen pressebriefing om status på COVID-19 i Danmark. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Endnu en dansker smittet med coronavirus

CORONA | En fjerde dansker er nu bekræftet smittet med coronavirus (COVID-19). Det meddeler Styrelsen for Patientsikerhed i en pressemeddelelse. Den smittede har haft tæt kontakt med nummer to, der blev erklæret smittet, og vedkommende er nu i hjemmekarantæne. Læ pressemeddelelsen her.

TWITTER & FACEBOOK

Kristian Thulesen Dahl på Twitter om migrantsituationen:

Søren Espersen på Twitter om samme emne:

En demonstration for Ungdomshuset i København udviklede sig søndag aften voldeligt. Peter Skaarup kommenterer på Twitter: