God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:
DI frygter op mod 10.000 konkurser på grund af coronakrisen
DI forventer rekordmange konkurser i 2020. Det bliver langt værre end under finanskrisens værste år, lyder spådommen
NEDTUR | Coronakrisen risikerer at tage livet af op mod 10.000 danske virksomheder. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Industri. Til sammenligning bukkede 6000 virksomheder under i det værste år under finanskrisen.
“Vi kommer desværre til at se det tal slået betydeligt, og vi kommer til at se en ny rekord. Vi frygter, at tallet kan komme op i nærheden af 10.000 konkurser,” siger Kent Damsgaard, der er direktør i DI, til Berlingske.
Han tilføjer, at tallet ville blive langt værre uden de hjælpepakker, som er blevet vedtaget de seneste uger.
“Havde vi ikke fået hjælpepakkerne, havde vi set noget, der var meget værre. Det scenarie, som vi kigger ind i nu, bliver historisk voldsomt, men det havde været et blodbad uden hjælpepakkerne,” siger han.
Sidste år blev der registreret 8.474 konkurser i Danmark, men det skyldtes i høj grad nedlukningen af IVS-ordningen. Det reelle antal lukkede aktive selskaber i 2019 var i følge Berlingske kun 2.590.
Regeringen valgte mellem tre scenarier for genåbning af Danmark
Statens Serum Institut havde lavet et lille, et mellem og et stort scenarie for genåbning af Danmark. Regeringen valgte det lille, og strammede det yderligere
GENÅBNING | Regeringen kiggede på tre scenarier forud for den forsigtige genåbning af Danmark, som statsminister Mette Frederiksen præsenterede for danskerne på et pressemøde mandag aften. Det fortæller TV2. Statens Serum Institut havde opstillet tre scenarier, kaldet det lille, det mellem og det store scenarie. Af disse valgte regeringen det lille og mest forsigtige, endda i en udvidet udgave.
Det lille scenarie omfattede åbning af dagtilbud, udvalgte klassetrin (0.-3. klasse og 9. og 10. klasse) samt gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser for elever med snarlige afsluttende prøver. Desuden skulle forbuddet mod arrangementer med mere end 10 personer ophæves for skoler, uddannelsesinstitutioner og private arbejdspladser. Regeringen valgte denne model, men undlod at ophæve forsamlingsforbuddet, og valgte ikke at åbne skoler for 9.-10. klasse.
Hvis det lille scenarie holder stik, vil corona-epidemien nå sit højdepunkt midt i maj, hvor intensivafdelinger vil nå en maksimalbelastning på 277 personer.
I det store scenarie skulle forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer og storcentre ville få lov at åbne. I dette scenarie ville intensivafdelingerne nå en maksimal belastning på 434 indlagte midt i juni.
Læs mere om de tre scenarier på TV2 her.
Politisk flertal: Afsluttende eksamener skal fastholdes
Et flertal af Folketingets partier vil beholde eksamener på ungdomsuddannelser, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt
EKSAMEN | På et pressemøde mandag aften løftede statsminister Mette Frederiksen (S) sløret for planen, der forsigtigt skal genåbne dele af Danmark. Hun nævnte blandt andet, at de afsluttende eksamener i folkeskolen er aflyst, men at regeringen foreslår, at eleverne på ungdomsuddannelserne skal have lov til at gå til en eksamen på ”en anden og begrænset måde”.
Hvordan det præcist skal foregå, skal forhandles med de politiske partier, skriver Politiken. Tirsdag var de relevante ordførere indkaldt til møde, hvor situationen skulle drøftes, men allerede på forhånd tegnede der sig et flertal for regeringens forslag om at lade 3. g’ere og 2. hf’ere komme til deres afsluttende eksamener til sommer.
Gymnasieordfører for DF Marie Krarup siger til Politiken:
“De skal ikke aflyses. Man skal gennemføre så meget som overhovedet muligt, det skal man for de unge menneskers skyld”.
Læs også: DF til minister: Lad være med at aflyse studentereksamen
Messerschmidt: Regeringen optræder med “uhørt arrogance” overfor Folketinget
Regeringen udviste allerede inden coronakrisen en uhørt arrogance overfor Folketinget, skriver Morten Messerschmidt i debatindlæg i Jyllands-Posten
FOLKESTYRE | Folketinget har udstyret regeringen med beføjelser, som ikke tidligere er set i fredstid. Det har været muligt, fordi Folketinget har udvist tillid til regeringen. Men spørgsmålet er, om regeringen har tillid til Folketinget. Det tvivler DFs EU- og klimaordfører Morten Messerschmidt på. Han skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at Mette Frederiksens regeringen “allerede inden coronakrisen udviste en uhørt arrogance over for Folketinget og magtens uafhængighed”.
Som Messerschmidt skriver:
“Partiloyale venner indsattes i stillinger, der hidtil havde været besat af neutrale embedsmænd, ligesom regeringens mest magtfulde udvalg blev tiltrådt af partiloyale rådgivere. Mens antallet af presseansatte stødt forøgedes, voksede også arrogancen over for Folketinget, hvis spørgsmål og samråd man ignorerede”.
Og regeringens arrogance fortsætter under coronakrisen, konstaterer Morten Messerschmidt. Senest demonstreret i denne uge, hvor regeringen har undladt at inddrage de øvrige partier i sine planer for at genåbne Danmark:
“Det er selvsagt et problem. Hvordan skal Folketinget kunne udvise tillid til en regering, der så tydeligt ikke gengælder følelsen over for de folkevalgte? Jeg under Mette Frederiksen den folkelige opbakning for at have is i maven i krisens stund. Men ikke for enhver pris. Regeringen bør huske, at intet er over eller ved siden af Folketinget. Heller ikke en etpartiregering,” skriver Meserschmidt.
“Hvordan skal Folketinget kunne udvise tillid til en regering, der så tydeligt ikke gengælder følelsen over for de folkevalgte?”
Morten Messerschmidts indlæg i Jyllands-Posten kan læses her.
Scandinavian Stars forsikringspris blev pumpet op – partier kræver ny undersøgelse
SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti vil have en ny undersøgelse af de økonomiske forhold bag Scandinavian Star
MORDBRAND | Blot en uge før mordbranden i 1990 på Scandinavian Star, der kostede 159 mennesker livet, blev skibets værdi og forsikring pumpet kunstigt op. Det fremgik af mandagens afsnit af tv-dokumentaren ’Scandinavian Star’, der vises på DR.
Oplysningerne får SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti til at kræve en undersøgelse af de økonomiske forhold bag Scandinavian Star. Det skriver Politiken.
Den tidligere forsikringsmægler Svein Dammen siger i tv-dokumentaren, at han “stejlede”, da han opdagede, at Scandinavian Stat var blevet forsikret til 24 millioner dollars i 1990. Det var nemlig det dobbelte af kaskoværdien.
DFs retsordfører Peter Skaarup siger til Politiken:
“Vi har fået at vide af både den seneste norske kommission og af justitsministeren herhjemme, at der ikke er noget at komme efter i forhold til skibets værdisætning. Men den melding undrer mig, når en ekspert med så stor viden om sagen siger, at både skibets værdi og forsikring er kunstigt pustet op. Det skaber en mistanke om, at der er nogen, der har haft ondt i sinde ved at opskrive værdien,” siger Peter Skaarup.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) skrev for tre uger siden i et svar til Folketingets Retsudvalg, at skibets salgspris og forsikringssum var kunstigt højt sat. Den forklaring vil Skaarup nu have ministeren til at uddybe.
TWITTER & FACEBOOK
DFs kultur- medie- og idrætsordfører Pernille Bendixen glæder sig på Twitter over den aftale for museer og teatre, som det – endelig – er lykkedes at forhandle hjem:
Og Pernille Bendixen glæder sig også over aftalen om hjælp til lokale idrætsforeninger:
