MORGEN: DF-profiler: Regeringen bør undskylde for samarbejdspolitikken | Tæt på aftale om udligning

0
1546
Foto fra Frihedsmuseet ved Kastellet i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Messerschmidt og Espersen: Regeringen bør undskylde for samarbejdspolitikken

Morten Messerschmidt og Søren Espersen opfordrer i fælles kronik til, at det officielle Danmark undskylder for samarbejdspolitikken under besættelsen

BEFRIELSEN | Det officielle Danmark med Socialdemokratiet, Ventre, Radikale og Konservative i spidsen bør give ikke bare modstandsbevægelsen men hele den danske befolkning en officiel undskyldning for samarbejdspolitikken under besættelsen.

Det skriver Søren Espersen og Morten Messerschmidt i en fælles kronik i Berlingske i anledning af 75-året for befrielsen. Samarbejdspolitikken, hvor den danske regering lydigt tilpassede sig den tyske besættelsesmagt i årene 1940-43, er et sort kapitel i Danmarkshistorien, og nu er det på tide at sige officielt undskyld, mener Messerschmidt og Espersen:

“I dag er det på tide, at historien vaskes ren. At vi som folk og nation lægger samarbejdspolitikken bag os og gør op med den fejhedens politik, som fratog danskerne muligheden for at kæmpe for retten til deres fædreland. En politik, der gjorde det selvfølgelige kriminelt, og bragte dem, der gjorde det rigtige, i konflikt med den danske øvrighed. Danmarks regering burde allerede 9. april være trådt tilbage og allerede der have sikret danske kommunister, jøder og andre, som man vidste, ville være nazisternes mål,” skriver Søren Espersen og Morten Messerschmidt.

“I dag er det på tide, at historien vaskes ren. At vi som folk og nation lægger samarbejdspolitikken bag os”

Læs deres kronik i Berlingske her.

Forårsliv i Stockholm. Foto: Anders Wiklund / TT kod 10040

Danskere tager på fornøjelsesture til Sverige

Trist at folk ikke viser samfundssind, siger DFs sundhedsordfører Liselott Blixt. Hun mener, at reglerne bør strammes

CORONAREJSER | En tur over Øresund for at gå på burgerrestaurant og kigge til sommerhuset. Sådanne ture er populære hos en del danskere, som udnytter de mere lempelige svenske coronaregler til at tage på fornøjelsesture til Sverige. Det fremgår af Jyllands-Posten, som bl.a. har talt med en kvinde, der to gange i løbet af de sidste par uger har været i Småland for at se til sommerhuset og på vejen hjem gik på burgerrestaurant. Avisen har også talt med hoteller i Malmø, som fortæller, at de har en del danskere boende. Der sker på trods af, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til udlandet.

Formanden for Nordsjællands Politiforening, Lars Jensen, siger til Jyllands-Posten, at der tydeligvis er mange danskere, som tager på fornøjelsesture hinsidan.

“Når man står ved havnen og ser, at folk kommer tilbage med færgen med tagboks på bilen og børn på bagsædet, kan man nok regne ud, at de ikke har været i Sverige for at arbejde,” siger han.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) er en af flere politikere, som vil have strammet reglerne på baggrund af de nye oplysninger. Hun advarer om, at danske turister risikerer at tage smitte med hjem til Danmark.

»Det er trist, at man ikke udøver det samme samfundssind som så mange andre og holder sig hjemme,« siger Liselott Blixt til Jyllands-Posten.

Social- handicap og ligestillingsordfører Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Firedobling af underretninger om familier

Flere familier bliver udsat for mistanke og granskning, når der bliver indgivet en underretning om dem til de sociale myndigheder. DF ønsker kommunerne og Ankestyrelsen på banen.

UNDERRETNINGER | Der er sket en firedobling i antal af underretninger om familier i forhold til de sociale myndigheder på tre år. Det skriver Politiken mandag. Over 44.000 gange var mistanke om overgreb, omsorgssvigt eller vold i hjemmet angivet som årsag til underretninger om familier i 2018. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er umiddelbart med udviklingen.

»Jeg tror, at nogle af de meget store og meget voldsomme sager, vi har set, har været med til at skabe en opmærksomhed omkring, at vi alle sammen har et ansvar for at holde øje og reagere, når vi ser børn i mistrivsel«, siger ministeren. Hun advarer mod at dramatisere stigningen, da en underretning blot er udtryk for en »bekymring«.

Dansk Folkepartis socialordfører Karina Adsbøl ser med bekymring på tallene.

“Vi ønsker at kommunerne og Ankestyrelsen skal følge op på, hvad det er for underretninger og samtidig redegøre for, hvordan de bliver fulgt op, siger Karina Adsbøl, som i øvrigt oplyser, at Dansk Folkeparti har stillet et beslutningsforslag vedrørende større retssikkerhed, som behandles midt i maj.

Læs mere i Politiken her (Kræver abonnement)

Venstres Jakob Ellemann-Jensen i folketingssalen i sidste uge. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2020)

Tæt på aftale om udligning: Venstre har fået markante indrømmelser

En politisk aftale om en udligningsreform ventes at falde på plads mandag eller tirsdag, skriver flere medier

UDLIGNING | En politisk aftale om kommunal udligning skulle være meget tæt på at være i hus. Flere medier skriver, at aftalen forventes at blive præsenteret tirsdag. Søndag aften blev der forhandlet mellem regeringen, Venstre og Radikale Venstre, og det var planen, at indholdet af disse forhandlinger skulle have været præsenteret mandag formiddag for Enhedslisten, SF, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der stadig er med i forhandlingerne.

Men i følge netmediet NB-Økonomi opstod der “en knast” i forhandlingerne søndag mellem de tre partier, og derfor blev møderne med de øvrige partier udskudt. Det skulle dog kun være mindre ting, der skiller, og derfor er forventningen, at den endelige aftale falder på plads i dag eller i morgen.

NB-Økonomi skriver, at Venstre angiveligt har fået markante indrømmelser. Det skulle bl.a. være sikret, at de nordsjællandske kommuner slipper væsentligt billigere, end der var lagt op til i regeringens oprindelige udspil, ligesom fordelingen af to puljer skulle være gjort mere ligelig mellem V- og S-ledede kommuner. I regeringens udspil var der 16 kommuner med S-borgmestre blandt de 22 kommuner, der skulle have del i disse puljer, mens kun tre af kommunerne var V-ledede. Men denne skævhed skulle der være rettet op på.

Læs mere i NB-Økonomi her (Kræver abonnement)

HELT KORT

Forsvarsadvokat er Torben Koch ankommer til Retten i Viborg, der indleder retssagen mod den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen mandag den 4. maj 2020. Han er tiltalt for ved magtmisbrug at have fremmet sin kones karriere i forsvaret. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

DR: Følg retssagen mod tidligere hærchef: Anklaget for at misbruge sin magtposition

TV2: DF’s hovedbestyrelse sætter Anders Vistisen på plads efter kritik

DR: Flere flygtninge forlader Danmark end der kommer hertil

TV2: – Jeg tror godt, at man kan åbne for de store klasser, siger forsker

TV2: Vildsvinehegnet ved grænsen er blevet udsat for hærværk

Hærværk imod vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse i Kollund Skov ved Kruså. Foto: presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix

TWITTER & FACEBOOK

Morten Messerschmidt på Twitter med en opfordring til Danmarks Radio:

Chris Bjerknæs takkede lørdag af efter tre år som DFU-formand: