God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

DF og SF vil styrke indsats mod stalking

Stalking skal omfattes af straffeloven og indsatsen skal øges markant, mener DF og SF

STALKNING | Stalking skal skrives ind i straffeloven og indsatsen skal øges markant. Sådan lyder det fra SF og Dansk Folkeparti. En evaluering fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet viser, at det er svært for kvinder at få et tilhold mod personer, der stalker dem. Og hos politiet er der begrænsede ressourcer til arbejdet. Det fik i weekenden SF til at råbe vagt i gevær og annoncere en række forslag, der skal styrke indsatsen på området.

”Mange stalking-ofre støder panden mod en mur, når de beder myndighederne om hjælp. Jeg er overbevist om, at et af problemerne med at få bekæmpet stalking er, at det ikke er præcist defineret i vores straffelov. Det gør det uklart for myndighederne, hvornår de skal sætte ind. Derfor fremsætter SF snart et forslag om det, for det er et vigtigt signal til myndighederne om, hvornår de skal gribe ind,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, til Jyllands-Posten.

Hos Dansk Folkeparti møder forslaget opbakning.

”Kriminalisering af stalking vil ikke kun hjælpe stalkingudsatte og deres familier. Den vil også sende et klart og tydeligt samfundsmæssigt signal om, at stalking ikke tolereres,” siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Karina Adsbøl.

Læs mere i Jyllands-Posten her.

Radikal ordfører gjorde 1118 våben til “et par slangebøsser og noget peberspray”

DRs Detektor har efterprøvet udtalelser fra den radikale retsordfører Kristian Hegaard om grænsekontrollen. De er meget langt fra virkeligheden

GRÆNSKONTROL | “Man har fundet et par slangebøsser og noget peberspray”.

Sådan sagde de radikales retsordfører Kristian Hegaard, da han for nylig debatterede grænsekontrol i Folketinget med bl.a. Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby.

Heeagaards budskab var klart: Grænsekontrollen er spild af penge. Politiet har nemlig ikke beslaglagt andet end nogle få slangebøsser og noget peberspray.

Men Kristian Heegaards beskrivelse er meget langt fra virkeligheden. DRs Detektor har undersøgt påstanden, og i følge den seneste opgørelse fra Rigspolitiet er der beslaglagt i alt 1118 ulovlige våben, siden den midlertidige grænsekontrol blev indført i januar 2016.

I følge opgørelsen er følgende våben beslaglagt:

• Knive, sværd m.v. 400
• Slagvåben, knipler, knojern m.v. 135
• Strømpistoler 65
• Peberspray/tåregas 270
• Slangebøsser 50 (minimum – er opgjort under ‘øvrige våben’)
• Skydevåben 0
• Øvrige våben 198
• Våben i alt = 1118

Kristian Heegaard siger til DR, at “når jeg siger et par, mener jeg omkring 50 slangebøsser og lidt over 200 pebersprays”.

Læs artiklen fra DRs Detektor her.

Udenlandsk støtte til muslimske skoler og moskeer går under radaren

Qatar har støttet både en moské og en muslimsk friskole med millioner. Flertallet af moskeer har ikke pligt til at oplyse donationer

DONATIONER | I sidste uge kunne Berlingske afsløre, at en statslig fond fra Qatar i 2008-2009 støttede den muslimske friskole Lykkeskolen med 6,3 millioner kroner. For nylig kom det frem, at Qatar har doneret 227 millioner kroner til stormoskéen på Rovsinggade i København, og de to udenlandske milliondonationer er næppe de eneste til muslimske organisationer i Danmark, der er gået under radaren. Postdoc Niels Valdemar Vinding, som forsker i moskeer ved Københavns Universitet, siger til Berlingske at:

“Vi ved ikke, om det er givet andre donationer ud over dem, vi har hørt om, men der må logisk set være donationer, vi ikke kender til”.

I 2019 blev det lovpligtigt for anerkendte trossamfund at indberette udenlandske donationer. Men i følge Berlingske har flertallet af muslimske trossamfund ikke søgt om at blive anerkendt, og derfor kan de modtage støtte fra udlandet, uden at skulle indberette det.

Blandt de moskeer, som ikke har status som anerkendt trossamfund, er flere kontroversielle moskeer. Ud over stormoskeen i Rovssingsgade er det bl.a. Grimhøjmoskéen i Aarhus og Al-Faruq-moskeen på Nørrebro. Sidstnævnte har en imam, som er dømt for jødehad.

De konservatives Marcus Knuth siger til Berlingske, at det er en hån mod det danske samfund, at de pågældende moskeer nægter at lade sig registrere.

Dommer bijobede i fem år uden tilladelse

DFs retsordfører Peter Skaarup bekymret over oplysninger om dommers bijobberi

BIJOB | “Dybt bekymrende”. Sådan lyder kommentaren fra DFs retsordfører Peter Skaarup til BT, der i dag kan afsløre, at en dommer ved Retten i Lyngby har haft lønnede bijobs i fem år uden at have søgt den fornødne tilladelse. Det var først i 2019 at landsdommer Ulrik Finn Jørgensen sendte den ansøgning, som skulle have været sendt i 2014.

“Bijobbet ligger ud over den normale arbejdstid, og det kan være udfordrende, hvis man har mange hobbyer eller en stor familie, men det går ikke ud over mit arbejde i retten,” siger landsdommeren til BT.

BT har tidligere skrevet om en anden landsdommer, der har tjent mere end en halv million kroner over det tilladte på bijobberi.

Sagerne om bijobberi kommer samtidig med rekordlange sagsbehandlingstider ved landets byretter. I første halvdel af 2019 tog en domsmandssag ved byretten i gennemsnit 153 dage at sagsbehandle, hvilket var rekord. Antallet af verserende sager ved byretterne er siden 2014 steget med 42 procent.

Læs mere i BT her.

Josephine Fock vil have opbakning fra folketingsgruppen

Alternativets nye leder Josephine Fock har fået hovedbestyrelsens opbakning. Nu kræver hun opbakning fra folketingsgruppen

ALTERNATIVET | 10 ud af 17 medlemmer af Alternativets hovedbestyrelse udtrykte lørdag “fuld tillid” til partiets nye leder Josephine Fock, som har været under heftig beskydning, siden anonyme kilder fortalte om hendes grænseoverskridende ledelsesstil og påståede overfusninger og ruskerier i folk. Nu kræver Josephine Fock så, at folketingsgruppen bakker hende op. Det forventer hun vil ske, når de fem folketingsmedlemmer samles til gruppemøde mandag, et møde som Josephine Fock ikke selv er inviteret til. Det siger hun til Politiken.

“Jeg håber og forventer at dem, som ønsker at bakke op om Alternativet, også bakker op om mig”.

Politiken: Hvad sker der, hvis du ikke får opbakning fra folketingsgruppen?

Josephine Fock: “Så må vi se, hvilke konsekvenser det medfører”.

Politiken: Hvilke konsekvenser kunne det være?

Josephine Fock: “Det vil jeg ikke tage stilling til nu”.

SENESTE: Endnu to topfolk forlader nu Alternativet. Det drejer sig om hovedbestyrelsesmedlem Marianne Karlberg og presseansvarlig for partiet, Rune Langhoff. De meddelte deres afgang mandag formiddag – læs mere på DR.dk her.

Endnu en pressechef stopper

Transport og Boligministeriets pressechef har sagt op

PRESSECHEFER | I sidste uge vakte det opsigt, da Finansministeriets afgående pressechef Sigga Nolsøe begrundede sin opsigelse med at “det er svært job at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat”. Nu har endnu pressechef meddelt, at hun stopper. Det er Transport- og Boligministeriets pressechef Mia Josiassen, der på LinkedIn meddeler, at hun søger nye udfordringer. Hun skal være kommunikationschef i gasdistributionsselskabet Evida.

Mia Josiassen har været pressechef siden februar 2018. Hun har tidligere været kommunikationsmedarbejder i Venstre. Også pressechefen i Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, Jesper Caruso, har sagt sin stilling op.

Siden regeringen tiltrådte i juni 2019 er der ansat ni nye pressechefer i ministerierne, hvoraf syv har bånd til Socialdemokratiet eller den nye minister på området.

TWITTER & FACEBOOK

Kristian Thulesen Dahl kommenterer Corona-situation på Twitter: