DITOVERBLIK-ANALYSEN: Skævt, skævt og skævt

0
892
Læk af interne dokumenter og en afgående pressechef, der smækker med døren, har sat finansminister Nicolai Wammen under pres og kastet nyt lys over den særlige måde, som Socialdemokratiet driver regeringsmagt på. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Læk af interne dokumenter viser, at regeringen har forandret måden at drive regeringsmagt på. Til gengæld er der ikke meget forandring over regeringens udlignings-udspil. Det lægger kun op til at lappe på et latterligt og uigennemskueligt system

En analyse fra DitOverblik

ditOverblik har tidligere slået fast, at regeringen kom bedre ud af 2019, enden den er kommet ind i 2020. Det må man sige er helt uændret.

Vi har også rost statsministeren for hendes ord om, at politik er at forandre. Det er indlysende sandt. Det ærgerlige er så, at regeringen ikke rigtigt forandrer noget som helst.

Eller jo, de har forandret måden at drive regeringsmagt på. Senest har Berlingske i dag fredag 6. marts redegjort for pressechefen i finansministeriets dramatiske, pludselige exit. På vej ud smækkede hun døren med salutten; ”Det her er et meget svært job, hvis ikke man er professionel socialdemokrat”, og dét har fået flere eksperter til at løfte øjenbrynene og spørge, om Socialdemokratiet som regering er ved at overtage embedsmands-apparatet?

Syv af de første ni pressechefer, regeringen ansatte, havde tætte forbindelser til netop socialdemokratiet. De allerede ansatte pressechefer blev forflyttet. Vupti. I ministerierne er pressecheferne embedsmænd, det vil sige ikke-politisk ansatte. Sådan formelt. Kun de særlige rådgivere er ansat, så de i farve passer til ministeren. Dét princip har Socialdemokratiet lavet lidt om på…

Rasende borgmestre

Det er ikke godt og det er træls for regeringen, at det kommer frem igen og igen. Og oven i hatten afsløres hemmelige angrebsplaner mod Venstre og farverige, interne notater om dem, regeringen forhandler med i øjeblikket. Det er heller ikke så godt, og det har sendt forhandlingsklimaet ned under frysepunktet. Og det er så et af de eneste steder i Danmark for tiden, hvor der er frostgrader.

Og dog. Langt over halvdelen af landets borgmestre er møgsure. Sure over, at de med regeringens underlige forslag til udligning af penge mellem landets 98 kommuner enten får for lidt eller skal betale for meget.

40 af dem er så rasende, at de har sendt et fællesbrev til regeringen om, at det er ”en ommer”. De mener, at de rigere kommuner skal betale mere.

Og lidt i den fornøjelige ende er det da også, at en kommune som Dragør, der, igen, har en mildt sagt miserabel økonomi, fordi man ikke har styr på netop pengene, i regeringens forslag står til at skulle betale penge.

Det er sikkert rimeligt nok, skattegrundlaget i Dragør er ganske godt, men det udstiller ikke desto mindre udlignings-systemets fallit, for det bliver jo praktisk svært at komme på fode, hvis man ikke kan finde ud af at få pengene til at række, og så oveni købet skal betale nogle flere…

Så sent som i februar i år måtte kommunens økonomiudvalg mødes haste-haste, fordi regnskabet for sidste år udviste et uforudset mer-forbrug. I budgettet for i år er der ingen penge til anlæg og vedligehold, mens kommunen påtænker at låne 20 millioner i banken – de konservative skred fra budgetforhandlingerne af samme årsag.

Læsøs DF-borgmester Karsten Nielsen er en af de 40 vrede borgmestre, der har skrevet til regeringen og kritiseret udspillet til udligningsreform. Foto: HANS RAVN/Ritzau Scanpix

Absurd skattesystem

Dragør er et luksusproblem i sammenligning med de udfordringer, der tårner sig op i landets fattigste kommuner. Og selv om mange befinder sig i den vildfarelse, at dé ligger i Jylland, så er det faktisk ikke tilfældet. DR kunne allerede sidste år redegøre for, at de 12 fattigste kommuner ligger i en rand rundt om Hovedstaden, og ditOverblik kunne ligeledes sidste år oplyse, at hvis udligningen forsvandt, ville Gentofte kunne klare sig at opkræve en skat på godt 9 procent, mens Lolland skulle opkræve over 42 procent.

Dét udstiller jo i gribende enkelhed hvorfor udligning er nødvendig og rigtig, al jammeren til trods.

Det ér absurd i et moderne Danmark, at postnummeret skal afgøre, hvor lidt eller meget, man skal betale i kommuneskat.

Skattesystemet er skruet grundlæggende sådan sammen, at de højeste indkomster betaler mest, både i kroner og procenter. At dét også trænger til et eftersyn er så en anden diskussion, men sådan er det i princippet – og også de fleste borgerlige kan se retfærdigheden.

Rigtigt og retfærdigt

Derfor er DF’s Kristian Thulesen Dahls forslag om en ens kommunalskat også indlysende rigtigt og retfærdigt. Det vil gavne big time i de fattige kommuner og skattestigningen for de vellønnede i de kommuner, der kommer til at hæve skatten en smule, bliver til at overkomme.

Men regeringen, der ellers mener, at politik er at forandre, vil ikke lave om men blot lappe på det i forvejen latterlige, uigennemsigtige system, hvor både ydere og nydere er utilfredse,  og som grundlæggende blot fortsat trækker Danmark mere skævt, skævt, skævt.

regeringen, der ellers mener, at politik er at forandre, vil ikke lave om men blot lappe på det i forvejen latterlige, uigennemsigtige system

Når budskabet er, at nu skal Gentofte finansiere Kalundborg behøver man ikke bo i Gentofte for at høre, at dén besked lyder mere som urimelig ideologi end rimelig udligning. Gentofte hár rigeligt råd og Kalundborg mangler. That’s a fact! Men det er ikke pointen.

Pointen er, at udligning handler om at skabe mere ens vilkår, et Danmark i balance. Ikke om øv-bøv bare at tage fra nogle, man ikke kan lide, til nogle andre, man bedre kan lide.

Politik er at forandre, Mette Frederiksen.

Så kom dog i gang med at forandre!