MORGEN: DF kræver svar fra sundhedsminister | Hjælpepakke til rejsebranchen på plads

0
1715
Erhvervsminister Simon Kollerup (soc.dem). Regeringen har sammen med partierne SF, EL, RV, ALT, V, K, DF og LA indgået aftale om rejsebranchen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Stort flertal enige om hjælpepakke på 725 millioner til rejsebranchen

Alle partier på nær Nye Borgerlige med i politisk aftale, der bl.a. indeholder tilskud på 600 millioner kroner til Rejsegarantifonden

HJÆLPEPAKKE | Et bredt flertal af Folketingets partier blev tirsdag morgen enige om en hjælpepakke på 725 millioner kroner til den hårdt trængte danske rejsebranche.

Aftalen indeholder disse elementer:

  • Tilskud til Rejsegarantifondens kasse for ekstraordinære situationer på 600 millioner kroner.
  • 125 millioner kroner målrettet pakkerejser i Rejsegarantifonden.
  • Tilbagebetalingsmodellen for lån via Rejsegarantifonden gøres individuel. Det gælder for rejser, der skulle være påbegyndt fra og med den 14. april 2020 og frem til den 10. maj 2020.
  • Dækning af ekstraordinære meromkostninger, som rejseudbydere har haft – herunder ombookninger og hjemtransport.
  • Søge opbakning i EU til en midlertidig, obligatorisk voucher-ordning. En voucher skal tilbydes forbrugere som en garanti/gavekort for den betalte rejse. Efter et år vil forbrugeren have mulighed for at få pengene tilbage.

DFs erhervsordfører Hans Kristian Skibby kalder aftalen god for både branchen og de mange kunder:

“For DF har det været vigtigt at sikre kunderne, men også at branchens parter vil kunne fortsætte deres aktiviteter, med en rimelig likviditet. Med den her aftale når vi rigtig langt. Godt at vi nu får sikret at også de mange tusinde der fik deres rejser afbrudt før tid, nu med den nye aftale, bliver omfattet af kompensation fra Rejsegarantifonden. Der sikres nu en 100% individuel tilbagebetaling, så virksomheder ikke skal dække og tilbagebetale for andre virksomheders gæld,” skriver Skibby på sin facebookside.

Både Mattias Tesfaye og Pia Kjærsgaard har krævet en lovændring, efter at en hjemrejst syrisk mand står til at få 215.000 kroner i støtte på trods af at have indrømmet drab på sin hustru og søn. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

 

Den ene minister harmes over drab, som den anden minister ikke vil bekræfte

Regeringen kritiseres for at tale med to tunger i sag om syrisk drabsmand, der får hjemrejsebonus fra den danske stat, selv om han har myrdet sin kone og søn i Syrien

MORDSAG | Mens udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udtrykker harme over, at en syrisk mand står til at modtage 100.000 kr. i repatrieringsstøtte fra den danske stat, selv om han har myrdet sin kone og søn i Syrien, så vil udenrigsminister Jeppe Kofoed ikke bekræfte drabene, som Kristeligt Dagblad har dokumenteret. Det møder nu kritik fra både Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Mattias Tesfaye har sagt, at repatrieringsloven skal ændres på baggrund af sagen, så den drabssigtede mand, Hussein Abbas, ikke modtager sin hjemrejsebonus. Men for at komme videre med en lovændring, skal drabene på Huda Ali Ahmad og hendes søn bekræftes af udenrigsministeriet. På 11. uge er det endnu ikke sket og udenrigsminister Jeppe Kofoed vil indtil videre ikke udtale sig om sagen

“Udenrigsministeriet skal selvfølgelig officielt konstatere, at Huda Ali Ahmad og hendes søn er myrdet. Det er mystisk, at integrationsministeren udtaler sig om sagen og bruger den til at ændre loven, mens Udenrigsministeriet ikke kan bekræfte dødsfaldene,” siger Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, til Kristeligt Dagblad.

Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.

“Det er den samme regering, og de taler forhåbentlig sammen. Der burde være mere koordinering,” fortsætter hun.

Venstres udlændinge-og integrationsordfører Mads Fuglede er enig:

“Udenrigsministeriet må få ryddet op i den her sag. Det er åbenlyst, at kvinden er død. Ministeriet skal lukke sagen, så vi kan få lukket hullet i repatrieringsloven,” siger Mads Fuglede til Kristeligt Dagblad.

Huda Ali Ahmad og hendes søn havde opholdstilladelse i Danmark, men forsvandt i februar fra Langeskov på Fyn. Huda Ali Ahmads mand har siden tilstået overfor kurdisk politi, at han har myrdet begge ved slå dem i hovedet med en sten. Alligevel har han indtil videre udsigt til at få 2. rate af sin repatrieringsstøtten, dvs. yderligere 100.000 kr.

Læs mere i Kristeligt Dagblad her

Liselott Blixt, sundhedsordfører for DF. Foto: Steen Brogaard

DF vil have svar fra sundhedsminister om coronasmitte

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal i samråd i dag forklare, hvorfor der gik flere uger før sundhedsmyndighederne ændrede retningslinjer, trods ny viden om coronasmitte

CORONA | Hvorfor gik der flere uger, inden Sundhedsstyrelsen ændrede corona-retningslinjer, selv om Statens Serum Institut allerede den 28. januar orienterede styrelsen om, at personer kan smitte med corona, selv om de ikke har symptomer på smitte. Det vil Dansk Folkeparti have sundhedsminister Magnus Heunicke til at forklare i et samråd i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i dag.

“Jeg ønsker simpelthen svar på, hvorfor man ikke gik ind noget før, og hvordan ministerens holdning har været hele vejen igennem. Det synes jeg ikke, han har svaret ordentligt på,” siger DFs sundhedsordfører Liselott Blixt, til Ritzau.

Som ditoverblik skrev mandag, har DF flere gange forgæves forsøgt at få ministeren til at svare på, hvornår han personligt blev orienteret om den nye smitterisiko. Senest undlod ministeren at svare i Folketingets spørgetid i onsdags, trods flere direkte spørgsmål fra både Liselott Blixt og DFs gruppeformand Peter Skaarup. Læs mere her.

Liselott Blixt mener, at ikke mindst ældre borgere og personale uden værnemidler har været belastet af, at der gik lang tid, inden retningslinjerne blev ændret. Indtil ændringen hed det i retningslinjerne at det er “uklart i hvilket omfang, personer uden symptomer kan medvirke til at sprede smitte”.

“Der er nogen, der bliver nødt til at tage et ansvar og sige, hvad begrundelsen har været. Og dér har ministeren simpelthen ikke været klar nok til at fortælle, hvornår han selv fik det at vide, og hvad han så har sat i gang foranlediget af det,” siger Liselott Blixt til Ritzau.

 

Arkivfoto

DF rystet over høstdrab på rålam

Tusinder af vilde dyreunger lemlæstes i denne tid af høstmaskiner, og det er et stigende problem. DF stiller spørgsmål i sagen

DYREVELFÆRD | Hvert forår udsættes vilde dyreunger for høstdrab på markerne, og det er et stigende problem på grund af stadigt mere effektive landbrugsmetoder. Det skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.

Det gør indtryk på en række politikere på Christiansborg. Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard er rystet over den stigende tendens.

”Det gør ondt langt ind i sjælen, at der går så mange rålam og harer til. Jeg har også stor sympati for alle de landmænd, der vil have en løsning på det her,” siger Pia Kjærsgaard til Kristeligt Dagblad.

”Jeg tror, der er mange, der ikke kender omfanget, det var også et wake-up call for mig,” siger Pia Kjærsgaard, som i går stillede spørgsmål om sagen til fødevareminister Mogens Jensen (S).

Ingen har overblik over det præcise omgang, men en dataindsamling, bestilt af Miljøstyrelsen og udføres af institut for bioscience på Aarhus Universitet, vil kortlægge det.

Læs mere på Kristeligt Dagblad her

BT i dag.

Blæste på coronaregler: Over 30 muslimer samlet til fællesbøn på p-plads

Politiet i Aarhus beklager, at de ikke nåede frem til fællesbøn søndag aften, hvor over 30 muslimer brød forsamlingsforbuddet

FÆLLES BØN | Trods forbuddet mod at forsamles mere end 10 mennesker, var over 30 muslimer søndag samlet til fælles bøn på en parkeringsplads ved Gellerupparken i Aarhus. Det skriver BT.

En videooptagelse af fællesbønnen viser, at de mange deltagere står og ligger klods op hinanden med under en meters afstand, og politiet i Aarhus bekræfter, at videoen viser en klar overtrædelse af forsamlingsforbuddet. Gert Bisgaard, fungerende politiinspektør hos Østjyllands Politi, siger desuden, at politiet “var opmærksom på begivenheden”

“Vi havde fået et tip om, at der skulle være den her seance, så vi havde planlagt at køre derud. Desværre kommer vi for sent af sted. Og kombineret med, at den patruljevogn, der var på vej derud, forulykker, kommer vi ikke derud i tide. Så det er overstået, da vi kommer frem. Vi skulle have været af sted noget før, og det er en fejl, at vi ikke var det,” siger politiinspektøren til BT.

Politiets manglende indgriben kritiseres af flere DF-politikere. DFs indfødsretsordfører Marie Krarup spørger på Twitter, hvorfor politiet ikke greb ind, hvortil udlændingeordfører Pia Kjærsgaard svarer:

“Fordi der er berøringsangst. Også fra politiet. Det går jo ikke. Politiet uddeler bøder, når danskere overtræder forsamlingsforbuddet. Det skal også ske her.”.

“Det går jo ikke. Politiet uddeler bøder, når danskere overtræder forsamlingsforbuddet”

Pia Kjærsgaard på Twitter

Se videoen på BT her

HELT KORT

Anders Vistisen, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti. Foto: Carsten Lundager

Avisen Danmark: Anders Vistisen om fortsat at være med i DF: – Det er ikke nogen straf

Avisen Danmark: Thulesen Dahl efter Vistisen-kritik: – Vi er gået fejl af hinanden

DR: Bang & Olufsen er i knæ: Mangler 400 millioner kroner

Altinget: Klimaminister vil fjerne loft over antallet af vindmøller på land

TWITTER & FACEBOOK

Peter Skaarup på Twitter:

Søren Espersen på Twitter: