MORGEN: Kvindelig dansk konvertit sigtet i terrorsagen | Skaarup: Flere ressourcer til domstolene

0
1215
Politiet slog onsdag den 8. december til mod 20 adresser i seks forskellige politikredse. Her i Gersagerparken i Greve. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Kvindelig dansk konvertit blandt de sigtede i terrorsagen

28-årig dansk konvertit er blandt de 22 sigtede i den store terrorsag

TERRORISME | En af de 22 personer, som 8. december blev anholdt og sigtet for at planlægge et islamisk terrorangreb på dansk jord, er en kvindelig dansk konvertit, der bekender sig salafisme, en stærkt konservativ retning indenfor Islam. Det fortæller TV2. TV-stationen har interviewet en veninde til den 28-årige – en kvinde der selv er salafist og som siger, at hun var med til at oplære den 28-årige indenfor islam.

“Ja, det kan man godt sige. Jeg lærte hende nogle ting,” siger kvinden, Nina Bin Parviz, til TV2.

I følge Nina Bin Parviz afbrød den 28-årige forbindelsen til hende, efter en diskussion forud for folketingsvalget i 2019. Nina Bin Parviz, som ellers er modstander af demokrati, mente at det var i orden at stemme for at holde Nye Borgerlige og Stram Kurs ude af Folketinget. Men den danske konvertit var uenig. Hun mente, at Allah er den eneste lovgiver, hvorfor det er afgudsdyrkelse at stemme til folketingsvalg. Derfor afbrød hun i følge Nina Bin Parviz forbindelsen.

Kilder fortæller til TV2, at der var flere tegn på at den 28-årige kvinde var blevet radikaliseret. TV-stationen har selv mødt kvinden foran hendes hjem, hvor hun optrådte i burka med dækkede øjne. Hendes mand, der er også er blandt de sigtede, nægtede at lade TV2 tale med kvinden.

Den 28-årige kvinde er nu løsladt men er fortsat sigtet. Ni personer sidder varetægtsfængslet i terrorsagen. Mindst tre af de sigtede i sagen er kvinder.

Artiklen på TV2 kan læses her.

Peter Skaarup, gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti.

Skaarup: Flere ressourcer til domstolene

Domstole er ramt af lange sagsbehandlingstider. Derfor bør domstolene indgå i forhandlingerne om politiforliget, mener DFs retsfordfører

RETSVÆSEN | Sagsbehandlingstiden i landets byretter er steget markant de seneste fem år og er nogle steder oppe på 152 dage. Det får en række partier til at lægge pres på justitsminister Nick Hækkerup (S) forud for de kommende politiforhandlinger. Her er det egentlig ikke meningen, at partierne skal diskutere domstolene, men det burde man, lyder det nu fra flere partier.

»Det virker åbenlyst, at lige så vel som der skal tilføres politiet langt flere ressourcer for at få nedbragt sagsbehandlingstiden og opklaret mere kriminalitet, lige så oplagt er det, at det vil kræve tilførsel af flere midler til domstolene, så de også kan få nedbragt deres ret lange sagsbehandlingstid,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til B.T.

Dennis Flydtkjær, skatteordfører (DF). Foto: Steen Brogaard

Flydtkjær: Det ødelægger skattemoralen at eftergive gæld

Dansk Folkepartis skatteordfører afviser forslag fra skatteeksperter om at efter en del af danskernes skattegæld

SKAT |Selvom Skat for et år siden eftergav en gæld for næsten 6 mia. kroner, afviser skatteminister Morten Bødskov (S), at det scenarie kommer til at gentage sig. Ifølge Berlingske opfordrer tre skatteeksperter ellers skatteministeren til at eftergive en del af danskernes 123 mia. kroner store gæld til det offentlige. Men skatteministeren siger nej. Samme melding lyder fra Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

»Det er ikke en god vej at gå. Det er et problem at afskrive gælden, for så tænker folk, at der er nogen, der slipper for at betale. Det ødelægger tilliden til Skat. Vi har jo en uskreven samfundskontrakt om, at vi alle betaler det, vi skal, og at vi alle bidrager,« siger han.

Morten Østergaard (R) statsminister Mette Frederiksen (S) og formand Jakob Ellemann-Jensen (V) på det Radikale Venstres nytårsstævne i søndags. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Dyb uenighed i Venstre om likvidering af iransk general

Venstre-ordførere giver vidt forskellige udmeldinger om USA’s drab på den iranske general Solaimani

FORVIRRING | Var det en god eller dårlig ide af USA at likvidere den iranske general Qassem Solaimani? Hvis man spørger i Venstre, får man vidt forskellige svar, afhængig af hvilket folketingsmedlem, man spørger. Venstres næstformand Inger Støjberg og udlændingeordfører Mads Fuglede, der også er USA-ekspert, mener at drabet var en god ting. ”Solaimani var leder af et af verdens største og mest effektive og ressourcestærke terrornetværk, og Solaimani var således altid et legitimt mål. At påstå andet er simpelthen et ret aparte synspunkt,” skrev Mads Fuglede bl.a. på Facebook i weekenden.

Omvendt udtrykte Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen bekymring over drabet, da han deltog i Det radikale Venstres nytårsstævne i søndags. ”Det var muligvis en overreaktion,” sagde han og gav den radikale leder Morten Østergaard ret i, at USA ikke kan reagere som de gjorde i et internationalt retssamfund. Samme linje er Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen på. Han kalder i Berlingske beslutningen om at dræbe Solaimani for overilet, egenrådig og forkert.

Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen konkluderer på baggrund af denne og andre sager, bl.a. om partiets EU-politik, at ”Det sejler for Ellemann og Venstre – folk melder ud i øst og vest”.

Thomas Larsens analyse i Berlingske kan læses her (NB: Kræver abonnement)

Sørgeoptog tirsdag morgen i den dræbte general Qasem Soleimanis fødeby Kerman i Iran. Foto: Atta KENARE / AFP

Eksperter: Drabet på iransk general kan sagtens være lovligt

USA’s drab på den iranske general Qassem Solaimani var lovligt, hvis amerikanerne havde kendskab til nært forestående angreb fra Solaimanis hånd, lyder vurderingen fra eksperter i Berlingske

IRAN | USA’s likvidering af den iranske general Qassem Solaimani kan sagtens være en  lovlig handling. Det er vurderingen hos flere eksperter, som Berlingske citerer. Solaimani var nemlig ikke bare general i Iran. Han var også militærleder for shiamilitser, der er i væbnet konflikt med USA. Dermed kan han betegnes som kombatant og vil derfor være et legitimt mål under de rette betingelser. De rette betingelser vil i denne sammenhæng sige, at USA reagerede i selvforsvar, fordi der var et angreb på vej.

”Vi ved ikke, om der var et umiddelbart angreb på vej. Men amerikanerne forventede i hvert fald flere forestående angreb. Så der kan være grundlag for at tale om foregribende selvforsvar,” siger Cornelius Wiesener, der forsker i folkeret og militære operationer ved Københavns Universitet, til Berlingske.

Qassem Solaimani blev dræbt ved et droneangreb i den irakiske hovedstad Bagdad fredag morgen sammen med fem andre personer, bl.a. en irakisk næstkommanderende fra iransk støttede militser. Derfor kan der have været tale om, at den iranske general var fløjet til Irak for at planlægge flere militsangreb mod USA.

”Så teknisk set kan det have givet mening at tage ham ud for at undgå nye angreb,” siger Cornelius Wiesener.

Om det så var klogt strategisk at dræbe Solaimani er en anden sag. Men hvis han udgjorde en umiddelbar trussel, kan drabet forsvares juridisk, lyder vurderingen i Berlingske.

POLITISK KALENDER – tirsdag den 7. januar 2020

14:00:  Åbent samråd om regeringens kommende sundhedsreform

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i samråd om regeringens kommende sundhedsreform. Ministeren skal blandt andet oplyse om sine planer og ambitioner for en kommende sundhedsreform.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Liselott Blixt (DF), Per Larsen (K), Lars Boje Mathiesen (NB) og Henrik Dahl (LA).

TWITTER & FACEBOOK

Pia Kjærsgaard skriver på Twitter om en ny rapport fra Europarådets Torturkomité, der kritiserer Danmarks behandling af afviste asylansøgere:

En demonstration i London til fordel for den dræbte iranske general Solaimani har fået DFs udenrigsordfører Søren Espersen op i det røde felt på Twitter: