Kan det offentlige være en krænker?

0
651
Jens Kirkegaard, DF Helsingør

Af Jens Kirkegaard, arkitekt maa, DF Helsingør

Mink skandalen, den hovedløse idenditetspolitik på Kunstakademiet, den manglende værdighed i ældreplejen, meetoo problemerne, i alle politiske- og offentlig rum! De viser alle hen til, at den kommende KV21 valgkamp også må handle om, hvorfor sammenhængskraften forsvinder i det offentlige Danmark, som mange mener, er i et frit fald uden et politisk lokalt sikkerhedsnet.

Normalt er budskabet fra partierne, at kommunalpolitik og landspolitikken er to forskellige verdener, der ikke har noget med hinanden at gøre. En holdning, som ikke holder. De partipolitiske værdikampe, er også blevet et vigtigt lokalpolitisk anliggende. Der er over 800 frivillige hjælpere til “Kulturen” i Helsingør, som forventer, at frivillighedsbegrebet udvikles dynamisk i de forskellige lokalområder. Hvorfor nye seniorordninger, må skabes for de kulturelle institutioner, der alle er nødlidende.

Fordi en omsiggribende værdipolitik fra Christiansborg smitter af på almindelige menneskers møde med de kommunale administrationer. Hvor kritik af det offentliges dispositioner bliver særligt tydelige i lokalavisens læserbreve, og på de sociale medier, hvor selv mindre konflikter og spørgsmål nu deles frit under eget navn. Hvorfor alle partier må forholde sig til det åbne spørgsmål om, hvordan vi sammen kan få ordentligheden tilbage, i menneskers møde med det offentlige.

Mange borgere i Helsingør undrer sig over, at byrådet aldrig siger nej til de developer, der altid planlægger med, at få dispensationer til projekterne, fordi ingen politiker ønske, at sig nej til lokal vækst, også når der er kulturmiljøet der ønskes destrueret. Derfor føler mange, at kommunen krænker fællesskabet med sine dispensationer. Der mangler administrative åbninger til en aktiv borgerindragelse, før de politiske- og administrative beslutninger er taget, som det er tilfældet i dag.

I Helsingør mangler der en politik for de over 20.000, der har passeret 60 år, der findes for få betalingsbare seniorboliger. Kommunen og boligorganisationer har med sine disponeringer i den almen boligsektor, medvirket til ghetto områderne, så de ikke længere er attraktive for den tredje alder. I det største boligselskab er ventetide ca 8 år for en 50+ bolig.

Der findes ingen planlægning, for de nye muligheder til opførelser af frilejeboliger, uden en kommunal med finansiering og dermed ingen anvisningsret til flygtninge, kriminelle og psykisk syge mennesker. Omsorgsområdet mangler konstant 27 millioner. Pleje- og ældre sektoren er økonomisk i knæ, besparelserne ramte benet for tre år siden. Uden hensyn til den demografiske udvikling, derfor frygter mange ældre udviklingen, for sig selv, som for ældre familiemedlemmer.

En ny ordentlighed og sammenhængskraft drejer sig ikke kun om, at stoppe de politisk rabiate. Det handler om, at udvikle ordentlig ledelse- og styring i de kommunale forvaltninger. Lige fra måden vi understøtter foreningerne, særligt i de belastede boligområder. Politisk må vi i Helsingør kommune lære, at sige nej til et “tagselvbord”, med de mange dispensationer, når kulturmiljøet trues. Og de eksisterende borger-ønsker tilsidesættes politisk.

Vi skal turde stille de nødvendige umage spørgsmål, til og for, hvad vi anser er de kommunale kerneydelser. Herunder at få udvikle en reel borger- og pårørende-indragelse inden beslutningerne tages på serviceområderne. Lad os få en debat om KV 21 på en respektfuld måde, hvis man i valgkampen opdager, at også andre bærer på samme erfaringer og oplevelse, ved mødet med det offentlige og den lokale politiske kultur.

Der ligner et vi alene vide, for det er os der har det folkelige mandat. Derfor må vi i valget, efterlyse ærlighed og empati, hvor folkeoplysning, sammenhængs kraft og demokrati er nøgleorden.