INTERVIEW: Mette Thiesen er Dansk Folkepartis nyeste folketingsmedlem. ”Jeg føler mig utroligt meget hjemme her i partiet,” siger den tidligere Nye Borgerlige-politiker. Læs her, hvorfor Mette Thiesen valgte DF og hvorfor hun ikke gjorde det allerede i 2015
Af Steen Trolle
Mette Thiesen var ikke i tvivl, da hun mandag den 6. februar meldte sig ind i Dansk Folkeparti efter tre måneder som løsgænger i Folketinget:
“Dansk Folkeparti er et parti med kærlighed til fædrelandet, et nationalkonservativt parti med familierne og værdierne i fokus. Et parti, der er blå bloks bløde hjerte og som kæmper for de, der er de mest udsatte i vores samfund. Derfor var beslutningen heller ikke svær,” skrev hun på Facebook.
Nogle dage efter gentager Mette Thiesen budskabet, da ditOverblik møder DFs nyeste og nu syvende folketingsmedlem til en snak:
“Jeg var faktisk ikke i tvivl om, at det var Dansk Folkeparti, jeg skulle være medlem af. For mig er det altoverskyggende, hvis vi skal passe på Danmark, at vi får løst fortidens problemer, der er kommet af en forfejlet udlændingepolitik. Vi skal sikre, at dem, der ikke vil Danmark, ryger ud, og at vi ikke uddeler så mange statsborgerskaber, og jeg kan simpelt hen ikke se andre partier, der vil arbejde for det på samme måde som Dansk Folkeparti,” siger hun.
Spørgsmålet er så, hvorfor Mette Thiesen ikke allerede meldte sig ind i Dansk Folkeparti, da hun i 2015 forlod Det Konservative Folkeparti, hvor hun var byrådsmedlem i Hillerød og folketingskandidat. På det tidspunkt følte Mette Thiesen sig stadig mere marginaliseret med sine synspunkter blandt de konservative. Hun ønskede en langt strammere udlændingepolitik, men hendes synspunkter om for eksempel at tage statsborgerskaber fra folk med udlændingebaggrund, der blev dømt for grov kriminalitet, var ikke velset i Søren Papes parti.
”Jeg havde grundlæggende de samme holdninger i 2015. Jeg syntes også dengang, at statsborgerskaber blev uddelt alt for lemfældigt, og jeg kunne mærke, at det ikke var hos de konservative, at man fik løst det problem,” siger hun.
Kunne ikke se sig i DF i 2015
Derfor meldte Mette Thiesen sig hurtigt ind, da Pernille Vermund og Peter Seier Christensen stiftede Nye Borgerlige i oktober i 2015 med budskabet om, at udlændingepolitikken skulle løses fra bunden. Siden blev hun valgt til Folketinget og byrådet for Nye Borgerlige, og hun blev genvalgt 1. november 2022, hvorefter en konflikt med partiledelsen fik hende til forlade Vermund & Co. allerede den 4. november.
Men altså: Hvorfor meldte hun sig ikke ind hos Dansk Folkeparti allerede i 2015?
”For at være helt ærlig: Jeg kunne slet ikke se mig selv i Kristian Thulesen Dahls parti,” siger Mette Thiesen med henvisning til Dansk Folkepartis daværende formand, som dengang stod i spidsen for et parti, der fik hele 21,1 procent af stemmerne ved valget 18. juni 2015.
”Jeg synes, han trak partiet i en forkert retning, og DF forsømte at påtage sig det enorme ansvar, man fik ved valget i 2015. Men jeg kan virkelig se mig selv i Morten Messerschmidts DF. Nu er Dansk Folkeparti tilbage til kernen. Til det nationalkonservative og til rollen som blå bloks bløde hjerte. Det er også slut med at danse tæt med Mette Frederiksen. DF er nu et selvstændigt parti i blå blok, et fædrelandskærligt parti med en social profil. Det er jeg meget tilfreds med,” slår hun fast.
”For at være helt ærlig: Jeg kunne slet ikke se mig selv i Kristian Thulesen Dahls parti”
Kampen for retfærdighed og ytringsfrihed
Mette Thiesen har fået fem ordførerskaber i DF: Socialordfører, sundhedsordfører, børne – og familieordfører, handicapordfører og ytringsfrihedsordfører. Fem ”fantastiske ordførerskaber”, som hun siger. For kampen for familien, samfundets mest udsatte og ytringsfriheden ligger hendes hjerte meget nært. Ja, det er vel nærmest grunden til, at hun gik ind i politik.
”Jeg har altid været ekstremt debatlysten og haft en meget høj retfærdighedssans. Så vidt jeg husker, skrev mine klassekammerater i gymnasiet i vores blå bog om mig, at jeg fik talt mig op i tysk fra ni til 10, fordi jeg var utilfreds med min karakter. Jeg gik ind til læreren og fremlagde dokumentation for, at min årskarakter burde være højere, og så gav han sig,” smiler Mette Thiesen – og tilføjer:
”Sådan har jeg altid haft det: Hvis jeg synes noget er uretfærdigt, på egne eller andres vegne, så kæmper jeg for det”.
Og der er en hel del kampe, der skal kæmpes, når det gælder retfærdigheden for de mest udsatte.
”Jeg synes helt grundlæggende, at et samfund skal måles på, hvordan man behandler de meste udsatte, og der synes jeg desværre, at Danmark tit dumper med et brag. Handicapområdet, anbringelsesområdet, familieret, psykiatri – der er mange områder, hvor vi kan gøre det langt bedre,” siger Mette Thiesen.
”Jeg synes helt grundlæggende, at et samfund skal måles på, hvordan man behandler de meste udsatte”
Muhammedtegningerne
Ytringsfrihed er et nyt ordførerskab i DF, men det er ikke nyt for Mette Thiesen at slås for ytringsfriheden. Hun er uddannet skolelærer og som løsgænger fremsatte hun for nylig et beslutningsforslag i Folketinget om at gøre Muhammedkrisen til en del af historiekanonen i folkeskolen. Et lignende forslag stod hun bag i sidste folketingsperiode, da hun var medlem af Nye Borgerlige.
”Vi havde den forfærdelige sag om den franske lærer Samuel Paty, der blev myrdet på åben gade for at vise Muhammedtegningerne i sin undervisning. Efter den sag, kom det frem, at der er lærere, der ikke tør undervise i Muhammedkrisen. Det bliver jeg som lærer rigtig trist af at høre,” siger Mette Thiesen – og fortsætter:
”Vi skal stå fast på, at vi har ytringsfrihed i Danmark. Man må tegne, hvem man vil. Man må sige, hvad man vil. Det er en grundlæggende dansk værdi, som det er ekstremt vigtigt at værne om. Men på grund af indvandringen fra Mellemøsten og Nordafrika, står vi altså i en situation, hvor der er lærere, der ikke tør undervise i Muhammedkrisen og vise tegningerne. Derfor er det nødvendigt at slå fast, at det skal være obligatorisk og staten må så sørge for, at der stilles et undervisningsmateriale til rådighed, ligesom skolernes sikkerhedsberedskabsplaner skal opdateres. Hvis ikke der undervises i Muhammedkrisen, har voldsmanden sejret. Som jeg hørte en sige for nylig: Danmark startede med at vinde slaget om Muhammedtegningerne, fordi vi stod fast, men efterfølgende har vi tabt, fordi flere og flere, blandt andet lærernes og skoleledernes fagforeninger, accepterer, at man ikke skal vise tegningerne, hvis nogen føler sig krænket. Dermed køber man ind på voldsmandens veto”.
“Hvis ikke der undervises i Muhammedkrisen, har voldsmanden sejret”
Beslutningsforslaget, som kan læses her, er endnu ikke blevet behandlet i Folketinget, men det har opbakning fra SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Nye Borgerlige og – selvfølgelig – Dansk Folkeparti. Det glæder Mette Thiesen, der til gengæld ærgrer sig over, at der ikke er bred opbakning til at gøre det obligatorisk, at tegningerne, blandt andet den mest berømte af tegneren Kurt Westergaard med bomben i turbanen, skal indgå i undervisningen.
”Selvfølgelig skal man vise tegningerne. Ellers er der tale om elendig undervisning. Det svarer til at undervise i Mozart uden at høre hans musik”, som Mette Thiesen siger.
Stort politisk spring?
Nye Borgerlige har især markeret sig på to områder: Med en stram udlændingepolitik og med en meget liberalistisk, økonomisk politik. Partiet vil bl.a. afskaffe topskatten og selskabsskatten, lempe beskatningen af aktieindkomster markant og indføre en flad indkomstskat på 38 procent. “En gavebod for whiskybæltet,” har DFs formand Morten Messerschmidt kaldt Nye Borgerliges økonomiske politik. På den baggrund er det oplagt at spørge Mette Thiesen, om ikke det er et meget stort politisk spring at skifte til Dansk Folkeparti.
”Jeg tror, at alle har en forståelse for, at når man er medlem af et parti, så er det hele pakken, man køber ind på – selvom man ikke nødvendigvis er enig i det hele. For mig har det med en bestemt skatteprocent aldrig været det vigtigste. Det, jeg har været optaget af på det skattepolitiske område, er familierne. For mig er det vigtige at sikre, at almindelige danske familier kan indrette deres hverdag, som de vil. At vi har en familieorienteret skattepolitik, så der er mulighed for at den ene part kan gå på deltid eller gå hjemme, eller at man har råd til at have to biler, hvis det er nødvendigt. Det er en politik, jeg genfinder hos Dansk Folkeparti,” siger Mette Thiesen.
Varme i Sibirien
Interviewet finder sted over en kop kaffe i det kontor hos Dansk Folkeparti på Christiansborg, hvor Mette Thiesen midlertidigt har fået et skrivebord. Kontorerne ligger på 3. sal oven på Statsministeriet og kaldes for ’Sibirien’ blandt politikere og ansatte på Christiansborg. Ifølge Mette Thiesen er det dog alt andet end sibirisk kulde hun har mødt fra DF’erne, siden hun skiftede.
”Jeg har fået en fantastisk velkomst, som jeg har været meget berørt af. Folk har været enormt søde”.
Har der slet ikke været nogen kritiske røster?
”Der har været et par stykker på Facebook. Det tager jeg med. Så sent som i dag har jeg skrevet til én, der havde nogle spørgsmål, at jeg er sikker på, vi nok skal finde fælles fodslag. Jeg går ind i det her med åbent sind og oprejst pande, og jeg glæder mig til at komme ud og møde folk,” siger Mette Thiesen.
Hun tilføjer at hun meget gerne vil have input fra medlemmer.
”Jeg mærker en pionerånd her i partiet. Folk ser fremad, og alle kan komme med ideer. Dansk Folkeparti står et ekstremt spændende sted. Jeg kan bare sige, at jeg føler mig utroligt meget hjemme her i partiet,” lyder det fra DFs nyeste folketingsmedlem.
FAKTA: METTE THIESEN
- 41 år, uddannet folkeskolelærer
- Født i Fredensborg, student fra Espergærde Gymnasium i 2001, læreruddannet ved N. Zahles Seminarium 2004-2008
- Medlem af kommunalbestyrelsen i Hillerød 2013-2021. Først for Konservativ Folkeparti, senere for Nye Borgerlige
- Medlem af Folketinget for Nye Borgerlige 2019-2022, derefter løsgænger. Nu medlem af Dansk Folkeparti
