Jannie underviste i Muhammedtegningerne. Så blev hun frosset ud af lærerværelset

0
4660
Jannie Bøgh fotograferet, da hun sidste år talte ved et debatmøde i Trykkefrihedsselskabet. Foto: Privat

Jannie Bøgh fortalte sidste år i flere medier om, at hun bruger Muhammedtegningerne i sin undervisning i folkeskolen. Det fik hele lærergruppen på hendes skole til at vende sig imod hende. Jannie blev bl.a. kaldt nazist og medieluder, fordi hun er kandidat for DF. Det endte med en sygemelding og en angstdiagnose.

For et år siden stod Jannie Bøgh frem i flere medier og fortalte, at hun bruger Muhammedtegningerne i sin undervisning som folkeskolelærer, når det er relevant i samfundsfag, kristendom og historie. Det skete som reaktion på mordet på den franske gymnasielærer Samuel Paty, der 16. oktober 2020 blev myrdet af en islamist på åben gade i Paris. Mordet var islamistens hævn for, at Paty havde vist muhammedtegningerne i sin undervisning om ytringsfrihed.

Et år efter er Jannie Bøgh færdig som lærer i folkeskolen. Efter flere måneders sygemelding. Diagnosticeret med en angst, der vil kunne blive invaliderende, hvis hun fortsætter med at arbejde som lærer.

Men det er ikke trusler fra islamister, der har gjort Jannie Bøgh syg og nu har tvunget hende til at forlade folkeskolen. Det er i stedet kulden og mobningen fra de andre lærere, som vendte sig imod hende, efter at hun stod frem med sin historie, og i den forbindelse fortalte, at hun er medlem af Dansk Folkeparti.

“Hitler, naziluder, blev der hvisket bag min ryg. Hvor end jeg kom og gik på skolen, blev jeg mødt af en larmende mur af tavshed. Jeg prøvede “hej” og “Har du haft en god weekend”. Der blev ikke svaret”.

Sådan fortalte Jannie Bøgh, da hun i sidste uge holdt tale ved et debatmøde i Trykkefrihedsselskabet.

Nazist, fascist, racist, gidseltager og medieluder var nogle af de andre smædeord, som kollegerne på den midtsjællandske folkeskole hæftede på Jannie Bøgh.

Svinet til af sin tillidsrepræsentant

En af største mobbere i følge Jannie Bøgh var hendes tillidsrepræsentant. Han havde i første omgang bakket Jannie Bøgh op, da hun efter et interview i B.T. fortalte ham, at hun var blevet inviteret i DR’s Aftenshowet. ”Du har din ytringsfrihed, du behøver ikke spørge ledelsen først,” sagde han. Men snart skulle han blive hendes største modstander. Efter et interview i P1, hev han Jannie ud af en undervisning og svinede hende til.

”Han begynder at råbe og skrige af mig i meget grimme gloser. Han gør det klart, hvad han mener om mig: at jeg er et foragteligt menneske med et forkvaklet menneskesyn, der bare er ude på at promovere mig selv og mit naziparti. Han stod ildrød i hovedet. Dørene er ikke særligt tykke, så eleverne var noget betuttede, da jeg kom ind i igen,” fortæller Jannie Bøgh i denne uge til Weekendavisen.

Jannie Bøgh taler i Trykkefrihedsselskabet.

Skub og isolation

Kort efter blev der indkaldt til orienteringsmøde for lærerne. Distriktsskolelederen, den øverste leder for alle kommunens skoler, orienterede på et morgenmøde om, at på grund af Jannie Bøghs offentlige udtalelser om Muhammedtegningerne, skal der nu udarbejdes en beredskabsplan for skolen. Det fører til en meget ophidset stemning på mødet. En lærer skubber flere gange til Jannie Bøgh med skulderen, når hun går forbi. Ingen vil tale med Jannie Bøgh, og snart står det klart for hende, hvor vrede de alle sammen er.

På et senere møde fortæller flere, at de har udviklet angst og har brug for at tale med en psykolog. Tillidsrepræsentanten, der er matematiklærer i Jannies specialklasse, holder sig væk fra klassen, og hendes teammakker vil ikke længere undervise sammen med hende. Jannie Bøgh får oplyst, at teammakkeren på et møde har talt om hendes ”forkvaklede menneskesyn”.

Tre dominerende kolleger

Jannie Bøgh mener, at det især var tre personer, som piskede stemningen op imod hende. Den ene var tillidsrepræsentanten. De andre var læreren, der skubbede til hende, og dennes veninde. Tre stærke personligheder, som fik frit spil, fordi ledelsen optrådte svagt og meddelte, at de ”vælger at forholde sig neutralt til situationen”.

”De tre, hvoraf den ene sad i skolebestyrelsen, var meget dominerende og de fik gejlet en stemning op, og ledelsen gjorde ikke noget for at stoppe det. Det blev bagatelliseret,” fortæller Jannie Bøgh til ditOverblik.

Jannie Bøgh stiller op til kommunalvalget i Frederikssund for Dansk Folkeparti. Hun mener selv, at kombinationen af muhammedtegningerne og Dansk Folkeparti var det, der provokerede kollegerne mest.

”Jeg blev pludselig set som djævlen selv. De mente ikke, at man både kunne være en sød kollega og samtidig medlem af Dansk Folkeparti. Indtil sagen med muhammedtegningerne havde jeg haft et helt almindeligt arbejdsliv, hvor jeg havde det fint med kollegerne, og havde et rigtig godt samarbejde med min teammakker. Men det stoppede fuldstændig,” siger Jannie Bøgh.

Jeg blev pludselig set som djævlen selv, siger Jannie Bøgh.

Har aldrig talt politik på skolen

Teammakkeren er en af de få, der udtaler sig i Weekendavisens artikel. I en sms til avisen beskylder hun sin tidligere kollega for at bruge Muhammedtegningerne i en populistisk kamp:

“Jeg er ikke interesseret i at støtte Jannie Bøghs politiske karriere. Den udlægning af sagen, Jannie p.t. har valgt at dele i medierne, er i høj grad til fremme af hendes egen politiske karriere og har intet med sin arbejdsplads eller rolle som kollega at gøre. Jeg har på intet tidspunkt ønsket at blive inddraget i Jannie Bøghs politiske agenda, og dette har jeg gjort tydeligt over for hende. Det ville være prisværdigt, hvis medierne kunne se Jannies udtalelser om brugen af Muhammedtegningerne i undervisningen som mere end retten til ytringsfrihed, men i lige så høj grad som populisme,” skriver teammakkeren til avisen.

At hun er blevet ”inddraget” i Jannie Bøghs politiske agenda, er en henvisning til, at Jannie Bøgh i B.T. den 19. oktober 2020 sagde, at ”hendes teammakker på skolen er medlem af Enhedslisten og er enig med hende i, at tegningerne skal bruges i undervisningen”. En udtalelse, som kollegaen blev meget vred over.

Jannie Bøgh siger, at hun aldrig på skolen har talt om sit politiske engagement.

”Jeg har altid gjort utroligt meget ud af at være ordentlig i min undervisning, og ikke forsøge at præge eleverne med mine synspunkter. Jeg diskuterer heller ikke politik med mine kolleger, når jeg er på arbejde. Men omvendt kan jeg ikke acceptere den præmis, at det er et problem, at jeg er politisk aktiv. Jeg har haft talrige kolleger, der var politisk aktive gennem årene. De har bare som regel været aktive i de røde partier, og så har det ikke været noget problem for kollegerne,” siger Jannie Bøgh.

Som et spøgelse på gangen

Jannie Bøgh var til sidst helt isoleret på skolen. Når hun forsøgte at komme i snak med kolleger, blev hun afvist. Da hun på tidspunkt kommer ind på lærerværelset og en gruppe står og hyggesnakker og griner, bliver hun totalt ignoreret, da hun prøver at komme med i samtalen. De lærere, der i deres arbejde skal forhindre mobning og social isolation af børn, lukker hende ude.

”Efter et halvt år er jeg blevet fuldstændig usynlig, et spøgelse på gangen, ingen vil forholde sig til. Det var surrealistisk at gå rundt i. Jeg bildte mig selv ind, at det hele nok skulle gå over, og hverdagen ville vende tilbage, men det skete ikke,” fortæller Jannie Bøgh til Weekendavisen.

Slået af elev – kollega smilede

Hvor galt det står til, illustreres af en episode, hvor Jannie Bøgh skal håndtere en konflikt med en udadreagerende elev. Jannie Bøgh beskriver episoden sådan her i sin tale i Trykkefrihedsselskabet:

”Jeg stod med ham ude på gangen. Han var i fuld affekt. Blindt raseri har intet filter. Knytnæveslagene regnede ned over mit bryst og min hals. Jeg forsøgte at afværge slagene og at tale drengen ned. Uden held. Jeg kiggede længere ned af gangen og fik øjenkontakt med min tillidsrepræsentant. Han stod på afstand og iagttog os. Mens han smilede. Det føltes som en elastik der sprang. Jeg knækkede. Dagen efter meldte jeg mig syg”.

“Han stod på afstand og iagttog os. Mens han smilede. Det føltes som en elastik der sprang. Jeg knækkede”

Kort efter blev Jannie Bøgh diagnosticeret med angst og langtidssygemeldt. I dag er hun raskmeldt. Men hun kan ikke arbejde som lærer igen. Det vil, ifølge en lægefaglig udtalelse, indebære en risiko for at udvikle invaliderende angst.

Fortryder ikke

Alligevel fortryder Jannie Bøgh ikke. Dertil er kampen for ytringsfriheden for vigtig:

”Det her har haft nogle meget hårde konsekvenser for mig, men jeg fortyder ikke, for det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at man på denne måde kan udskamme personer, man er uenige med. Det er vigtigt, at vi kan have en debat om brugen af muhammedtegningerne i undervisningen. Det er så vigtig en historisk begivenhed, at dem skal vi kunne vise. Det nytter ikke, at man bare springer dem over. Hvordan skal vi lære eleverne at være kildekritiske overfor en kilde, vi ikke engang tør vise kilden,” siger Jannie Bøgh.

Hun har tidligere fortalt, at hun har brugt Muhammedtegningerne, når det har været relevant og sammen med andre kontroversielle værker.

“Jeg plejer at starte med kunstværket Piss Christ, som kristne fundamentalister har reageret kraftigt på. Så viser jeg Michael Brammers udstoppede hunde, som også flyttede nogle grænser, og så tager jeg Muhammedtegningerne og så taler vi om, hvilke reaktioner de affødte. De skal forstå, at ytringsfrihed også handler om at kunne tåle at se noget, som man synes er ubehageligt,” fortalte Jannie Bøgh sidste år til ditOverblik.

Tak fra tidligere elever

Jannie Bøgh har aldrig fået kritik fra elever eller forældre, heller ikke muslimske elever, over brugen af Muhammedtegningerne. Efter hun stod frem, har flere tidligere elever skrevet og takket hende.

”De synes, jeg gjorde det på en pæn og ordentlig måde. De har ikke følt sig krænket. Jeg har bestræbt mig på at skabe en tryg undervisningssituation, hvor den gode relation til eleven er gået forud,” siger Jannie Bøgh.

Hvad vil du sige den unge lærer, som gerne vil bruge Muhammedtegningerne i undervisningen, men som hører din historie?

”Det er lige præcis den yngre kollega, jeg kæmper for. Min kamp er en håndsrækning til den unge kollega. De skal ikke opleve det, jeg har oplevet. Vi har en formålsparagraf i folkeskolen, der siger at vi skal forberede eleverne på at deltage i et samfund med frihed og folkestyre, og skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Den paragraf skal folkeskolen leve op til,” siger Jannie Bøgh.