Henrettet og gravet ned af tyskerne: Men for 75 år siden fik 106 frihedskæmpere en værdig begravelse

0
7173
Dannebrogssmykkede kister i Ryvangen den 29. august 1945. Foto: Fotograf ukendt / Frihedsmuseets fotoarkiv

Lørdag den 29. august 2020 er det 75 år siden, at 106 frihedskæmpere blev genbegravet i Mindelunden nord for København. “Danskerne ville tage afsked med de helte, der havde givet deres liv for vores frihed,” fortæller formanden for Frihedskampens Mindefond, Christian Eugen-Olsen

Det var en af de største og mest gribende sørgehøjtideligheder, der nogensinde har fundet sted i Danmark. Lastbil efter lastbil kørte gennem København med en kiste indsmykket i Dannebrog. Fra byens kirker kimede klokker og der blev flaget på halvt, og langs blomstersmykkede veje fulgte tusindvis af mennesker i tavshed den lange kortege.

I alt blev 106 kister med faldne frihedskæmpere på denne måde kørt fra Christiansborg til Ryvangen nord for København. Her blev de én for én stedt til hvile på den nye nationale begravelsesplads. Den plads, som siden har været kendt som Mindelunden, men som under krigen blev brugt som henrettelsesplads af den tyske besættelsesmagt.

Det skete den 29. august 1945. En dato, der ikke var tilfældigt valgt. Det var nemlig to års dagen for 29. august 1943. Den dag, hvor samarbejdspolitikken ophørte, tyskerne indførte militær undtagelsestilstand og der blev indført dødsstraf for sabotage i Danmark.

Lørdag den 29. august er det præcis 75 år siden, at denne helt særlige begivenhed – genbegravelsen af 106 modstandsfolk – fandt sted. Det markeres med en højtidelighed i Mindelunden, hvor kirkeministeren deltager og hvor Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, fortæller om genbegravelsen.

Med til at arrangere 75-års dagen er formanden for Frihedskampens Mindefond, Christian Eugen-Olsen. Den tidligere ceremonimester for Dronningen skal tale ved lørdagens arrangement, og han skal også nedlægge en krans på vegne af Frihedskampens Mindefond.

Der blev gennemført en kort begravelse for hver af de 106 faldne modstandsfolk. Foto: Fotograf ukendt / Frihedsmuseets fotoarkiv

Blev kylet i jorden efter henrettelsen

Christian Eugen-Olsen fortæller til ditoverblik, at han forventer en smuk begivenhed, hvor man vil mindes de mange modstandsfolk, som gav deres liv for Danmarks frihed. Men han fortæller også, at ordet ”genbegravelse” er temmelig misvisende. For de frihedskæmpere, som tyskerne henrettede, fik slet ingen begravelse i første omgang.

”De blev bare kylet i jorden. Nogle fik bundet en flaske med deres personlige papirer til kroppen, andre fik bare sat en seddel på sig. Det havde ikke noget med en begravelse at gøre,” fortæller Christian Eugen-Olsen.

”De blev bare kylet i jorden”

Men straks efter befrielsen gik man i gang med at forberede en ordentlig begravelse. Ligene – i alt blev 102 frihedskæmpere henrettet i Ryvangen under besættelsen – blev bragt til Retsmedicinsk Institut, hvor de blev identificeret. Herfra blev de fleste bragt til kapeller rundt om i København, og den 29. august blev kisterne samlet på ridebanen ved Christiansborg Slot. Her blev der holdt en gudstjeneste til ære for de faldne, inden kisterne blev kørt til Ryvangen, hvor kong Christian d. 10. var blandt de mange, der overværede begravelserne.

En af de 106 kister køres ind i Mindelunden. Foto: Fotograf ukendt / Frihedsmuseets fotoarkiv

Arrangeret på kort tid

”Det var ikke alle de henrettede fra Ryvangen, der blev begravet i Mindelunden. Der var familier, som ønskede, at begravelsen af deres kære skulle ske lokalt. Medlemmerne af Hvidsten-gruppen blev eksempelvis begravet ved Hvidsten Kro. Men alle navne på faldne modstandsfolk står på Mindemuren i Mindelunden,” fortæller Christian Eugen-Olsen.

Der gik mindre end fire måneder fra befrielsen den 5. maj 1945 til den store genbegravelse.

”Man skal huske, at det var i befrielsesåret, så alle var meget stemte for, at der skulle gøres noget. Det her var vores helte, som havde givet deres liv for Danmarks frihed. Dem skulle der tages ordentlig afsked med,” fortæller Christian Eugen-Olsen.

Film om den 29. august 1945.

På Nationalmuseets hjemmeside kan man se en film med genbegravelsen. Se den her

Formidlingsbygning indvies

Lørdagens mindehøjtidelighed er påvirket af corona-situationen. Der er derfor kun plads til 100 deltagere, der alle er inviteret på forhånd. Ud over kirkeministeren deltager bl.a. forsvarets øverste ledelse.

I forbindelse med arrangementet indvies en ny formidlingsbygning i Mindelunden. Den skal sikre, at også fremtidens generationer kender historien om de frihedskæmpere, der gav deres liv for Danmarks frihed.

Se programmet for lørdagens mindehøjtidelighed her.