Hærværk rammer Danmark: Statuer overhældt med rød maling

0
1730
Statue af den dansk-norske missionær Hans Egede står ved Marmorkirken i København. Den blev udsat for hærværk natten til tirsdag. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Missionæren Hans Egede og polarforskeren Knud Rasmussen overhældt med rød maling

Så er fænomenet med hærværk mod statuer også nået til Danmark. Natten til tirsdag blev en statue med den dansk-norske missionær Hans Egede, der står ved Marmorkirken i København, overhældt med rød maling, og der blev skrevet “decolonize” – afkolonisér – på soklen.

Det var præcis den samme form for hærværk, som for to uger siden overgik en lignende statue af Hans Egede i Nuuk i Grønland. Aktivister kræver, at statuen med Hans Egede, der missionerede i Grønland i 1700-tallet, skal fjernes på grund af hans hårdhændede behandling af innuitterne.

Også en statue i Hundested af polarforskeren Knud Rasmussen er blevet udsat for hærværk. Det drejer sig om en byste, der er blevet overhældt eller sprayet med rød maling. En handling, som museumsinspektør Søren La Cour Jensen fra Knud Rasmussen-museet i Hundested kommenterer sådan her overfor TV2 Lorry:

“Det vil undre mig, hvis der skulle ligge et politisk motiv bag, da Knud Rasmussen var en vellidt person i Grønland”.

Se TV2 Lorry: Statue af Knud Rasmussen overhældt med maling

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DF: Skærpet straf for hærværk mod statuer

Dansk Folkeparti foreslog i sidste uge en fordobling af straffen for hærværk, hvis den retter sig mod statuer og mindesmærker.

”Vi mener, at det er vigtigt, at vi udviser rettidig omhu og på forhånd tilkendegiver over for omverdenen, at vi ikke vil finde os i vandalisering af vores statuer og mindesmærker. Det er et angreb på dansk kultur og dansk historie og dermed os alle sammen,” sagde retsordfører Peter Skaarup (DF) til Ritzau.

Pia Kjærsgaard på Twitter

I dag straffes hærværk som udgangspunkt med fængsel i op til halvandet år, men DF mener, at strafferammen bør hæves til tre års fængsel, hvis hærværket går ud over offentlige mindesmærker eller statuer.

”Vi skal være på forkant og komme med en markant stramning på det her område, fordi vi kan forvente, at der er nogle, der som led i den her tendens vil gøre vold på vores kultur. Og det skal vi ikke finde os i,” siger Peter Skaarup til Ritzau.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

“Grønlænderne har meget at takke Hans Egede for”

At Hans Egede er blevet mål for aktivisters vrede, er i øvrigt unfair, mener Thorkild Kjærgaard, der er historiker og tidligere institutleder ved Grønlands Universitet i Nuuk. Han har forsket i Grønlands historie og siger til Kristeligt Dagblad, at grønlænderne har meget at takke Hans Egede for, blandt andet fordi Hans Egede har en væsentlig del af æren for, at grønlænderne har bevaret deres sprog og kultur:

“Hans Egede var en luthersk præst, som så vigtigheden i at forkynde kristendom på folks modersmål. Derfor anstrengte han sig for at lære inuitternes sprog. Blandt historikere er der konsensus om, at Hans Egede kan tilskrives æren for, at grønlandsk i dag er det offi-cielle sprog i Grønland, hvor det bliver brugt i tv, i parlamentet og alle steder,” siger Thorkild Kjærgaard til Kristeligt Dagblad.

“Blandt historikere er der konsensus om, at Hans Egede kan tilskrives æren for, at grønlandsk i dag er det offi-cielle sprog i Grønland”

Thorkild Kjærgaard, historiker, til Kristeligt Dagblad

Han mener, at grønlænderne skal glæde sig over, at det var Danmark-Norge, der kom til Grønland:

“Hvis Grønland ikke var blevet genindtaget af Danmark-Norge, havde Storbritannien meldt sig som den mest sandsynlige kandidat til at kolonisere Grønland, og så ville det formentlig i dag være en del af Canada. I så fald havde briterne behandlet grønlænderne, som de behandlede indianerne i Nordamerika – det var modellen, man havde. Man kan spørge indianerne og eskimoerne, om de mener, at de har det bedre end grønlænderne i dag. Svaret er nej. De taler fransk og engelsk og ser med misundelse på grønlænderne, der taler grønlandsk fra parlamentets talerstol,” siger Thorkild Kjærgaard til Kristeligt Dagblad.

En anden historiker, Simon Mølholm Olesen, er enig i Hans Egedes betydning for det grønlandske sprog, men gør også opmærksom på, at missionæren optrådte voldeligt overfor bl.a. grønlandske åndemanere.

Læs mere i Kristeligt Dagblad her