Forskere: Meningsmålinger i medierne fordrejer virkeligheden

0
601
Åbningsdebat i Folketinget i sidste uge. I følge to forskere fordrejer mediernes løbende omtale af politiske meningsmålinger virkeligheden, for reelt sker der næsten ingen forandringer i opbakningen til partierne over kort tid. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når medierne skriver om små ændringer i partiers opbakning, så giver det et falsk billede af udviklingen. Ofte er der reelt ikke sket nogen forandring, men det bliver alligevel til nyheder, og så ruller en sneboldeffekt, som påvirker vælgerne. Det viser to forskeres studier af meningsmålinger

Opbakningen til politiske partier er ret stabil og forandrer sig kun langsomt over tid. Alligevel bliver det ofte til nyheder i medierne, når et parti går frem eller tilbage fra den ene dag til den anden. Det sker på trods af, at ændringerne ligger indenfor det, som eksperter kalder “statistisk støj”.

Det viser to danske forskeres undersøgelse af samtlige danske meningsmålinger i perioden efter folketingsvalget i 2011 til før valgkampen i 2015.

De to forskere, Erik Gahner Larsen og Zolkan Fazekas, har offentliggjort deres resultater i tidskriftet The Internationale Journal of Press/Politics. De skriver om dem i et indlæg i Berlingske fredag under overskriften “Meningsmålinger i medierne fordrejer virkeligheden”, og det indlæg ligner pligtforlæsning for alle danske redaktører og journalister. For i følge de to forskere giver det stort set ingen mening at lave meningsmålings-historier om små ændringer i partiers politiske opbakning fra dag til dag.

Sneboldeffekt

Forskerne har både undersøgt de meningsmålinger, der blev omtalt, og dem, der aldrig nåede frem til avisernes spalter. Og dét afslører et interessant mønster: Det viser sig nemlig, at når et parti går ét procentpoint frem, er der større chance for omtale, end hvis et parti kun går 0,5 procentpoint frem. På trods af at begge ændringer er indenfor den “statistiske støj”, dvs. der er reelt ikke er sket en forandring.

Men når først denne ikke-reelle forandring er omtalt i et medie, så skriver andre medier om den, og så ruller snebolden. Som forskerne skriver:

“Overordnet finder vi systematisk evidens for en såkaldt sneboldeffekt, hvor marginale ændringer i meningsmålinger, der ikke viser nogen forandring, bliver til en nyhedsdækning, der er præget af store udsving i meningsmålingerne med dages mellemrum”.

“Massiv fremgang til SF”

Forskerne nævner et konkret eksempel fra den forgangne valgkamp. Her skrev BT om “massiv fremgang” til SF den ene dage, for blot et par dage efter at skrive, at SF nu gik tilbage. I begge tilfælde var der, i følge Erik Gahner Larsen og Zoltan Fazekas, reelt ikke tale om forandringer. Kun om statistisk støj.

Men er det ikke ligegyldigt? Nej, for omtalen kan faktisk påvirke vælgerne. Som de to forskere, der er hhv. forsker i politik og statistik ved University of Kent og lektor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen
Business School, slutter deres indlæg i Berlingske:

“Forandringer i meningsmålinger i medierne bygger ofte på et fundament af stabilitet og fordrejer dermed virkeligheden. Det kan have betydning for, hvilke partier borgerne stemmer på. Det er derfor afgørende, at medierne er deres ansvar bevidst og sørger for at give et repræsentativt billede af virkeligheden uden at fordreje den”.