FN’s verdensmål og hvad der virkelig truer klimaet men ikke tales om

0
339

Hvilken virkning vil FNs verdensmål have på klimaet og den globale opvarmning? Det har folketingskandidat Lars Vestergaard (DF) kigget på: 

Af Lars Vestergaard
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Københavns Storkreds

Klima, natur, miljø og biodiversitet hænger uløseligt sammen – og det eneste, der påvirker alle fire er: antallet af mennesker. FN’s 17 verdensmål taler kun overfladisk om menneskets fundamentale påvirkning af kloden. Det handler mest om en diffus snak om bæredygtighed med en masse løse ender, som aldrig vil kunne nå sammen alligevel.

Jeg har her udvalgt et par verdensmål med deres virkning for klimaet og den globale opvarmning, men først en lille indledning:

I 2015 vedtog medlemsstaterne i FN en 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling og herunder hører de 17 verdensmål. Verdensmålene er gensidigt afhængige og skal balancere de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssig. Verdensmålene har både en national og en international dimension.

Verdensmålene
De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling indeholder 169 delmål med konkrete målsætninger. Derudover er der knyttet indikatorer til alle delmålene, som landene hvert år skal rapportere på.

Handlingsplan
Regeringen vedtog i marts 2017 en handlingsplan for Danmarks opfølgning på FN’s 17 Verdensmål. Handlingsplanen sætter rammen for regeringens tilgang og prioriteter for opfølgningen på verdensmålene. Alle verdensmål har en afledende effekt på klimaet, men her kommer bare et par nedslagspunkter:

Verdensmål 2: Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug

Dansk landbrug er et effektivt og samtidigt forholdsvist skånsomt landbrug. Der kan sagtens laves forbedringer i metoder og teknikker, og de er også på vej, både med mulddannende dyrkningsteknikker og genbrug af alle ressourcer i stofkredsløbene. Landbruget arbejder hårdt på løsninger som også kan eksporteres til gavn for endnu større jordbrug i udlandet.

Danmark har for eksempel i løbet af de sidste 30 år reduceret udledningen af næringsstoffer fra landbruget i stor udstrækning, og Danmark har været i stand til at fremme en bæredygtig praksis i forhold til beskyttelse af natur og miljø. Landbruget skal som arealforvalter være en del af løsningen for klimaet – og de er i gang både ude på landbrugene og på forskningsgangene. De røde partier vil inddrage meget store arealer fra landbruget, men det betyder blot, at vores fødevarer skal dyrkes i andre lande, som ikke har de samme miljøskånsomme teknikker og høje produktivitet. Det vil skade klimaet mere, end det gavner.

Verdensmål 3: Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper

Siden 1990 har der på verdensplan (og her menes primært u-lande) været en nedgang på over 50 procent i dødsfald blandt børn. Mødredødeligheden er også faldet med 45 procent og over 6,2 millioner liv blev reddet fra malaria. Så det går faktisk fremad med sundheden og trivslen. Flere af delmålene under verdensmål 3 handler om dødelighed i u-landene.

Under punkt 3.7 nævnes ganske vagt familieplanlægning, men ikke i form af befolkningskontrol. Der lurer en klimaødelæggende befolkningseksplosion, hvis u-landene ikke begrænser befolkningstilvæksten. Den største trussel mod klimaet, verdensfreden og den globale overlevelse er mængden af mennesker på kloden. Det fører til kamp om ressourcerne og specielt vand. Men det må man så ikke rigtig tale om.

Verdensmål 13: Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser

Der er i flere dele af verden store konsekvenser af klimaforandringer. Indholdet af drivhusgasser fortsætter med at stige, og udledningen er i dag mere end 50 procent højere end niveauet i 1990. Optagelse af CO2 er også faldet væsentligt med fældning af skove og ødelæggelse af havenes økosystemer.

De gennemsnitlige årlige tab på grund af naturkatastrofer fra både hav og bjerge kan tælles i hundreder milliarder kroner. U-landene har ikke midler til at forebygge katastroferne og heller ikke til at genopbygge efter katastroferne. Målet er at mobilisere ca. 680 milliarder kroner om året i 2020 for at imødekomme udviklingslandenes behov samt bidrage til afbødning af klimarelaterede katastrofer.

Dette er ren symptombehandling og aflad. Når et land f.eks. ødelægger sine naturressourcer ved at fælde træerne på bjergsiderne og bebygge dem eller ved at smadre mangrove-skovene, som er det bedste værn mellem hav og land, så skal der samtidig stilles krav til eller hjælpes med u-landenes forvaltning af naturen – ellers bliver det bare gammel-kolonialistisk støtteadfærd, som FN verdensmålene opfordrer til.

Verdensmål 14: Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer

Havene i verden udgør omkring 70 % af overfladen, så ved at satse på miljøet i havene, kan der opnås rigtig mange resultater, specielt om CO2-optag. Desværre handler dette verdensmål mest om at kunne fiske og derfor beskytte fiskeriet (dog er der et ønske om at forhindre overfiskning). Det bør også handle om naturen i havet for sin egen skyld. Vi bliver nødt til at give plads til naturen uden indgreb fra mennesker. Havet ødelægges både af næringsstoffer og affald (plastik) fra menneskenes aktiviteter på lands og til havs. Men der er ikke noget der hedder ’borte’. Plastik finder vej tilbage til fødekæden og kan blive en trussel mod sundheden.

Verdensmål 15: Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet

Danmark arbejder løbende for beskyttelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer og skove, samt biodiversitet gennem national lovgivning og EU-direktiver og gennem en række inter- nationale Rio-konventioner vedrørende klima, biodiversitet og ørkendannelse.

Danmark er et landbrugsland, hvor ca. 60 % af arealet dyrkes. Skovarealet har været jævnt stigende gennem flere hundrede år, og er det fortsat. Skove dækker i dag knap 15 % af landets areal. Danmarks nationale skovprogram er p.t. under revision, hvilket burde medføre, at vi øger skovdækket betydeligt og derefter skal vi regne det øgede CO2 optag med ind i Paris-aftalen.

Naturpakken fra 2016 handler bl.a. om biodiversiteten. Naturpakken indeholder en indsats for udlæg af ny biodiversitetsskov. Det går bare for langsomt, og der er uenigheder om driftsmetoder mellem fagfolk og administrationsfolk. Ret trist at se og høre på.

Og internationalt fortsætter skovfældningen, ødelæggelse af havene og overudnyttelse af landbrugsjordene sammen med den ukontrollerede byvækst forårsaget af befolkningstilvæksten.

Konklusionen er, at man skal være kritisk, da der er mange meninger og holdninger til FN’s 17 verdensmål. Læs op på indholdet. Det bliver ofte bare til snak og ikke så meget handling. Jeg ville hellere have noget klimahandling end en klimalov. Jeg tror, jeg går ud og planter nogen træer….