Folketingsflertal vil ikke støtte forslag fra Dansk Folkeparti om at afskaffe yderst lukrativ eftervederlagsordning for borgmestre, regionsrådsformænd og udvalgsformænd
869.018 kroner. Så meget fik rådmand og byrådsmedlem Jane Jegind (V) fra Odense med i eftervederlag, da hun i efteråret 2020 forlod politik til fordel for jobbet som erhvervs- og turismechef i Langeland Kommune.
Det store beløb, som landede oven i den nye løn som kommunal chef, bestod dels af et engangsbeløb på 434.059 kroner, dels af seks måneders løn á 72.418 kroner.
Odense-rådmanden er bare et af flere eksempler på borgmestre, som har fået meget store eftervederlag, når de har forladt politik til fordel for et nyt, vellønnet job. Bornholms tidligere borgmester Winnie Grosbøl (S) fik eksempelvis 1 million kroner ind på kontoen, da hun pr. 1. januar 2021 skiftede til jobbet som direktør i Friluftsrådet.
Men det er ikke rimeligt, mener Dansk Folkeparti. DF har derfor rejst et beslutningsforslag, som skal pålægge regeringen af udarbejde et lovforslag, så eftervederlag for varetagelse af regionale og kommunale hverv fremover skal modregnes i øvrige indtægter. Men forslaget, som tirsdag blev 1. behandlet i Folketinget, kan ikke samle et flertal i Folketinget. Både Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre er imod.
Minister: Skal se på helheden
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) er enig i, at det kan virke ulogisk, når en borgmester kan skifte til et vellønnet direktørjob og samtidig få et stort eftervederlag fra skatteyderne oven i hatten. Men han mener ikke, at eftervederlaget kan ses isoleret.
“Eftervederlaget er blot ét element i de samlede vilkår for politikerne i form af vederlag, eftervederlag og pension. Og jeg mener derfor, at man må se på om helheden fortsat hænger sammen, hvis man justerer ét enkelt element,” sagde Kaare Dybvad under 1. behandlingen tirsdag.
Han er dog enig i, at der skal ses nærmere på reglerne, og et flertal i Folketingets social- og indenrigsudvalg har pålagt regeringen at indkalde til et møde, hvor det skal diskuteres, hvordan reglerne kan justeres.
At reglerne virker ulogiske skyldes ikke mindst, at den daværende VLAK-regering pr. 1. januar 2017 ændrede reglerne, så borgmestre, regionsrådsformænd og udvalgsformænd bliver modregnet i eftervederlaget, hvis de bliver folketingsmedlemmer eller ministre. Det skete som konsekvens af sagen om Venstre-politikeren Carl Holst, der fik et stort eftervederlag fra jobbet som regionsrådsformand, da han blev udnævnt til forsvarsminister i Løkkes regering. Men regelændringen omfatter ikke skifte til civile jobs.
DF-ordfører: Forstår ikke logikken
Dansk Folkepartis kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er skuffet over, at flertallet i Folketinget ikke vil støtte DFs forslag. Han mener, at det kun er logisk, at der skal gælde samme regler, uanset hvilken type job en borgmester skifter til.
“Jeg forstår simpelthen ikke logikken i, at hvis man tager ét job, så skal man modregnes, men hvis man tager et andet, så skal man ikke,” sagde Jens Henrik Thulesen Dahl under tirsdagens debat.
I følge Altinget er der endnu ikke sat dato på det møde, hvor regeringen vil drøfte regelændringen med Folketingets partier.
