Blixt vil have strammet reglerne: Flere bliver afhængige af spil på nettet

0
1837
"Livet er dejligt" siger komikeren Uffe Holm i tv-klamerne for onlinecasinoet LeoVegas.

Rekordmange udelukker sig selv fra spilletjenester på nettet. Det viser, at flere bliver spilafhængige, siger DFs sundhedsordfører Liselott Blixt, som vil have strammet reglerne

Der er brug for mere regulering af spil på nettet. Det siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt til Kristeligt Dagblad på baggrund af nye tal, der viser, at stadig flere danskere vælger frivilligt at lade sig blokere fra spiltjenesterne på internettet ved at lade sig registrere i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (Rofus).

I 2017 var 12.448 registreret i Rofus. Tre år senere har mere end 10.000 flere tilmeldt sig registreret. Det sker samtidig med at onlinekasinoer tjener penge som aldrig før. Kristeligt Dagblad skrev i sidste uge, at omsætningen på onlinespil er steget fra knap 16 milliarder kroner årligt i 2012 til knap 54 milliarder kroner i 2018. Det svarer til, at hver dansk husstand nu bruger næsten 20.000 kroner om året på onlinespil. Tal fra Kantar Gallup Adfacts viser desuden, at antallet af reklamespots i tv for onlinespil er steget fra 426 i døgnet i 2012 til 1197 i døgnet i gennemsnit i 2019.

“De mange reklamer i tv og radio, men også på Facebook, og stigningen i antallet af tilmeldte i Rofus er et kæmpe problem. For udviklingen viser, at flere bliver afhængige. Og stigninger i afhængighed, hvad enten det er alkohol, tobak eller spil, skal vi som samfund bekæmpe,” siger Liselott Blixt til Kristeligt Dagblad.

“stigninger i afhængighed, hvad enten det er alkohol, tobak eller spil, skal vi som samfund bekæmpe”

Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF), til Kristeligt Dagblad

Enhedslisten Peder Hvelplund vil have også have strammet reglerne for markedsføring:

“Bag de her tal findes familier, der er havnet i tragiske situationer, hvor de står i gæld til halsen. Derfor er udviklingen dybt, dybt bekymrende. I spillebranchen er grådigheden enorm, og det synes jeg tydeligt, man kan se på den massive markedsføring. Det er beskæmmende, og derfor bliver vi nødt til at få kigget på markedsføringslovgivningen,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Læs mere i Kristeligt Dagblad her.