Flere dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er tilknyttet ngo-organisationer som f.eks. Amnesty International. Uacceptabelt, mener Dansk Folkeparti, som også kritiserer, at mange af dommerne ved den meget magtfulde domstol mangler erfaring fra andre domstole
88 gange siden 2009 har en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømt i sager, hvor der optræder en ngo-organisation, som dommeren selv er eller har været tilknyttet.
Det afslørede organisationen European Centre for Law and Justice sidste år i en rapport. Her kunne man læse, at 22 ud af de 100 dommere, der har været fast tilknyttet menneskerettighedsdomstolen siden 2009, har været ansat eller tilknyttet en ngo-organisationer som f.eks. Amnesty International eller Human Rights Watch.
Dansk Folkeparti mener, at det er helt uacceptabelt, at dommere dømmer i sager med organisationer, de selv er tilknyttet. Derfor rejste DF tirsdag en forespørgselsdebat om menneskerettighedsdomstolen, hvor DF forsøgte at få opbakning til en vedtagelse, der kritiserer domstolen i skarpe vendinger.
Både for at træffe afgørelser, hvor dommere er åbenlyst inhabile, men også for at tilknytte dommere, som ikke er kvalificerede. Mange af de 47 dommere, som er ansat ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, har nemlig aldrig væert ansat ved en rigtig domstol, inden de satte sig i dommersædet i Strasbourg.
Overtrumfer Folketinget og Højesteret
I forslaget til vedtagelse, skriver Dansk Folkeparti blandt andet:
”… det er uacceptabelt for en domstol, hvis afgørelser – ikke blot imod Danmark, men mod samtlige 47 Europarådslande – er opløftet til dansk ret. Folketinget kritiserer ydermere den manglende dommererfaring blandt menneskerettighedsdommerne. Kun 13 af 47 dommere har erfaring fra en højesteret eller forfatningsdomstol, mens 19 af de nuværende dommere aldrig tidligere har fungeret som dommer. Det er dybt bekymrende for en domstol, hvis afgørelser tilsidesætter både nationale parlamenter og højesteretter”.
Kun Nye Borgerlige bakkede direkte op om vedtagelsesteksten, men flere borgerlige partier var også kritiske overfor Menneskerettighedsdomstolen, og justitsminister Nick Hækkerup (S) medgav under debatten, at rapporten fra European Centre for Law and Justice påviser ”en vis skævhed” i repræsentationen ved domstolen. Det sagde han, samtidig med, at han tog et vist forbehold overfor rapporten, fordi fra European Centre for Law and Justices stifter angiveligt har tætte relationer til USA’s afgående tidligere præsident Donald Trump.
”Jeg synes man skal tage rapporten med et gran salt, men der er listet nogle eksempler op, der tyder på, at der er en vis skævhed i repræsentationen. Derfor er der grund til, at jeg adresserer problemstillingen på politisk niveau ved passende lejlighed,” sagde Nick Hækkerup.
Ser stort på vigtige principper
Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt mener, at menneskerettighedsdomstolen blæser på nogle af de fineste principper ved en domstol, når dommere dømmer i sager med organisationer, de er nært tilknyttet.
”Hvis der er den mindste tvivl om ens habilitet, trækker man sig og overlader opgaven til en kollega. Det princip er der sået alvorlig tvivl om ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,” sagde Morten Messerschmidt under debatten, hvor han også stillede spørgsmålstegn ved det rimelige i, at menneskerettighedsdomstolen har mange dommere ansat uden dommererfaring.
”En betragtelig del har aldrig praktiseret ved en national domstol. End ikke i en byretssal. De kan så sidde og underkende afgørelser ved den danske højesteret eller beslutninger truffet af Folketinget med stort flertal. Er det virkelig rimeligt? Det synes jeg er ikke,” sagde Morten Messerschmidt.
Venstrefløj bakker domstol op
Mens de borgerlige partier er kritiske overfor menneskerettighedsdomstolen, er der fuld opbakning til domstolen fra den danske venstrefløj og Det Radikale Venstre.
Den radikale retsordfører Kristian Heegaard sagde under debatten, at domstolens aktivisme er udtryk for, at den følger med tiden og han mener ikke, at Danmark skal blande sig i, hvilken baggrund dommerne har.
Tilsvarende afviste Enhedslistens retsordfører Rosa Lund, at der er et problem med inhabilitet ved domstolen. Hun mener også, at ”det kan være en kvalitet at dommere engagerer sig i civilsamfundet”, dvs. at de aktive i ngo-organisationer.
