DF’s værdikriger: Symboler betyder utrolig meget

0
5578
Martin Henriksen, udlændinge- og værdiordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Martin Henriksen er nu både udlændinge- og værdiordfører for Dansk Folkeparti. Som værdiordfører skal han fortsat kaste sig ind i kultur- og værdidebatter, og han taler gerne om symbol-politik, for symboler har stor betydning, fastslår han

Af Steen Trolle

”Det er ren symbolpolitik”.

Man skal ikke lytte mange minutter til den danske udlændingedebat, før krav om håndtryk eller burkaforbud bliver beskyldt for at være symbolske tiltag, der ikke har noget at gøre med “rigtig” politik.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen har hørt ”symbolpolitik”-kritikken talrige gange. Senest i forbindelse debatten om den nye statsborgerskabs-ceremoni, hvor Dansk Folkeparti rejste kravet om, at det skal være en betingelse for at få statsborgerskab, at ansøgeren giver hånd til borgmesteren.

Og Martin Henriksen kommer sikkert til at høre endnu mere om symbolpolitik i de kommende måneder. For den 38-årige politiker, der også er formand for Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg, er nu også sit partis værdiordfører.

Som led i en oprustning på det udlændingepolitiske område, har DF udvidet antallet af ordførerskaber. Marie Krarup har overtaget Martin Henriksens integrations-ordførerskab, mens indfødsretsordfører Christian Langballe nu også er ordfører for Europarådet, der har særlig fokus på menneskerettigheder.

Martin Henriksen skal fremover styre og koordinere den fælles indsats på området, og samtidig har han fået titel af udlændinge- og værdiordfører – sidstnævnte er et ordførerskab, der ikke har været benyttet, siden Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard blev valgt til Folketingets formand.

Hvad skal en værdiordfører lave?

”Jeg skal kaste mig ind i værdi- og kulturdebatten, som jeg jo i høj grad gør i forvejen. Det er et udtryk for, at vi skruer endnu mere op for dette fokusområde. Nogen synes, at de her debatter – om tørklæder, niqab, give håndtryk osv. – at de er tåbelige at bruge tid på, at de rammer helt ved siden af skiven, men for os er de vigtige”.

Mange kritikere kalder det symbolpolitik?

”Jamen, det er det jo også. Det er helt konkrete tiltag, men det er også symbolske tiltag. Men det er jo, fordi symboler betyder utroligt meget. Dannebrog er et nationalt symbol, som betyder utroligt meget. Korset som betyder utroligt meget. Så meget, at korset er afbilledet i vores flag. Så symboler er vigtige. Når nogen siger, at symboler ikke har værdi, så forstår jeg det ikke,” siger Martin Henriksen.

“Når nogen siger, at symboler ikke har værdi, så forstår jeg det ikke”

Uskrevne regler må skrives ned

Han mener, det er blevet nødvendigt at nedskrive nogle af de uskrevne regler, det danske fællesskab baseres på, fordi der er kommet folk til landet, som ikke kender eller vil respektere de danske regler.

”Det gælder for eksempel i debatten om burka og niqab. Det har det altid været en uskreven regel i Danmark, at når vi taler med et andet menneske, så kan vi se vedkommende. Vi kan identificere hinanden og aflæse hinandens ansigtsudtryk – om man er glad, ked af det osv. Men så kommer der nogen og siger, at sådan ønsker de ikke, at det skal være. Så vi er nødt til at sige: hvis I ikke vil forstå det, så må vi skrive det ned,” siger Martin Henriksen med henvisning til tildækningsforbuddet, som trådte i kraft 1. august.

Loft over antallet

Martin Henriksen har dog også andet end symboler på dagsorden. Dansk Folkepartis udlændinge- og værdiordfører har først og fremmest fokus på at få antallet af udlændinge i Danmark bragt ned.

Dansk Folkeparti har det såkaldte paradigmeskifte, dvs. en aktiv hjemsendelsespolitik, på dagsorden til finanslovsforhandlingerne, og partiet vil efter tysk model have et loft over antallet af familiesammenføringer for personer med midlertidig beskyttelsesstatus.

”Hvis vi kan lave et loft dér, kan vi også lave et loft på andre områder. Hvis princippet først er knæsat, så kan det godt være, at de andre partier er modstander af politiske grunde, men de kan ikke være imod selve ideen om et loft,” siger Martin Henriksen.

Regeringen skal presses til at gøre mere

Han understreger, at der allerede i dag hjemsendes mange, som ikke længere har et opholdsgrundlag eller er blevet udvist på grund af kriminalitet. Men Martin Henriksen mener, at regeringen kan gøre mere, end den gør i dag.

”Der gøres løbende små fremskridt, men der kan gøres meget mere. Vi må også være villige til at sætte handling bag ordene og sige til lande, der ikke vil tage imod deres statsborgere, at hvis ikke de gør det, så stopper vi med at yde bistand – eller vi vil yde støtte, hvis I gør,” siger Martin Henriksen – og fortsætter:

”Vi har gode muligheder for at lægge pres på andre landes myndigheder, men her er regeringen nogle gange lidt tilbageholdende. Det kræver, at man vil gøre noget, som også har potentiale til at kunne gøre ondt på dansk erhvervsliv. Det kan f.eks. være at vi siger til Iran, at jeres forretningsfolk og politiske repræsentanter ikke længere kan få visum og komme til Danmark. Der er mange muligheder i spil. Vi ville sagtens kunne sende flere hjem, hvis der var større vilje til at sætte hårdt mod hårdt,” siger Martin Henriksen.

“Vi ville sagtens kunne sende flere hjem, hvis der var større vilje til at sætte hårdt mod hårdt”