DF vil arbejde for velfærdsforbehold: Danske ydelser er til danske borgere

0
1341
Arkivfoto

Dansk Folkeparti har stillet et beslutningsforslag om, at Danmark skal have et velfærdsforbehold over for EU. Hverken italienske studerende eller rumænske gæstearbejdere skal have adgang til ydelser i Danmark, hvis det står til DF

Af Marcus Bøje Bertelsen

Danmark har i mange år haft et af verdens højeste skattetryk. Med det følger dog også en lang række universelle goder og ydelser, som danskere har krav på. Det er dog ikke udelukkende danskere, der har det, men potentielt set alle EU-borgere.

Det vil Dansk Folkeparti sætte en stopper for. I dag er det ikke op til den danske stat at vurdere, hvorvidt borgere fra andre EU-lande kan modtage SU, børnepenge eller andre ydelser, som den danske stat udbetaler til vores egne borgere, der ellers opfylder kravene for at få dem.

Det er et tydeligt eksempel på den socialpolitiske union, som EU også har udviklet sig til, og det undergraver ikke kun Danmarks suverænitet, men åbner også en ladeport for nærmest ubegrænsede udgifter til udlændinge, der aldrig har betalt så meget som en krone i skat i Danmark, mener Dansk Folkeparti. Med et velfærdsforbehold vil Dansk Folkeparti sikre, at det er det danske Folketing, og ikke EU-domstolen, der afgør, hvem der kan få hvad udbetalt. Derfor har DF’s folketingsgruppe stillet et beslutningsforslag om at indføre et sådan forbehold.

“Det er urimeligt, at EU kan afgøre, hvornår eksempelvis børnepenge, SU, dagpenge og kontanthjælp skal udbetales til andre EU-landes borgere, der måtte opholde sig i Danmark eller i andre EU-lande for børnenes vedkommende. Danske vælgere er på intet tidspunkt ved folkeafstemning blevet konfronteret med det forhold, at EU-traktaterne ville føre til den form for integration af socialpolitikken,” lyder det blandt andet i forslaget.

Løkke og Mette Frederiksen var også imod – engang

Dansk Folkeparti finder det i øvrigt urimeligt, at man kan hæve ydelser i Danmark, der her er relativt beskedne, men som i mange syd- og østeuropæiske lande svarer til en gennemsnitlig månedsløn.

Engang var det i hvert fald også holdningen blandt vores nuværende regeringsledere.

I 2014 kritiserede nuværende udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, Thorning-regeringen for at lægge sig fladt ned for EU og give udlændinge børnepenge fra dag et. Til B.T. sagde Løkke i 2014:

“Vi kan ikke have et system, hvor man, bare fordi man planter sine træsko i en jordbærmark en dag, så kan sende store børnechecks hjem til lande, hvor leveomkostningsniveauet er meget, meget lavere, og hvor antallet af børn måske også er højere”.

Løkke i 2014: EU-teknokrater

Det var det hele taget en Lars Løkke Rasmussen, der dengang forholdt sig noget mere skeptisk end i dag over for ”EU-teknokraterne”, som han selv udtrykte det i BT-artiklen:

“Mit angreb på regeringen er, at den lægger sig mavepladask ned for nogle EU-teknokrater uden overhovedet at gå i juridisk infight, uden overhovedet at søge parlamentarisk rygdækning på Christiansborg, uden overhovedet at udfolde den mindste fantasi til, hvad man kunne gøre alternativt. Det, synes jeg, er svagt og ringe”.

Mette F. i 2018: Velfærdsydelser er for danskere

Også Mette Frederiksen var i 2018, inden hun fik rollen som statsminister, skeptisk over for blindt at tildele danske ydelser til udlændinge – i dette tilfælde dagpenge. Selvom Lars Løkke Rasmussen i 2014 mente, at man skulle udfordre EU på velfærdsspørgsmålet, gik hans regering her i 2018 foran for at vedtage EU’s nye forordning, der udvidede adgangen til dagpenge for udlændinge.

“De danske velfærdsydelser er som udgangspunkt for os, der bor og lever i Danmark,” sagde Mette Frederiksen til Jyllands-Posten i 2018.

DF: Sæt foden ned

Dansk Folkeparti vil opfordre statsministeren til at lægge handling bag ordene og sætte foden ned overfor EU.

Trods skiftende statsministre er problemet imidlertid langtfra løst. Faktisk bliver det kun løbende værre i takt med, at EU-Domstolen afsiger stadig mere vidtgående domme. Der er derfor hastende behov for, at Danmark sætter sin fod ned. Det kan ske ved, at statsministeren på næste møde i Det Europæiske Råd stiller krav om et dansk velfærdsforbehold, lyder det afslutningsvis i DF’s beslutningsforslag.