Dansk Folkeparti foreslår arbejdsmarkedsprotokol til Lissabontraktaten. Det skal sætte nationale, faglige rettigheder over EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. I dag gør EU-domstolen det modsatte
Danske fagforeninger skal kunne strejke og lave blokader mod virksomheder, som udnytter EU’s frie marked til at dumpe lønnen.
Det mener Dansk Folkeparti, som har rejst et forslag i Folketinget om at indføre en arbejdsmarkedsprotokol til Lissabontraktaten.
EU-domstolen har i flere sager dømt imod de faglige rettigheder, fordi de begrænsede mulighederne for at flytte arbejdskraft rundt i Europa.
Et af de mest kendte eksempler er den såkaldt Laval-sag fra Sverige, hvor et lettisk firma renoverede en skole i Sverige med ansatte på lettisk overenskomst. De ansatte fik 80 kroner i timen, selv om lønnen i den svenske overenskomst er 145 kroner. Den svenske byggefagforening startede en faglig konflikt mod Laval, men EU-domstolen fastslog, at konflikten var ulovlig, fordi de lettiske bygningsarbejdere var beskyttet af EUs udstationeringsdirektiv.
I en lignende sag om det finske rederi Viking Line, som udflagede en færge til Estland for at kunne sejle under estiske overenskomster, fastslog EU-domstolen, at et strejkevarsel var ulovligt. Her var begrundelsen, at ”de kollektive kampskridt udgjorde restriktioner for den frie bevægelighed”. Sagen endte med et forlig.
DF: Vi vil give fagbevægelsen sine muskler tilbage
Men EU-domstolen bør ikke kunne underkende de nationale, arbejdsretslige regler, mener Dansk Folkeparti. En arbejdsmarkedsprotokol til Lissabontraktaten skal fastslå, at de nationale arbejdsretslige regler står over EU-reglerne.
”Vi vil genetablere de muskler, som fagbevægelsen har haft før, men som er blevet svækket af EU-retten,” siger Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.
Forslaget skal med Dansk Folkepartis ord ”sikre den fortsatte eksistens af den danske arbejdsmarkedsmodel”. Desuden skal det gøre det muligt at indeksere sociale ordninger som børnechecken, kontanthjælp og SU, så EU-borgere fra lande med lavere lønniveauer ikke har krav på samme sociale ydelser som danskere.
”Sidste år rejste Enhedslisten et forslag om en social protokol, der skulle indeholde både faglige og sociale rettigheder. Det stemte vi imod, for i følge Beskæftigelsesministeriet ville det have fungeret som en stand-still klausul i forhold til vandrende arbejdstageres ret til sociale ydelser. Det ville altså gøre det umuligt at indeksere f.eks. børnechecken eller andre sociale ydelser for udlændinge. Derfor har vi lavet dette forslag, som alene fokuserer på de faglige rettigheder,” forklarer Kenneth Kristensen Berth.
”Vi vil genetablere de muskler, som fagbevægelsen har haft før, men som er blevet svækket af EU-retten”
Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører (DF)
Vil tage lang tid
Hvis forslaget kan samle flertal i Folketinget, så pålægges regeringen at lave et egentligt lovforslag. Men selv om det når dertil, så vil det have lange udsigter, før det kan blive EU-virkelighed, erkender Kenneth Kristensen Berth. Det vil nemlig kræve en traktatændring, som skal vedtages af alle 27 EU-lande.
”Ja, det er en lang proces, men hvis vi vedtager det nu, så kan det komme i spil, når der på et tidspunkt skal ændres i traktaten,” siger DFs EU-ordfører.
