DF: Ny bistandspolitik gør ikke nok for at beskytte kristne

0
545
Arkivfoto

En politisk aftale om dansk bistandspolitik nævner religionsfrihed og beskyttelse af minoriteter. Men den gør ikke nok for at beskytte kristne, siger DFs udviklingsordfører Alex Ahrendtsen til Kristeligt Dagblad

Det blev uden Dansk Folkeparti, da et stort flertal i Folketinget torsdag præsenterede en ny udviklingspolitisk strategi, dvs. en strategi for dansk ulandsbistand. For selv om det nu er skrevet ind, at man “vil bekæmpe diskrimination, stigma og forfølgelse af minoritetsgrupper, herunder blandt andet kristne og personer ramt af hiv/ aids”, så gøres der ikke nok for at bekæmpe forfølgelse af kristne i de lande, som Danmark yder bistand til. Det mener Dansk Folkepartis udviklinsordfører Alex Ahrendtsen, der forlod forhandlingerne kort før aftalen blev indgået. Det skete blandt andet fordi DF ikke kunne få opbakning til et forslag om at tage bistanden fra lande, der forfølger kristne.

“Det eneste, vi kunne få med, var et par ord i et afsnit om forfølgelse af mindretal, og jeg stod til sidste ret alene med det,” siger Alex Ahrendtsen til Kristeligt Dagblad.

“Dele af Venstre bakkede det op til at begynde med, men var tilfreds med det, der kom til at stå, og det var Kristendemokraterne også. Det var meget mystisk, at de ikke fokuserede mere på det. Det var helt afgørende for os, at de lande, der modtager hjælp fra Danmark, skulle kunne miste hjælpen, hvis de ikke holdt op med at forfølge kristne. Men det var meget, meget svært at komme igennem med,” siger han til avisen.

Minister afviser kritikken

Udviklingsminister Rasmus Prehn afviser kritikken fra Dansk Folkeparti. Det står nu “centralt i aftalen”, at lande, der modtager dansk ulandsbistand, skal respektere demokrati og grundlæggende menneskerettigheder. Dét budskab vil derfor blive kendt af de organisationer og lande, som Danmark samarbejder med, mener ministeren.

“Jeg glæder mig over, at vi har en meget bred politisk opbakning til den nye udviklingspolitiske strategi. Der har været flere parter, jeg selv inklusive, som har sagt, at det var godt at have formuleringerne om kristenforfølgelser og trosfrihed præciseret, som vi nu har fået. Her i ministeriet har vi også et kontor til at tage sig af lige nøjagtig de dele, så vi er meget opmærksomme på det,” siger Flemming Møller Mortensen.

310 millioner kristne forfølges

Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe på verdensplan. Organisationen Åbne Døre vurderer, at antallet af forfulgte kristne er på få år steget fra 280 til 310 millioner på verdensplan. Ud over det kommunistiske Nordkorea, så er det især muslimske lande som Afghanistan, Somalia, Sudan, Pakistan, Eritrea, Libyen, Irak, Yemen og Iran, der udsætter kristne for massiv forfølgelse.

FAKTA: Drab, voldtægter og angreb på kirker

Organisationen Åbne Døre laver hvert år en opgørelse over rapporterede overgreb på kristne. I 2020 lød listen således:

  • Flere end 260 mio. kristne i verden oplever svære grader af forfølgelse pga. deres tro.
  • 2.983 kristne er blevet dræbt pga. deres tro.
  • 9.488 kirker blev angrebet.
  • 3711 kristne blev fængslet uden retssag.
  • 8537 kristne blev voldtaget eller seksuelt chikaneret som følge af deres tro
  • 14.645 kristne blev udsat for fysiske eller psykiske skader som følge af deres tro (inklusiv vold og dødstrusler)
  • 5294 huse og ejendomme, ejet af kristne, blev angrebet.