Bredt flertal enige om aftale, der skal hjælpe udsatte børn og familier. Dansk Folkeparti fik sat vigtige fingeraftryk, mener DFs socialordfører Karina Adsbøl

Dansk Folkepartis socialordfører Karina Adsbøl har flere gange advaret mod udspillet “Børnene først”, som regeringen præsenterede for nogle måneder siden. Med udspillet lagde regeringen med socialminister Astrid Krag (S) nemlig op til mere tvang, flere tvangsanbringelser og flere tvangsbortadoptioner af børn i udsatte familier.

Men nu er et stort politisk flertal blevet enige om en aftale om “Børnene Først”, og Dansk Folkeparti er med i aftalen, der skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. (Se pressemeddelelse om aftalen i bunden af denne artikel)

Karina Adsbøl forklarer Dansk Folkepartis medvirken med, at det er lykkedes DF at sætte vigtige fingeraftryk. Regeringen har ikke haft held til at få lempet reglerne for tvangsbortadoptioner, og der er kommet mere fokus på familierne, end der var lagt op til, forklarer hun.

“Det er rigtig positivt, at der nu er fokus på forebyggelse og støtte til hele familien via familieanbringelser, forældrehandleplaner og familiehuse i stedet for regeringens målsætning om at lempe reglerne for tvangsbortadoptioner,” siger Karina Adsbøl – og fortsætter:

“Derudover bliver det muligt for børn og unge at blive boende hjemme med fleksibel støtte udefra. I DF er vi glade for, at der fremover skal være mere fokus på, om et barn, der skal anbringes, kan anbringes inden for familiens netværk – fx hos et familiemedlem. I DF mener vi nemlig, at børn har ret til at kende deres biologiske ophav, og at det i mange tilfælde er muligt for forældre at have en rolle i barnets liv, selvom barnet måske ikke kan bo hjemme hos forældrene”.

“I DF er vi glade for, at der fremover skal være mere fokus på, om et barn, der skal anbringes, kan anbringes inden for familiens netværk”

Karina Adsbøl, socialordfører, Dansk Folkeparti

Det er dog ikke alt i aftalen, hun er tilfreds med. Men ved at være med i aftalen, har Dansk Folkeparti nu mulighed for at påvirke det videre arbejde med reformen, forklarer hun:

”Der er selvfølgelig ting i aftalen, vi helst ville have undgået – som fx den pligt kommuner får til at overveje tvangsbortadoption i bestemte sager, men alt i alt er i vi tilfredse med de aftryk, vi har fået sat på aftalen, og vi har valgt at være med i aftalen, så vi også fremadrettet kan være med til at påvirke udviklingen på området,” siger Karina Adsbøl.

“Vi har valgt at være med i aftalen, så vi også fremadrettet kan være med til at påvirke udviklingen på området”

Karina Adsbøl, socialordfører (DF)

En pressemeddelelse fra Social- og Ældreministeriet om aftalen kan læses nedenfor:

Bred politisk aftale om Børnene Først

Regeringen og et bredt flertal er enige om en aftale, der skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.

Pressemeddelelse fra Social- og Ældreministeriet:

Regeringen, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er enige om reformen Børnene Først.

Reformen skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.

Aftalen løfter området med to milliarder kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året. Aftalen indeholder initiativer inden for temaerne:

• Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
• Færre skift og mere stabilitet
• Barnets Lov – flere rettigheder til børnene
• Bedre kvalitet i anbringelser
• Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
• Godt ind i voksenlivet
• Fra aftale til virkelighed

Med aftalen afsætter partierne 421 millioner kroner om året fuldt indfaset til bedre og tidligere hjælp til søskende og forældre i udsatte familier, hvor et barn anbringes på grund af omsorgssvigt hos forældrene. Der indføres obligatoriske børnefaglige undersøgelser af søskende under 15 år, så søskende ikke går under radaren, når ét barn i en søskendeflok anbringes. Samtidig får deres forældre bedre støtte med obligatoriske forældrehandleplaner i sager om anbringelse uden samtykke på grund af omsorgssvigt. Ligesom der fremover vil være to sagsbehandlere på de svære sager, hvor man overvejer en anbringelse.

Anbragte børn og unge sikres færre skift og mere stabilitet ved blandt andet at indføre en mulighed for at få en second opinion hos Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted eller hjemgivelse mod barnets vilje, bedre mulighed for permanente anbringelser, bedre brug af netværksanbringelser og mulighed for afgørelse om anbringelse og adoption før fødslen.

Den nye Barnets Lov giver udsatte børn en række nye rettigheder, fx får børnene selvstændig partsstatus fra de er 10 år mod 12 år i dag, får ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre, tydeligere ret til at bede om en anbringelse, og ret til at klage over hjemgivelse fra man er 10 år. Partierne vil samtidig sanere loven for unødige og bureaukratiske proceskrav.

Aftalepartierne afsætter i alt 314,9 millioner kroner fra 2021-2030 til at udvikle og oprette familiehuse i hele landet, der skal give støtte og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, der er usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i.

For at styrke sagsbehandlingen og retssikkerheden vil aftalepartierne styrke den permanente Task Force, der skal forbedre kommunernes sagsbehandling. Partierne er også enige om at udarbejde en model for en ny børne- og familierådgiveruddannelse.

Aftalen indeholder også en reform af plejefamilieområdet, der skal forbedre plejefamiliernes vilkår. Der afsættes desuden en ramme på 58 millioner kroner fra 2022-2028 og 25,5 millioner kroner varigt derefter til at løfte kvaliteten på opholdssteder og døgninstitutioner. Man vil etablere nye strategiske samarbejder om forskning på socialområdet.

Aftalepartierne vil nytænke efterværnsområdet og starte politiske forhandlinger i foråret 2022 på baggrund af en grundig analyse.

Endelig er partierne enige om en række målsætninger for reformen og tiltag herunder efteruddannelse i Barnets Lov for at implementere de nye tiltag i praksis.