Socialminister Mai Mercado (K) fremsætter lovforslag, som vil forhindre kommuner i at kræve egenbetaling fra anbragte unge med fritidsjob. Det glæder DFs socialordfører Karin Nødgaard, som rejste sagen i folketinget sidste år
Nu skal det være slut med, at kommuner kan inddrage en del af den løn, som anbragte børn og unge tjener ved et fritidsjob.
Dansk Folkeparti rejste sidste år et beslutningsforslag, der skulle forindre, at kommuner kradser løn ind som betaling for anbragte børn og unges ophold. Dengang var der flertal for forslaget, men det blev skudt til hjørne, mens man afventede en undersøgelse fra Ankestyrelsen. Men nu er socialminister Mai Mercado klar med et lovforslag om emnet, som skal 1. behandles på tirsdag.
Det glæder DFs socialordfører Karin Nødgaard, som var ordfører på forslaget sidste år:
”Det er en lille succeshistorie, at vores forslag nu bliver gennemført. Det er så lidt ærgerligt, at det først fremsættes nu, for så når det ikke at blive endelig vedtaget inden folketingsvalget. Men jeg har tiltro til, at uanset hvem får regeringsmagten efter valget, så vil man tage tråden op og ændrer reglerne. For det er en helt urimelig praksis,” siger Karin Nødgaard.
Kommuner har ændret praksis
Hun fik sidste år sat penge af i satspuljeforliget til at kompensere de unge, og siden har flere kommuner ændret praksis på området. Det gælder blandt andet Aalborg Kommune, hvor der blev opkrævet egenbetaling fra tre-fire unge. Her besluttede byrådet i november at betale pengene tilbage til de unge.
Hvor mange kommuner, der har krævet penge til egenbetaling, står ikke klart.
Det var en kronik af en ung kvinde, som fik Karin Nødgaard på sporet af kommunernes omdiskuterede praksis. I kronikken fortalte kvinden, hvordan hun som 15-årig fandt et job i en 7-Eleven-butik. Jobbet udviklede hende mere og hurtigere end alle de tilbud, som kommunen havde givet hende. Men glæden blev kort, for hver måned måtte hun aflevere størstedelen af sin løn til kommunekassen. Hun fik kun lov at beholde så meget af lønnen, at det svarede til det beløb, som normalt ydes som lomme- og tøjpenge. ”Jeg følte mig til magtesløs og til grin,” skrev hun.
Karin Nødgaard: Fritidsjob kan give en masse til anbragte unge
Karin Nødgaard blev vred over den unge kvindes fortælling, og hun satte sig for at få ændret loven.
”Vi skal have lukket den dør for kommunerne. Vi ved, at anbragte børn og unge er bagud på mange parametre, og vi ved, at det kan give dem en masse at få et fritidsjob. Så skal man ikke fjerne deres motivation til at tage et job. Det er meget småligt at kræve penge op fra et fritidsjob, og det kan også ende med at blive dyrere for kommunen, hvis den unge i stedet vælger at hænge ud på en bænk og kommer ud i misbrugsproblemer osv.,” siger Karin Nødgaard.
En analyse fra Kommunernes Landsforening har vist, at anbragte børn klarer sig langt dårligere end deres jævnaldrende. Analysen viste blandt andet, at 40 procent af de anbragte unge ikke har taget folkeskolens afgangsprøve mod 6 procent blandt ikke-anbragte, at kun 30 procent tager en ungdomsuddannelse (77 pct. blandt ikke-anbragte) og at 24 procent af de anbragte drenge har været i fængsel mindst en gang, når de fylder 30 år.
