Folketinget behandlede torsdag et forslag fra DF, der skulle give danskerne mere oplysning om halal og sikre, at de kan vælge halalfrie produkter. Men forslaget blev skudt ned af et flertal i Folketinget
Vil du være sikker på, at du køber kylling og oksekød, der ikke er halalslagtet? Vil du vide, hvor mange penge danske virksomheder betaler i halalafgifter, og hvad de bliver brugt til? Vil du kunne vælge et måltid på sygehuset eller i skolen, der er garanteret halal-frit?
Så er der skidt nyt. Et flertal i Folketinget vil ikke tage nogen initiativer, der kan sikre, at danske forbrugere får mere oplysning om halalprodukter og får bedre mulighed for at fravælge halal.
Det stod klart i dag, da Folketinget 1. behandlede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om halal. Forslaget ville pålægge regeringen ”at gennemføre initiativer, der giver forbrugerne mulighed for at fravælge halalprodukter og giver forbrugerne et overblik over omfanget af halalafgifter i det danske samfund og konsekvenserne af disse”. Men det var kun Nye Borgerlige og til en vis grad SF, der bakkede Dansk Folkepartis forslag op.
DF-ordfører: Minister tog ikke forslaget seriøst
”Det var positivt, at SF tog vores forslag seriøst. Men ellers kom der desværre ikke meget ud af dagens debat. Fødevareministeren tog det overhovedet ikke alvorligt. Det var tydeligt, at debatten bare skulle overstås. Han synes tydeligvis ikke, at det er en vigtig sag,” siger DFs landbrugs- og fødevareordfører Lise Bech.
Fødevareminister Mogens Jensen fastslog, at dyrevelfærden er det afgørende for ham, og at halalslagtning i Danmark foregår på en måde, der er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, fordi dyrene bedøves før slagtningen. Han mener, at en oplysningsordning muligvis kan være diskriminerende, og afviser at Danmark vil kunne lave sin egen mærkningsordning uden om EU.
Lise Bech mener ikke, at mærkningsordning behøver at afvente en EU-beslutning, og hun forstår ikke flertallets modstand mod øget oplysning om halal.
”Vi har mærker for alt muligt andet, så det burde ikke være særlig bøvlet at lave en halalmærkning. Jeg synes Danmark skal gå foran og så må vi tage slagsmålet med EU bagefter,” siger Lise Bech og fortsætter:
”Min oplevelse er, at der er mange mennesker, der ikke ved, at det er halalprodukter de køber. Hvorfor skal de ikke oplyses om det? Jeg forstår heller ikke, at flertallet i Folketinget ikke kan se, at det er et problem, at vi ikke kan få oplyst, hvad de muslimske organisationer tjener på halalafgiftssystemet og hvad pengene går til,” siger Lise Bech.
En undersøgelse fra Thomson Reuters har anslået at salget af halalmad globalt ville runde 9000 mia. kroner i 2018. Som tidligere beskrevet i ditOverblik, så er det den saudiarabiske organisation Muslim World League, der indkasserer pengene fra danske halalcertificeringer. Hvad denne organisation bruger indtægterne fra de danske afgifter til, har DF tidligere forgæves forsøgt at få oplyst via spørgsmål til bl.a. daværende udenrigsminister Anders Samuelsen.
FAKTA: FRA DF’s BESLUTNINGSFORSLAG
“…Ordet halal bruges til at beskrive, hvad der er tilladt under islamisk lov. Halal står i modsætning til haram, som omhandler det, der er forbudt i forhold til islamisk lov. Det er forslagsstillernes opfattelse, at danskerne ikke skal være underlagt islamisk lov og sharia, og derfor skal forbrugerne oplyses bedre om konsekvenserne af deres valg, ligesom forbrugerne skal kunne fravælge halalprodukter. Forslagsstillerne tager afstand fra sharia og de islamiske renhedsbegreber og ønsker, at danskerne får bedre muligheder for også at sige fra. Det understreges, at beslutningsforslaget udelukkende indfører mere frihed til forbrugerne.
