Borgmestre, der forlader det politiske liv og får et ”normalt” job, får eftervederlag. Men det er urimeligt, at politikere har ordninger, der er mere lukrative end almindelige danskeres, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.
Når en borgmester stopper i politik, fordi hun eller han har fået nyt job, vanker der dobbeltløn, kendt som “eftervederlag”. Afhængig af borgmesterperiodens længde, ruller borgmesterlønnen ind på kontoen i helt op til 12 måneder efter, at borgmesteren forlod rådhuset. I følge DR.dk er der udsigt til det fulde 12 måneders eftervederlag, hvis man har været borgmester i mindst otte år.
Men det er urimeligt, mener Dansk Folkeparti. Står det til DF, skal politikere ikke have bedre vilkår end almindelige lønmodtagere.
”Reglerne må være, at hvis man får et nyt job, så får man løn derfra. Man skal ikke have løn to gange. Det kan ikke være rigtigt, at politikerne har nogle ordninger, der er meget mere lukrative, end man kender fra det normale arbejdsmarked,” siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, til DR.dk.
”Der er mere på spil”
Selvom Peter Skaarup erkender, at det i det store regnskab ikke har den største betydning, så mener han stadig, at der er noget på spil.
”Det er ikke noget, der redder Danmarks økonomi. Men det kan redde tilliden til politikerne. Der er en mistillid til politikerne, fordi politikerne har meget mere lukrative forhold, end vi ser på det normale arbejdsmarked. Politikerne skal hverken have mere eller mindre, end man kender fra det normale arbejdsmarked,” siger Peter Skaarup til DR.dk
Dansk Folkeparti har tidligere taget initiativ til at få ændret reglerne. Det gjorde de i december 2020, hvor beslutningsforslaget om at indføre modregning i eftervederlag til borgmestre, rådmænd og regionsformænd blev stillet.
