DF alene om at ville forbyde radikal Nørrebro-moské

0
3307
Imam Mundhir Abdallahs under sin fredagsprædiken i Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro den 31. marts 2017. Optagelsen stammer fra Youtube, men er her gengivet af TV2.

En imam har prædiket drab på jøder og Hizb ut-Tahrir har tætte relationer til stedet. Men der er ikke flertal i Folketinget for at få undersøgt, om den radikale Masjid Al-Faruq-moske kan forbydes for brud på grundloven

Dansk Folkeparti kan ikke få resten af Folketinget med på at undersøge, om den radikale, muslimske moské Masjid Al-Faruq på Heimdalsgade på Nørrebro kan forbydes.

Det var i Masjid Al-Faruq-moskeen, at imamen Mundhir Adballah holdt en prædiken den 31. marts 2017, hvor han blandt andet sagde:

”Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel, og  jøden vil skjule sig bag sten og træer, og stenen og træerne vil sige: »O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham«.

Samme Abdallah har også prædiket i moskeen om behovet for en islamisk invasion i Europa, og Masjid Al-Faruq-moskeen har flere gang lagt hus til arrangementer for den yderligtgående, muslimske organisation Hizb ut-Tahrir.

Men ingen andre partier i Folketinget vil lige nu sætte gang i en undersøgelse af, om der juridisk er mulighed for at opløse foreningen bag moskéen.

Dansk Folkeparti mener, at moskeen og foreningen bag kan lukkes med afsæt i grundlovens paragraf 67. Den siger at: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”.

Justitsminister: Ikke nok til forbud

Men det mener hverken regeringspartierne eller Socialdemokratiet. DFs forslag blev drøftet i Folketinget tirsdag i denne uge, og her tog alle partier afstand fra Mundhir Adballahs udtalelser, men de afviste samtidig, at det er grundlag nok for en lukning.

Der er rejst en straffesag mod den radikale imam, og det er indtil videre den eneste straffesag omkring moskeen. Og det er ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for lidt til at begrunde en lukning.

”Rigsadvokaten har ikke kendskab til personer, der i relation til moskeen er tiltalt eller dømt for strafbare forhold. Aktuelt er det eneste kendte mulige strafbare forhold altså en alvorlig tiltale mod en enkelt imam. Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at bede Rigsadvokaten vurdere, om der bør iværksættes en undersøgelse af, om der efter grundlovens § 78 er grundlag for at opløse en eventuel forening bag moskeen,” sagde justitsministeren i sit forberedte svar.

Marie Krarup: Frygter moské undergraver det frie, danske samfund

Dansk Folkepartis integrationsordfører Marie Krarup er skuffet over, at der ikke er opbakning til i det mindste at undersøge mulighederne. Men DF vil så i stedet stille spørgsmål til justitsministeren for at få afklaret mulighederne. For partiet er stærkt bekymret over de aktiviteter, som finder sted i lokalerne på Heimdalsgade:

”Vi meget bekymrede over de radikaliserende udtalelser og handlinger, der udgår fra Masjid Al-Faruq-moskeen i Heimdalsgade. Det drejer sig om de her meget ubehagelige udtalelser om opfordringer til drab på jøder; det drejer sig om udtalelser om opfordring til en invasion af Europa; det drejer sig om, at terroristen Omar El-Hussei kom i moskeen og var der, kort før han begik drabet på Finn Nørgaard og Dan Uzan; det drejer sig om, at den terrordømte Said Mansour har haft sin gang der; og det drejer sig om, at det er en moské, som nogle steder bliver kaldt Hizb ut-Tahrirs moské, fordi Hizb ut-Tahrir har et meget tæt forhold til moskeen,” sagde Marie Krarup i folketinget.

Hun frygter, at moskéen udnytter den danske religionsfrihed til at undergrave det frie, danske samfund:

”Det er en risiko, som vi gerne vil have undersøgt. Det er derfor, vi ønsker, at man laver en redegørelse, hvor man på baggrund af § 67, altså vores religionsfrihedsparagraf i grundloven, og ud fra vores frihed til at danne foreninger ser på, om man her har strakt religionsfriheden for vidt,” sagde Marie Krarup.