Kristian Thulesen Dahl: ”Der var brug for at sige klart og tydeligt, at vi vil ud af EU”

0
665
Kristian Thulesen Dahl holder sin grundlovstale på Lykkesholm Gods. Foto: Carsten Lundager

INTERVIEW: Dansk Folkeparti er modstander af EU, fastslog Kristian Thulesen Dahl i sin grundlovstale. Et kursskifte? Overhovedet ikke. DF har været altid været EU-modstander, men de senere år har der været for meget fokus på proces, siger DFs formand

Af Steen Trolle

“Det er i Danmarks interesse at gøre sig fri af den tyngende overfrakke, som EU er. Gøre sig fri af den politiske overbygning som tager mere og mere af den ilt, som ellers sikrer et levende demokrati. Derfor er Dansk Folkeparti modstander af EU. Og derfor ønsker vi, at Danmark får en anden tilknytning til de andre europæiske lande”.

Sådan sagde Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, da han DF-traditionen tro holdt sin grundlovstale den 5. juni 2020 på Lykkesholm Slot på Fyn.

Udmeldingen blev af politiske kommentatorer udlagt som et kursskifte. For havde DF-formanden ikke tidligere udtalt sig mindre kategorisk om EU-medlemskabet? Var det ikke nyt, at han nu direkte anbefalede, at Danmark melder sig ud af Den Europæiske Union?

Nej, fastslår Kristian Thulesen Dahl. Han har ikke skiftet kurs. Men han medgiver, at kommunikationen omkring EU-spørgsmålet de seneste år ikke har været så direkte, som den burde være. Derfor er der brug for at sige det, så det ikke er til at misforstå:

”Der er tale om, at vi nu gør det samme, som man bør gøre, når man skriver et godt læserbrev. Nemlig at starte med konklusionen, og så bagefter fortælle, hvordan vi er nået derhen. Vi har gjort det omvendt. Vi har fokuseret for meget på processen og for lidt på målsætningen. Vi har nok taget for givet, at folk vidste, hvad vi står for, og derfor har vi brugt for meget tid nede i maskinrummet,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Mere eller mindre EU efter Brexit?

Maskinrummet i denne sammenhæng er Brexit, dvs. Storbritanniens folkeafstemning i 2016, hvor et flertal af briterne stemte ja til at forlade EU. Hele situationen omkring Storbritannien har kunnet gå to veje for EU. Enten kunne den føre til, at man i EU tog et opgør med sig selv og erkendte, at læren af Brexit er befolkningernes ønske om et mindre EU. Eller også kunne det gå den anden vej, dvs. mod mere EU, mere føderalisme og mindre nationalstat.

Foto: Carten Lundager

”Vi håbede på det første. Derfor gik vi til valg til Europa-Parlamentet i 2019 på et ønske om at danne en stor gruppe i parlamentet, der kunne være modpol til dem, som ønsker et stærkere EU. Men Macron og Merkel (Tysklands kansler og Frankrigs præsident, red.) har besluttet sig for, at mere EU er løsningen på alle udfordringer. Specielt de sidste tre-fire måneder, har det stået lysende klart, at det er den vej, de har valgt at gå. Så vores håb om, at EU kan reformeres indenfor rammerne, dét håb er slukket,” siger Kristian Thulesen Dahl – og tilføjer:

”Undervejs er vi åbenbart kommet til at fremstå som et parti, der ikke vil ud af EU. Derfor er det nu behov for klart og tydeligt at gå ud og sige, at det vil vi,” siger Kristian Thulesen Dahl.

“Vores håb om, at EU kan reformeres indenfor rammerne, dét håb er slukket”

EU-modstanden en grundpille

Han erkender, at mange danskere kan have været i tvivl. For DF har haft for meget fokus på ”sofistikerede diskussioner om”, hvordan man kan nå hen til den model, som DF ønsker sig for Danmark, dvs. med frihandel med de øvrige EU-lande, uden politisk overbygning. Men egentlig burde der ikke være tvivl. For EU-modstanden har sammen med en stram udlændingepolitik og et ordentligt velfærdssamfund, især med fokus på ældre, været en af tre grundpiller i DF siden stiftelsen den 6. oktober 1995.

”Det har gennemsyret vores politik i 25 år, og da jeg selv gik ind i landspolitik, var min første politiske kamp opgøret med Maastricht-traktaten og overgangen fra EF til EU. Vi har hele tiden været stærke tilhænger af frihandel, men uden den politiske overfrakke. Så længe briterne var med i EU, var de med til at holde EU-udviklingen lidt i ave, og Brexit-afstemningen i 2016 gav håb om, at nationalstaterne kunne komme til at spille en større rolle. Men det håb er slukket”.

Kristian Thulesen Dahl (DF) taler under afslutningsdebatten i Folketinget i sidste uge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Turbo mod centralisering

Hvor er EU på vej hen nu, som du ser det?

”Der er sat turbo på en udvikling, hvor enhver krise og anledning bruges til at flytte mere magt til Bruxelles. EU er ligesom en åleruse, som bliver sværere og sværere at komme ud af. I traktaten er målet en stadig snævrere union, og der er institutioner, der har til formål at centralisere. Hele det formelle set up trækker den vej, og når man så lægger økonomien til med ønsker om at samordne finanspolitikken – tag EU-Kommissionens forslag om en genopretningsfond på 5700 milliarder, hvor to-tredjedele skal gives som gave, og hvor vi skal hæfte solidarisk – så er der også sat turbo på en kollektivisering af EU’s økonomi,” siger Kristian Thulesen Dahl.

”Der er sat turbo på en udvikling, hvor enhver krise og anledning bruges til at flytte mere magt til Bruxelles”

Hvis vi allerede er langt inde i ålerusen, er det vel umuligt at komme ud?

”Det bliver kun værre fra nu af. Storbritannien har vist, hvor svært det er. Men man blive nødt til at have nogle ledestjerner. Hvis vi ikke opstiller et mål, kommer vi i hvert fald aldrig ud”.

Kristian Thulesen Dahl stemmer til EU-parlamentsvalget på Thyregod Skole den 26 maj 2019. Dengang håbede DF-formanden, at der kunne dannes en stærk gruppe i parlamentet, der kunne være modpol til føderalisterne. I dag er hans håb om, at EU kan reformeres indenfor rammerne, slukket. Foto: Carsten Lundager

Frihandel uden politisk overbygning

Og hvad er så DFs mål?

”At Danmark skal stå udenfor den politiske maskine, men at vi skal knyttes op på en stærk frihandelsaftale med EU. Vi er jo afhængige af vores virksomheders adgang til de andre markeder.”.

Men mister vi så ikke indflydelse på de forhold, som vores virksomheder skal arbejde med?

”Det er klart, at vi så må acceptere, at der er ting, vi ikke har så stærk indflydelse på. Den pris må vi være villige til at betale. Det kan godt være, at vi f.eks. får mindre indflydelse på, hvordan en stikkontakt skal være udformet. Til gengæld får vi adgang til et stort marked. Så den pris vil jeg gerne betale”.

DF jagter ikke meningsmålinger

Meningsmålinger viser historisk stor opbakning til EU blandt danskerne. Bliver det ikke svært at overbevise danskerne om at det vil være bedst at melde sig ud?

”Nu har Dansk Folkeparti jo aldrig kunnet beskyldes for at lade sig styre af meningsmålinger. Vi tog også kampen for en stram udlændingepolitik, selv om det ikke var populært. Det vigtigste for DF er klar tale. Der skal ikke være tvivl om, hvad vi vil. Men jeg tror også, at i takt med afklaringen af Storbritanniens situation, så vil EU-målingerne herhjemme vende tilbage til en normal tilstand, og den er, at 1/3 af danskerne er modstandere for næsten enhver pris, 1/3 er ’halleluja-tilhængere’, og 1/3 svinger lidt til begge sider”.

“Vi tog også kampen for en stram udlændingepolitik, selv om det ikke var populært”

Hvilke reaktioner har du fået fra DF-medlemmer på din grundlovstale?

”99 procent har været positive, og så har der måske været en enkelt eller to, som stiller spørgsmålstegn ved, om det er realistisk og om vi ikke hellere skulle prøve at lave systemet om indefra. Jeg tager reaktionen som udtryk for, at mange i partiet er glade for, at vi nu starter med at skrive konklusionen,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Interviewet med Kristian Thulesen Dahl bringes også i juniudgaven er Dansk Folkeblad.