Deltagere fik lov at bryde tildækningsforbud under Hizb ut-Tahrir-demonstration

0
1922
Hizb ut Tahrir demonstrerer foran Christiansborg. Demonstrationen var en fredagsbøn til støtte for ofrene for terrorangrebet på to moskeer i New Zealand nogle dage forinden. Foto: Scanpix

Politiet havde besluttet, at der ikke skulle gribes ind, hvis tildækningsforbuddet blev brudt, da den yderligtgående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir holdt fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads. ”Politiledelsen bruger undtagelserne i loven til at undgå konflikter,” siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen

Det var med politiets accept, at nogle af deltagerne havde tildækkede ansigter, da den yderligtgående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir demonstrerede på Christiansborg Slotsplads fredag den 22. marts.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.

Det er Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, der har stillet spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Han har spurgt, om justitsministeren kan be- eller afkræfte, at politiledelsen havde givet ordre til, at politiet ikke skulle gribe ind, hvis tildækningsforbuddet blev overtrådt ved den omstridte demonstration.

Politiet: ”Et anerkendelsesværdigt formål”

Det bekræfter justitsministeriet med henvisning til svar fra politiledelsen. Politiets begrundelse er, at tildækning kan tillades, hvis der er ”et anerkendelsesværdigt formål”. Det formål kan f.eks. være, at det sker i forbindelse med en konkret religiøs handling. Sådan en begrundelse mener politiet var tilstede ved Hizb ut-Tahrirs demonstration. Den var nemlig annonceret som en ”protest mod massakren i New Zealand og fælles bøn i solidaritet med ofrene”.

Justitsministeriet skriver i sit svar:

”(…) Det var i den forbindelse Københavns Politis vurdering, at der ville kunne foreligge et anerkendelsesværdigt formål, såfremt personer under demonstrationen bar beklædningsgenstande, der skjulte ansigtet. I forlængelse heraf vurderede politikredsen endvidere, at der ikke ville foreligge et anerkendelsesværdigt formål, såfremt personer under transport til og fra demonstrationen bar beklædningsgenstande, der skjulte ansigtet”.

Gav ikke bøder til kvinder med niqab

Af svaret fremgår det, at politiet greb ind overfor flere kvinder, der havde tildækkede ansigter på vej væk fra demonstrationen.

”Københavns Politi observerede to kvinder på Højbro Plads. Inden politipersonalet nåede at rette henvendelse til kvinderne, tog disse selv den tildækkende beklædning af. Politipersonalet rettede herefter ikke henvendelse til kvinderne,” skriver justitsministeriet.

”(…) Endvidere observerede Københavns Politi to kvinder med tildækkede ansigter på Købmagergade. Politipersonalet rettede henvendelse til kvinderne og anmodede dem om at tage den tildækkende beklædning af, hvilket de gjorde,” hedder det.

Kvinderne fik ikke en bøde. Som det hedder i svaret, blev forholdene alene påtalt ”grundet situationen”. Den situation, som politiet henviser til, er de andre opgaver, som politiet havde travlt med i og omkring slotspladsen.

Martin Henriksen: Det holder ikke

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med, at politiet tillod, at Hizb ut-Tahrir-deltagerne kunne bryde tildækningsforbuddet:

”Jeg bryder mig ikke om det, og jeg synes at politiledelsen bruger undtagelserne i loven til at undgå konflikter, og det holder jo ikke at man får lov til at overtræde loven, fordi politiet er bekymret for hvordan man vil reagere,” siger han til ditOverblik.

Martin Henriksen har nu stillet en række nye spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Han vil dels have justitsministeren til at svare på, om han selv synes det er i orden, at politiet accepterede tildækning under demonstrationen, og så vil han have justitsministeren til at fortælle om den aftale, der tilsyneladende var mellem politiet og de selvbestaltede vagter, som Hizb ut-Tahrir benyttede under demonstrationen.

”Ministeren bedes redegøre for, om der findes en særlig lovhjemmel til politiet om at kunne overdrage politiopgaver til foreningen Hizb ut Tahrir i forbindelse med, at foreningen afholdt en muslimsk fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads fredag den 22. marts 2019,” lyder et af spørgsmålene fra Martin Henriksen.

“Ministeren bedes redegøre for, om det er sædvanlig praksis i politiet, at ledelsen rådgiver og vejleder kontroversielle foreninger – i dette tilfælde den samfundsundergravende forening Hizb ut Tahrir – om hvordan foreningen holder selvjustits og reelt overtager politiets opgaver med private vagter, såkaldt tryghedspersonale. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvorvidt ministeren og regeringen mener, at den skitserede praksis er i orden, og denne del af spørgsmålet bedes ministeren venligst selv besvare,” lyder et andet spørgsmål.

Løste Hizb ut-Tahrir politiopgaver?

DF-ordføreren siger til ditOverblik, at det er hans egen vurdering, at Hizb ut-Tahrirs folk overtog politiopgaver:

”Jeg mener, at politiet overdrager deres politiopgave til en ekstrem bevægelse, når man accepterer, at de har deres egne vagter eller deres eget såkaldte tryghedspersonale. Efter min opfattelse agerede tryghedspersonalet som vagter, og det er absurd at politiet rådgiver Hizb ut-Tahrir om den slags. Om det er politiet eller loven, den er gal med her, ja det er det, som vi er ved at få klarlagt,” siger Martin Henriksen.

Hizb ut-Tahrir er tidligere blevet dømt for at opfordre til drab på jøder og organisationen har gjort sig bemærket ved at opfordre muslimer til ikke at deltage i valg i Danmark. Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads blev kritiseret af flere politikere, og den førte også til moddemonstrationer.