Af Merete Dea Larsen, byrådsmedlem i Roskilde, medlem af DFs hovedbestyrelse, tidl. folketingsmedlem
Danmark er blevet mere fragmenteret, polariseret og opdelt siden Corona ramte verden. Udskamning, had til dem, man er uenige med og voldsomme personlige tilsvininger er blevet dagligdag. Så slemt står det trods alt ikke til i Dansk Folkeparti. Men vi er desværre på vej… Dansk Folkeparti har de senere år været igennem interne magtkampe og ting, der på en god dag kan kaldes uskønne. I kampen om formandsposten har tendensen taget til.
Nej, jeg er ikke det mest kendte medlem af Dansk Folkeparti.
Nej, jeg er ikke den højest profilerede.
Nej, jeg har ikke min daglige gang på Christiansborg og i diverse mediehuse.
Nej, jeg har ikke mit eget radioprogram.
Men det er der gode grunde til. Jeg har helt bevidst holdt mig ude af de mange interne gnidninger og slagsmål. For de er skadelige, og er den primære årsag til partiets tilstand.
Det er bydende nødvendigt at komme væk fra dem, hvis partiet skal have en betydningsfuld fremtid.
Jeg kunne have været mere kendt. Jeg kunne have været hende, journalisterne ringede til som den første, når der skulle laves endnu en artikel om balladen i vores parti.
I løbet af de mere end 15 år, jeg har arbejdet for partiet i byrådet i Roskilde og i Folketinget har der været rig lejlighed til at komme i medierne ved at kritisere partikolleger, lække oplysninger fra interne møder for at styrke egen position og give journalister, der jagtede sensationen de svar, der solgte billetter.
De har skuffede lagt telefonen på, da de har måtte erkende at det ikke kunne svare sig at ringe til mig for den slags. Jeg er måske derfor ikke så spændende og måske i jagten på den gode historie ikke så interessant.
Jeg har ganske enkelt hele vejen gennem mit partiarbejde valgt at lade være med at gå ind i den slags politisk fnidder. Og det vil jeg fortsætte med. Også frem mod valget til formandsposten.
For mens de fleste danskere, der ikke er med i eller har en interesse for Dansk Folkeparti næppe kender mig, så kender man mig internt i partiet.
Jeg har derfor valgt at stille op til formandsposten. Det har jeg gjort, fordi jeg har næsten 20 års partiarbejde bag mig. Fordi der er brug for en samlende figur. En, der har en solid, mangeårig historie i partiarbejdet og som ikke har bidraget til interne stridigheder men har taget diskussionerne i de rette fora.
Jeg har repræsenteret Dansk Folkeparti i Roskilde byråd siden valget i 2005. I 2013 blev jeg valgt, af medlemmerne til at repræsentere dem i hovedbestyrelsen for Dansk Folkeparti.
I 2015 kom jeg i Folketinget. Her blev jeg boligordfører og medlem af Sydslesvigudvalget, der beskæftiger sig med vores danske mindretal. Senere blev jeg også byggeordfører.
I 2021 valgte medlemmerne mig igen til hovedbestyrelsen.
Hvorfor er det så nu, at jeg tror på at jeg kan vinde et formandsvalg?
Det er fordi det er Dansk Folkepartis medlemmer, der skal vælge deres formand. ikke medierne.
Hvis Dansk Folkeparti skal have en chance for en fremtid, skal der skabes ro, orden og respekt for hinanden. Og vigtigst af alt skal tilliden genetableres. Både mellem vores medlemmer og folkevalgte, men også mellem vores folkevalgte og Danmarks befolkning.
Jeg vil levere det ved at genetablere det, vi var engang.
Vi adskilte os fra andre partier ved at være bredt respekteret, også af politiske modstandere, for vores ordentlighed, vores direkthed og for vores politik, der både var til at forstå – og kunne mærkes. Og fordi vores moral var høj. Vores folketingsgruppe 2015-2019 var den mest blandede gruppe af menneskelige baggrunde. Vi var sammensat af forskellige uddannelsesniveauer, baggrunde og livssituationer. Det fortæller en del om partiet og partiets sjæl.
Jeg elsker, at vi ikke er “opdragede politikere”. Jeg elsker, at vi er rummelige og taler dansk lige ud af posen i stedet for at tale i politiske floskler. Det er vores styrke.
“Jeg elsker, at vi er rummelige og taler dansk lige ud af posen i stedet for at tale i politiske floskler”
Jeg har en plan for Dansk Folkepartis fremtidige succes, der består af fire elementer.
Planen skal skabe succes ved at starte med at alt det grundlæggende. For en hurtig succes kan lige så hurtigt vælte igen. Jeg mener, at vi ved at skabe et solidt funderet parti, står vi stærkere til fremtiden – både i opgangs- og nedgangstider.
1. Vi skal genopbygge tilliden og troen på, at vi har et parti, der kan og vil bestå. Det starter på de helt interne linjer, dernæst hos vores folkevalgte og medlemmer og sidst, men ikke mindst hos den brede befolkning.
2. Vi skal organisere partiet så vores folkevalgte – både på Christiansborg, i regionerne og i byrådene – understøttes i væsentlig grad så de kan få deres politik ud og føler sig klædt på til opgaverne.
3. Vores etablerede tillidsmandsfora og medlemmer skal involveres i en opdatering og udvikling af vores politikområder, så vi sikrer, at vi når hele vejen rundt.
4. Den røde tråd fra Christiansborg, til regionerne og byrådene skal styrkes, så vi står stærkere på tværs af de politiske niveauer.
Medlemmerne skal d. 23/1-22 afgøre partiets fremtid. Uanset hvem der bliver formand, vil der være en række utilfredse og skuffede medlemmer. Jeg lover at uanset hvem medlemmerne vælger, vil jeg støtte mit parti det bedste, jeg kan og gøre mit for at skabe samling så vi atter kan stå stærkt og samlet.
Jeg er til at finde for de medlemmer, der har brug for en snak inden årsmødet, både via facebook eller via partiets hjemmeside. Jeg tager altid gerne en snak med dem, der ønsker at fornemme, hvem jeg er, mere end de kan via medierne.
