Diddedarling, Rasmusbailey og Ziggimagnus: Nu vil politikere have strammet navneloven

0
1341
Ziggimagnus eller Diddedarling? Nye fjollede børnenavne får flere politikere til at kræve en opstramning af navneloven. Arkivfoto

Individualismen er gået ”totalt amok” når forældre kalder deres børn for selvkomponerede navne som Magnusdakki og Diddedarling, mener Dansk Folkepartis Marie Krarup

Skal man kunne kalde sine børn hvad som helst? Åbenbart. De seneste år har forældre fået grønt lys til at give deres børn navne som Magnusdakki, Amaliatusshaliha, Diddedarling, Ziggimagnus, Rasmusbailey, Smiley og Annakeciia. Det er blevet tilladt, efter en liberalisering af navneloven i 2006.

Men det er for skørt og urimeligt overfor børnene, mener Dansk Folkepartis ordfører på børneområdet, Marie Krarup. Hun siger til Kristeligt Dagblad, at navneloven skal strammes op.

“Man kan ikke bare kalde et barn hvad som helst og tro, at de kan leve med det. Der er noget, der hedder tradition, som vi bærer med, og et navn skal være fornuftigt og ordentligt. Det her er uordentligt. Det er individualismen, der er gået totalt amok,” siger Marie Krarup til Kristeligt Dagblad.

“Man kan ikke bare kalde et barn hvad som helst og tro, at de kan leve med det”

Marie Krarup (DF) til Kristeligt Dagblad

Ved liberaliseringen i 2006 blev der fjernet et krav om, at navnet ikke måtte være til ulempe for barnet. Marie Krarup mener, at der er behov for en definition af, hvad et navn er:

“Man kan selvfølgelig ikke tvinge folk til at kalde deres børn Erik, Anna og så videre. Men Diddedarling, det er altså ikke et navn. Man er nødt til at gå ind og definere, hvad et navn er – det her er i hvert fald kommet alt for langt ud,” siger Marie Krarup til Kristeligt Dagblad.

Konservativ: Børn risikerer mobning

Den konservative Brigitte Klintskov Jerkel vil også have loven strammet:

”Man skal tage hensyn til de børn, der skal vokse op med de her mærkelige navne, og som risikerer at blive mobbet i skolen,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Kristelig Dagblads chefredaktør Erik Bjergager er enig. I en leder under overskriften ”Ærteblomst, Ønne eller Åbjørn” – tre af de navne, som er blevet godkendt de seneste år – skriver han:

”Engang hed det i lovgivningen, at et navn ikke må være til ulempe for barnet. Måske skulle det hensyn genindføres i den måde, navneloven forvaltes på. Derfor: Fuld støtte herfra til de politikere, der vil stramme loven igen og bringe fornuft ind i galskaben”.

Ifølge Kristeligt Dagblad findes der nu mere end 40.000 forskellige tilladte fornavne i Danmark.