Weekendavisens udlandsredaktør Anna Libak er aktuel med en bog om identitetspolitik. Du kan møde hende i den nyeste udgave af DFs Youtube-magasin ”Blåt Kvarter”
“Siden 1960erne har vi haft en dominerende samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi”.
Det skriver debattøren, forfatteren og Weekendavisens udlandsredaktør Anna Libak i bogen “Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist”, som for nylig udkom på Kristeligt Dagblads forlag.
I bogen stiller Anna Libak skarpt på identitetspolitikken og den 21. århundredes værdidebat, hvor det flyver med påstande om krænkelser og strukturel undertrykkelse. I den anledning er hun gæst i DFs nye youtube-programmet “Blåt kvarter”, der har DFs pressechef Jesper Beinov som vært, og som sætter fokus på idédebatten i blå blok.
Se “Blåt kvarter” med Anna Libak her:
Anna Libak fortæller i “Blåt kvarter”, hvordan identitetspolitikken udsprang af 1960ernes venstrefløj, hvor man forklarede alle problemer som samfundets skyld.
Denne tænkning kom til at præge hele samfundet. Der blev stillet spørgsmål ved alle autoriteter. Universiteter, medier og kulturelle institutioner blev gennemsyret af magtkritik, og det personlige ansvar blev erstattet af en offerrolle, hvor man altid kunne henvise til, at man var offer for nogle strukturer i samfundet:
”I 1960erne bliver det med at sige at ’der er noget galt med strukturerne, det er samfundets skyld’ den normale måde at anskue tingene på. Hvis der opstår et problem, så forsøger man at forklare det med, at samfundet gør noget forkert, og vil man have et bedre samfund, må man ændre strukturerne,” siger Anna Libak i Blåt Kvarter.
Venstrefløjen dyrker fortsat denne forestilling om undertrykkende strukturer, f.eks. med påstandene om undertrykkelse af kvinder på grund af ’strukturel sexisme’, eller at folk med en anden hudfarve systematisk krænkes.
Men samme rationale findes nu også på højrefløjen, i følge Anna Libak. I højrefløjens fortælling er det bare eliten og globaliseringen, der undertrykker folket. For eksempel når beslutninger flyttes fra Danmark til EU-bureaukratiet i Bruxelles, hvormed folket mister indflydelse.
Se interviewet med Anna Libak her:
