Afrika og Europa tolker Marrakech-aftale vidt forskelligt

0
1427
Den Afrikanske Union vurderer, at hver 10. afrikaner i 2025 vil bo i et andet land.

Den Afrikanske Union har især fokus på, at Global Compact-aftalen om migration vil føre til til mere udviklingshjælp og bedre vilkår for migranter. Unionen mener også, at aftalen på sigt vil føre til bindende bestemmelser, siger unionens migrationsrådgiver til Jyllands-posten

Afrika og Europa ser vidt forskelligt på den migrationspagt, som den danske regering agter at underskrive på et møde i Marrakech i Marokko den 10.-11. december.

Den danske regering slår på, at pagten ikke er juridisk bindende og at den er en fordel for Danmark, fordi landene i Afrika og Mellemøsten skriver under på, at de vil hjemtage egne borgere som er illegale migranter.

Men det er ikke det, der fylder hos de afrikanske lande. Jyllands-Posten har talt med Den Afrikanske Unions rådgiver for migrationsspørgsmål, Mehari Taddele Maru, og ifølge ham, er det helt andre emner, som afrikanerne har fokus på. Her handler aftalen, som officielt hedder “Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”, først og fremmest om flere penge til udviklingshjælp og om bedre vilkår for de mange afrikanere, som lovligt eller ulovligt migrerer.

»Europa kan ikke bare droppe migranter i Afrika og overlade dem til sig selv,« siger Mehari Taddele Maru til Jyllands-Posten.

»Europa kan ikke bare droppe migranter i Afrika og overlade dem til sig selv”

Mehari Taddele Maru, rådgiver for migrationsspørgsmål, Den Afrikanske Union

“Svært at hjemtage migranter”

Den Afrikanske Union vurderer, at hver 10. afrikaner i 2025 vil bo i et andet land, og at de herfra vil bidrage både til deres hjemland og det nye land. Ifølge Jyllands-Posten mener unionen, at europæerne har haft for meget fokus på at undgå illegal migration og at man bør se på, hvordan man vellykket kan integrere migranter. Det er nemlig, ifølge unionen, vanskeligt for de afrikanske lande at tage borger tilbage, som i længere tid har været illegale migranter i Europa.

»De skal reintegreres, og det er ikke let, hverken politisk, socialt eller økonomisk, det må Europa være med til at betale for. Afrikanske lande er ikke modstandere af, at migranter skal sendes tilbage, men ofte er det svært at fastslå, hvor de kommer fra, og man kan ikke acceptere at tage borgere retur, som ikke er fra ens eget land,« siger Mehari Taddele Maru til Jyllands-Posten.

Global Compact-pagten er på 34 sider og indeholder nogle meget omdiskuterede afsnit med opfordringer til multikulturelle aktiviteter og til at standse støtte til medier, der ”fremmer intolerance, fremmedhad, racisme og andre former for diskrimination overfor migranter”. Herhjemme har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) overfor Dansk Folkepartis Christian Langballe bagatelliseret denne del. Det er ifølge ministeren ikke en del af den politiske aftale, og pagten understreger også pressefrihedens betydning, sagde hun onsdag i Folketinget. Hos Den Afrikanske Union lægger man imidlertid vægt på, at ”der etableres mekanismer, som kan imødegå negative fortællinger om migranter i medierne”.

“Ender med bindende bestemmelser”

Der er også forskellige opfattelser af hvor forpligtende aftalen er. Den danske regering har gentagne gange understreget, at aftalen ikke er juridisk forpligtende. Det er Den Afrikanske Unions migrationsrådgiver for så vidt enig i, men han siger til Jyllands-Posten at ”den vil få betydelige retlige virkninger”. Erfaringen med FN-pagter af denne type er nemlig, at de vil blive brugt til at sætte en dagsorden, som med tiden vil slå igennem.

»Det begynder med bløde principper, men sådanne FN-initiativer medfører moralske forpligtelser, som bliver globalt normsættende for, hvordan love skal fortolkes. Strategisk vil en sådan pagt med tiden omdanne de bløde normer til bindende bestemmelser,« skriver Mehari Taddele Maru i et svar til Jyllands-Posten fra Den Afrikanske Unions hovedsæde i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.

Dansk Folkeparti har onsdag foranstaltet en hasteforespørgsel i folketinget om Global Compact-aftalen på onsdag den 5. december kl. 13. DF mener, at regeringen bør følge EU-lande med bl.a. Østrig og Ungarn i spidsen, som ikke vil underskrive aftalen i Marrakech.

Regeringen arbejder på at få en række EU-lande med på en ”stemme-forklaring”, som skal præcisere, hvad det er landende mener, de skriver under på i Marrakech.

Læs også: DF bag hasteforespørgsel: Regeringen skal forklare sig om Marrakech-aftale